Der er under 30 dage til juleaften. 30 travle dage med julefrokoster, julegaveindkøb, småkagebagning, konfektlavning og fanden og hans pumpestok. Puha! Alt det vi skal nå inden jul!

Julestemning i Tivoli

Jeg elsker julen, men jeg synes også, at der er alt for mange ting, vi skal og bør –  og jeg forstår godt dem, der går julen i møde med nervøse trækninger og et fast blik på bankkontoen. Julen er et udstyrsstykke, der koster kassen.

Samtidig er julen er en tour de force og den tid på året,  hvor det er aller sværest at sige NEJ. Til alt fra ungernes vilde juleønsker, den fede julemad, til snaps og velmenende invitationer til alverdens gløgg- og julefrokost arrangementer.

Jeg har aldrig helt forstået, hvordan julens fokus er blevet til dette fest- og gaveorgie af dimensioner. Det er lidt lidt som en barselsorlov, der ender med at  blive en showoff i baby perfektion og speltboller.

Sidste års julegaver !

Men jeg kan heller ikke selv undslå mig fra at være en elendig nej-siger og en af dem, pynter op som i et stormagasin, har mange juletraditioner og elsker at købe, give og få gaver.

Jeg har dog bestemt mig for at skrue lidt ned for julepligterne i år.

Jeg vil unde mig selv lidt luksus undervejs. En tur til Paris (fordi mine drenge skal på juletur med deres far til ROM), og fordi jeg kan fejre fødselsdag i byernes by. En juledag i Århus med min kusine. En juletur over Sundet med mine drenge og mødre – helt som vi plejer. Sidste år var vi i New York, som I kan se på billedet øverst. Det drømte vi også om i år, men med en gymnasieelev i huset, duer det ikke.

… Og sidste års juletræ

Og lyder det alligevel som et travlt  program  – så har jeg kun sat en julefrokost i kalenderen før jul, og jeg har taget fri hele december.

Det er nemlig et valg. Mit valg.