Sådan lød det hertil morgen i min avis. Den pæne og velskrivende Jens Rebensdorff havde begået en klumme om emnet. Han skrev i virkeligheden en hyldest til en anden klummeskribent, som havde begået et skriv under overskriften ”Bevar manden lidt endnu”.

Og begge overskrifter er så sande, som de er skrevet: Ja for dælen, bevar manden.  Og ja, vi får nok de mænd, vi fortjener. (Hvis altså vi får eller har nogen!)

Siden min blog gik live med massiv omtale af mit besværede forhold til dating og ikke mindst gifte mænd, så har jeg fået masser af kommentarer fra andre kvinder, der har oplevet det samme. Ligesom jeg er blevet overøst med fine mandetilbud OG sure opstød over mine krav til en mand! En kaldte det ligefrem for heksejagt på mændene.

Og det bringer mig tilbage til dagens klumme. For den pæne Jens skriver nemlig noget, der ramte mig midt i min kvindelighed:

”Der er ingen som danske kvinder, der føler sig utryg ved, at man(d) holder døren, komplimenterer hende, eller giver hende blomster i stedet for et topnøglesæt. Danske kvinder er verdensmestre i ikke at tabe lommetørklædet, så der er noget at arbejde med. Underforstået: Udfylde vores rolle som mænd”.

Og det er godt set. De fleste kvinder, jeg kender – inklusive mig selv – kan jo næsten alt selv og behøver ofte slet ikke en mand i praktisk forstand. De kan male, save, bore og nogle endda sætte lamper op og skifte dæk. Jeg kan også de fleste af den slags ting, og det jeg ikke kan, kommer min venindes mand som regel og fixer!

Mænd og kærester fylder gerne en del, når mine veninder og jeg er samlet. Og så får mændene med grovfilen ! Ofte over netop de manglende blomster, komplimenter og evne til at få OS til at føle os som kvinder. Det kunne godt være, at vi næste gang skulle tale om, hvordan vi får mændene til at føle sig som mænd. Jeg synes tit, jeg hører den ældre generation af ægtefolk fortælle, at det er nemmere, når mand og kvinde har hver sin definerede plads i ægteskabet. At der er opgaver, som er mandens, og andre der er kvindens. Og jeg er altså ikke fortaler for kønsrollemønstre i gammeldags forstand. Uden at overdrive, så synes jeg, at de ægteskaber, jeg kender, der fungerer bedst – det er faktisk dem, hvor mand og kvinde giver hinanden plads til netop at være det.

Måske bør vi lige tjekke vores egen krav-liste. Måske skulle vi skrive de 4 vigtigste ting, vi synes gør mænd til de mænd, vi drømmer om. Og mændene kan passende gøre det samme.

Listerne hænger vi på køleskabet og bliver mindet om det, hver gang vi skal have fat i spegepølsen. Så kan det være vi alle får det, vi fortjener!