Jeg er bange. Min familie er bange. Mine veninder er bange. Vi er alle bange. Det er voldsomt, det der sker lige nu. Vi skal passe på os selv og hinanden – men vi skal også leve. Så stop nu corona panikken!

Verden er ikke gået under – endnu

Om lidt lukker det offentlige Danmark mere eller mindre ned. Folk er allerede begyndt at hamstre alt fra toiletpapir til gær, som om verden gik under på 14 dage. Og jo, det er selvfølgelig ikke for sjov, at politikerne har truffet de her drastiske foranstaltninger.  801 er i skrivende stund smittet – jeg kender

heldigvis ingen, men det rykker tættere og tættere på. Jeg tænker bare: Lad os nu trække vejret og handle fornuftigt.

Min yngste blev allerede for nogle dage siden sendt hjem fra sit gymnasium pga af smittefare. Mine første 3 arbejdsopgaver er aflyst – og flere aflysninger er på vej.  Og det er ikke bare ærgerligt. Det her bliver dyrt og kan få store konsekvenser  for alle os, som er selvstændige eller freelancere. Og jeg forstår virkelig godt cafeejeren, der græd på TV i går. For hvem redder alle de små privatejede firmaer, forretninger og butikker, der lever af kunder, der køber deres varer? De kan jo ikke leve af ’luft’ og gode intentioner.

Panik gør intet godt

Det er som det er, og som alle de kloge hoveder på TV og politik siger til os: Vi må stå sammen –  og ikke gå i panik. Mine to mødre er ældre kvinder – den ene er lidt mere skrøbelig end den anden, og hun har allerede taget sine forholdsregler og bliver så vidt muligt indendørs og overlader indkøb til min søster og svoger, som er sendt hjem fra arbejde. Jeg har bil, så jeg kan hjælpe min mor. Hun synes, det er uhyggeligt, og tager det alligevel med ophøjet ro. Men hun har også oplevet alt fra en verdenskrig, til jordskælv og fly, der var ved at styrte ned. Nogle gange hjælper det at sætte tingene i perspektiv.

Selvfølgelig skal vi være påpasselige og tage smittefaren dybt alvorligt. Vi skal tage alle de rigtige forholdsregler og tænke på fællesskabet og de svage mere end på os selv.

Men måske kunne vi vende det hele på hovedet og betragte det som to uger med bilfri søndag, som jeg husker fra min egen barndom. Her blev man hjemme. Hyggede med puslespil, TV og leg i haven. Hvorfor ikke se på de kommende 14 dage som en kærkommen lejlighed til at nyde samværet med de nærmeste. Ordne have. Male stuerne, fixe alt det, der ikke er tid til i det daglige.

Jeg ved godt, at Corona ikke er en ferie – mange skal arbejde hjemmefra for at holde hjulene i gang. Det skal jeg også selv. Det bliver spændende at se, om vi om 9 måneder kan se resultatet af, at Danmark  lukker ned!

Pas på jer selv – husk håndsprit og lad være med at panikke!