En lille smuttur til Paris!

Jeg har været på arbejdsrejse med min søn. Han er, som nogle af jer ved, min faste husfotograf. Og vi har lige været på en smuttur til Paris!

En lille smuttur til Paris!

Solopgang fra mit værelse – Sacre Cæur midt i!

Jeg skulle medietræne 10 mennesker op til en konference i byernes by – 24 timer fuld fart frem og hurtigt tilbage. Jeg elsker den slags opgaver, for man kan godt flytte mennesker et pænt stykke vej selv på kort tid. Min ældste er min højre hånd på opgaver som disse. Jeg underviser og træner mine klienter. Han filmer og afvikler, så vi kan give en (forhåbentlig ) kvalificeret feedback før en vigtig performance.

Det allerbedste er, at vi er på tomandshånd og lærer hinanden at kende som professionelle individer. Men der er som regel også lidt tid til bare at være sammen og opleve lidt mor-og-søn.

Vi brugte vores 2 dage i Paris effektivt. Vi ankom sent mandag og checkede ind på hotellet på 22. og 24. etage på Hyatt Regency med den vildeste udsigt over Paris. Vi tog et tjek på vores undervisningslokale til dagen efter, og aftalte med personalet, hvordan borde og stole skulle placeres til formålet. Derefter kunne vi holde fri resten af aften.

 

En lille smuttur til Paris!

Middag på Cafe de l’Homme

Min ældste går i øjeblikket på foto- og videohøjskole i Valby, og skolen havde været så cool at låne ham et fint Hasselblad kamera. Altså sådan et rigtig et med filmruller og det hele! Vi aftalte, at han skulle skyde lidt billeder på vej fra hotellet til Eiffeltårnet, hvor jeg havde booket bord til middagen. Hver gang han tog kameraet frem gjorde folk plads og tid til det ikoniske kamera! Ret sjovt at opleve i en tid, hvor alle er fotografer med deres smartphones.

Faktisk var det min yngste søn, som oprindelig fandt denne helt utrolige cafe/restaurant. Cafe de l’homme ligger i forbindelse med Musee de l’homme på Place Trocadéro og i absolut første parket til Eiffel tårnet.

Min ældste var ikke med, da vi var der forrige sommer. Så denne gang var det hans tur. Og hvilken tur. Paris viste sig fra sin allersmukkeste side denne aften: 23 grader. Skyfrit. Smuk solnedgang og optimalt kig til verdens mest fotograferede tårn i 3 stive timer.

Min ældste er lige flyttet hjemmefra – og kød er ikke det, han spiser mest af, fordi han prøver at økonomisere og tænke grønt. Så vi gik all in på at dele et stykke velhængt fransk ribeye med frites og pebersauce. Det var dyrere, end det var godt – men vi var mætte og havde en fantastisk aften. Prøv det !!!! Cafe de l’homme duer også til frokost eller bare en kop kaffe eller en aperitif – og selvom man går ind gennem museet, så er der gratis adgang.

En lille smuttur til Paris!

Nu sidder vi så på flyet hjem. Medietræningen er klaret – vi fik en times frisk luft og lidt sightseeing omkring Porte Maillot, som ingen af os kendte.

Vi fandt små hyggelige markedsgader og cafeer. Og gode billeder kom i Hasselbladkameraet.

Tak for denne gang.

 

 

 

En lille smuttur til Paris!En lille smuttur til Paris!En lille smuttur til Paris!En lille smuttur til Paris!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Henrik V Blunck

    12/09/2018 at 21:24

    Det er jo det fede ved den by. Uanset hvad man søger, kan man finde det i byernes by. Paris ER bare speciel – og man bliver aldrig træt af de mange muligheder man kan finde dér.
    Det sjove er faktisk, at det først var to årtier efter jeg forlod den franske skole (nu kendt som Prins Henriks skole), at jeg satte mine ben i Frankrig. 🙂
    Sjovt fordi man på sin vis kan savne byen, og så alligevel er der så mange andre steder i Europa, man også gerne vil se. Berlin oplevede jeg sammen med ex-konen fordi min nu afdøde mor faktisk havde boet i byen i 60’erne. Det var en lidt sjov oplevelse at se byen fra den nye vinkel, at det nu var blevet en del af det forenede Tyskland, når min søster og jeg havde hørt mange sjove ting om dengang byen var delt i øst og vest. Første sted jeg besøgte efter jeg valgte at forlade ex’en var Prag, og dén by var på sin vis interessant, men slet ikke nær så spændende som hverken Paris eller Szezcin jeg senere tog til for at få lavet nogle tandbehandlinger.
    Alt i alt ligger Paris altid latent og venter, til man får tiden til at genbesøge byen. Den er som den smukke rose, der vil folde sig ud, når solen viser sig… 🙂

    Svar

Skriv et svar