Det har været lidt af en uge her på bloggen, på LinkedIn, på min mail – og ja i mit eget liv. Mange, mange tusind mennesker har læst mit indlæg om den 10.marts – en dag der ændrede mit liv, eller de har set tv indslaget på DR1.  Det har kort sagt været en uge der gav stof til eftertanke.

Jeg kendte jo godt det statistiske og økonomiske omfang af stress i vores samfund. Men skæbnerne og de menneskelige konsekvenser er jo ikke synlige i de mange tal. Så de mange kommentarer har i den grad overrasket mig. Det overraskede mig også, hvor hårdt det var at stille mig frem på Aftenshowet på DR TV og fortælle min historie. På en eller anden måde gennemlevede jeg den på en mere “nøgen” måde end her på bloggen, hvor jeg kunne gemme mig bag ordene.

Jeg havde min mor og min yngste søn med i studiet i tirsdags, og det ramte mig at se, hvor berørt min mor var bagefter. Jeg er jo hendes barn – og hun har jo nok også følt sig bange og nervøs, mens det stod på.

Jeg har brugt de sidste par dage på at læse alle de mange mails og kommentarer, jeg har fået . Svaret på dem jeg kan og sundet mig på det hele. Og kære blog venner; stress fylder mere, end jeg overhovedet forestillede mig hos rigtig mange danskere. Og det er åbenbart et TABU af dimensioner. Mange tør ikke tale om det, og trækker det alt for langt, inden de stopper op og gør noget. Mange skammer sig og føler sig svage. Og mange føler sig magtesløse, når de først er ramt og gået ned. De føler sig også svigtet af et system, der ikke forstår, hvad man som stressramt har behov for: Man har brug for RO og måske endda for hjælp.

Man har ikke brug for at udarbejde “mulighedserklæringer” en  uge efter, man er sygemeldt. Man står jo i bunden af et hul og kan knap nok se op over kanten. Man har ikke brug for mails fra jobcenter eller kommunen. Ja mange kan dårligt nok overskue at tjekke deres mail og klikke sig ind på borger.dk og svare på kommunens henvendelser.  Eller at gå den psykolog, mange arbejdspladser tilbyder via deres sundhedsforsikringer.

Som jeg skrev i mit indlæg sidste fredag, så orkede jeg først selv sent i forløbet at gå til den arbejdspsykolog,  jeg fik stillet til rådighed – min hjerne kunne ikke svare på eksistentielle spørgsmål. Det er vist ret normalt ! Og det er præcis den slags frustrationer og historier, der går igen og igen i de mange mails og henvendelser, jeg har fået.

Og så er der dem, der ikke er knækket endnu – men som er godt på vej. De skal reddes, inden de falder.

Jeg håber, at der sidder beslutningskompetente mennesker derude og læser dette opråb, som er i stand til at lette processen for dem, der bliver ramt af stress. For som det er idag, bliver mange endnu mere stressede af at være sygemeldt med stress. Som en skrev til mig: “Det føles som om, det kun handler om, hvor hurtigt jeg kan komme tilbage. Og ikke om at jeg kommer stærkt og varigt tilbage. ”

Jeg sagde i sjov, da jeg sidste år kom ud på den anden side, at arbejdspladserne burde have en stress-løber, der rulles ud for de medarbejdere, der bliver ramt.

Dvs en  guide til:  Hvad gør vi, når en medarbejder bliver syg af stress.

Et forløb hvor nogen tager sig af ALT det praktiske og formelle omkring den stressramte : Sygemelding hos læge, kontakt til kommunen, praktisk hjælp til betaling af regninger, aflysning af møder, tjek på mail (så man ikke kommer tilbage til 1000 ulæste ) indkøbsassistance, vasketøj og rengøring. Kort sagt at nogen fjerner de daglige belastninger  fra den stressramte og deres familier. For familierne bliver også ramt og risikerer også at knække.

Men det allervigtigste arbejde ligger i at forebygge. Det er en opgave for os alle. Mærk efter hver dag. Hold øje med dine kolleger. Din kæreste eller mand kone. Dine venner. Og råb op. Og hvis I har tid, så læs de mange kommentarer og fortællinger her, på min FB side “På bloggen med Line” og på min LinkedIn profil.

Og lad os slå fast en gang for alle: Det er IKKE flovt eller skamfuldt at blive ramt af stress. Det er et sygdomstegn på et alt for fortravlet og presset arbejdsmarked.

Rigtig god weekend og ikke et ord mere om stress fra mig❤❤