Vi er de historier vi fortæller os selv!

Vi er de historier vi fortæller os selv!

I mange år gik jeg rundt og følte, at jeg ikke var en ’rigtig’ journalist. Det var først sent i min karriere, jeg opdagede, at jeg faktisk var GOD til mit arbejde. For vi er de historier vi fortæller os selv!

Og det var altså den historie, jeg gik og fortalte mig selv. Jeg havde jo ikke journalistisk eksamensbevis, jeg var blevet headhuntet fra mit studie på Handelshøjskolen, og jeg havde kun mit pressekort, mit medlemskab af forbundet, og mange års erfaring.  Historien blev for alvor cementeret en dag på nyhedsredaktionen for mange år siden, hvor en kollega udtrykte sig på denne måde…. ’Nu er du jo ikke rigtig journalist….’

Vi er de historier vi fortæller os selv

Jeg er ikke forkert!

Jeg tror ikke, der var en nedladende eller sårende hensigt med bemærkningen. Men den satte sig som en indre djævel hos mig, der i årevis stak sit hoved frem og mindede mig om, at jeg jo ikke var RIGTIG men FORKERT.

Jeg har som mange andre kvinder også været dygtig til at fortælle mig selv om mine andre manglende kvaliteter: Uduelig til matematik, for korte ben, grim uden make-up, for store bryster…. Alt har været til indre vurdering i løbet af mit snart 58-årige liv.

Og hvis det ER de negative historier, vi konsekvent fortæller os selv. Ja, så er det den følelse og selvopfattelse, vi automatisk får.

I dag er jeg heldigvis meget klogere. Men jeg skulle nå mit allersidste TV-job, før min negative faglige selvopfattelse blev vendt. Det skete simpelthen fordi, mine kolleger fik mig til at føle, at jeg kunne noget, ingen andre kunne. At min viden og indsigt var særlig og blev værdsat. Jeg glemmer heller aldrig den kollega, der på min afskedsdag holdt en tale og sagde henvendt til de unge journalister og praktikanter: ’I skal bare vide, at I har arbejdet sammen med en af de STØRSTE’ …. TAK!

Vi er de historier vi fortæller os selv!

Min tavle hjælper mig på vej!

I dag gør jeg mig umage for at tale pænt til og om mig selv. Hvis jeg ikke gøre det, hvorfor skulle andre så? Jeg gør mig umage for rose mig selv – og jeg giver ofte mig selv et anerkendende klap på skulderen. Det følelse så rart.

Jeg blev mindet om dette, da jeg var på min Kom i form 45+ Camp i Marbella. Her holder coach og mentaltræner Maria Steffensen oplæg for os, der bla. inspirerer til nye vaner og tankegange. Og hun pirkede til os og spurgte: Hvilke historier fortæller I jer selv?

Som mennesker har vi selv et stort ansvar for at flytte os og ændre både vaner og livsindstilling. Ingen andre kan jo gøre det for os. At være selvkritisk er ikke godt for ret meget. Det nedbryder i stedet for at opbygge – og det er en lettelse at slippe selvkritikken.

Så hvilke historier fortæller du mon dig selv? Og var det ikke på tide at slippe dem?

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

6 kommentarer

  • Susan poulsen

    18/10/2019 at 11:11

    Kære Line.
    En kommentar til dagens blogg, DU ER IKKE FORKERT PÅ NOGEN MÅDER DU HAR ALTID VÆRET MIT IDOL, ligesiden kanal 2. Du er bare den bedste. Rigtig god weekend til dig fra mig søde ven. Vh susan poulsen.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/10/2019 at 11:14

      Kære Susan…

      Tak for ordene… men jeg føler mig heller ikke forkert mere !

      KH
      Line

      Svar
  • Dorthe Rozalia

    18/10/2019 at 18:55

    Superfedt du bringer dette emne op! 👍🏻😊Fortællinger er et kraftfuldt værktøj i blandet andet coaching fordi historier/ fortællinger netop er det! Altså noget vi har fortolket ud fra fakta.
    Men enhver fortælling kan vendes til en anden og mere styrkende fortælling. Nogen gange er det en hjælp at vende vores fortolkninger og fortællinger med andre. Blandt andet derfor kan det være værdifuldt at få hjælp fra en professionel coach. 😊 Dejligt du kommer så ærligt på banen med en af dine historier. I øvrigt en jeg tror masser af kvinder har fortalt sig selv og troet på. ❤️Kh Dorthe Rozalia

    Svar
    • Helle Byron Lamnaouar

      19/10/2019 at 11:23

      Et super relevant emne. Ofte hæfter folk sig ved din titel/uddannelse mere end dine kompentencer og erfaring. Som autodidakt er det også noget jeg selv oplever og kan føle mig submissiv uden grund. Der er mest min egen følelse af at andre med den “rigtige” baggrund nok også ER bedre og dygtigere end mig. Har også fået bemærkning som “nu har jeg jo studeret i 7 år, så…..” 🤩 – implicit “jeg er dygtigere og bedre end dig”. Men det er altså ikke altid tilfældet. Med erfaring, sund fornuft, indsigt og en åben tilgang kommer man også langt.

      Svar
  • Mette

    21/10/2019 at 11:17

    Gud ved om du på et tidspunkt får lyst til at lave et Marbella-hold bestående af kvinder fra 35+… Det kunne man jo håbe 🙂

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      21/10/2019 at 11:23

      Hej Mette.

      Det tager jeg som en kompliment, at du spørger om..

      Jeg nærmer mig jo selv de 58 – og selvom jeg også træner herhjemme sammen med yngre kvinder, så giver det rigtig god mening at fokuserer på mín egen aldersgruppe.

      Faktisk er der andre åbne hold hos Marbella Fitness Camp…. Og ellers må jeg jo stramme ballerne sammen !!!

      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her