• Home
  • /
  • Corona
  • /
  • SOS de selvstændige kalder verden!
SOS de selvstændige kalder verden!

SOS de selvstændige kalder verden!

Vi er under kæmpe pres. Hospitalerne, virksomhederne de små og mellemstore, de private og personligt ejede, butiksejere, frisører, restauratører, cafeer, kokke, rejsebureauer.  Lige nu melder aviserne om store fyringsrunder allerede i næste uge. Offentligt ansatte er sendt hjem med fuld løn – men hvad med alle os andre? Vi betaler deres løn – men mange må selv gå tomhændet hjem. SOS de selvstændige kalder verden.

Vi må stå sammen

Vi er simpelthen nødt til at stå sammen nu. Vær glad hvis du er offentligt ansat. Du får din løn. Men hvem holder de hundredetusindvis af selvstændige og private virksomheder oppe. De skal stadig betale til fællesskabet. Når de private sender deres ansatte hjem er det mange steder UDEN løn – eller mindre løn. Når mine og andre selvstændiges kunder aflyser og bliver væk – betyder det nemlig nul kroner i kassen.

SOS de selvstændige kalder verden!

Fra Berlingske forleden – vores lokale biografejer her i min by

Retfærdigt? Nej, på ingen måde! Det er forskelsbehandling, og der MÅ komme en løsning nu, hvis coronakrisen ikke skal få meget alvorlige konsekvenser for Danmark. Vi er traditionelt et land, med små virksomheder – det er vores DNA. Og når politikerne lukker landet omkring os, hvad skal vi så leve af ?

Jeg ryster, som jeg skrev om her forleden, som mange andre selvstændige i bukserne. Min frisør fx har 15 ansatte og frygter, at Danmark følger Norge og lukker alle frisørsalonen. Hans ansatte har helt unikt tilbudt at gå ned i løn og på frivillig ferie. Men huslejen og regningerne skal stadig betales. Han har investeret alt i sin forretning – jeg forstår godt hans nervøsitet.

Lige nu diskuterer alle de dygtige, kloge hoveder, hvem der i så fald skal have hjælp først. Hvem man skal holde hånden under. Jeg er ret sikker på, at min frisør og min veninde, der er butiksejer vil føle sig stærkt svigtet, hvis ingen rækker hånden ud til dem.

Alle bør sidestilles

Hvis regeringen lukker hele Danmark i morgen mandag, så skal alle borgere sidestilles, så det ikke kun er offentligt ansatte, der har deres på det tørre. Politikerne må gribe endnu dybere i statskassen og sørge for, at alle selvstændige og privat ansatte får en hjælpende hånd.

Politikerne er kommet med forslag til mindre nødpakker i tirsdags og torsdags med mulighed for fx skatteudsættelse og åbning for den store ‘bankbuffer’, så bankerne kan låne mere ud til nødlidende virksomheder. Og i aftes forhandlede politikerne videre. Men det skal gå stærkt nu.  Det vigtige er, at vi står sammen. ALLE har ret til samme hjælp og rettigheder uanset, HVEM man arbejder for. Uden et sundt privat erhvervsliv havde Danmark slet ikke det store sociale sikkerhedsnet og den offentlige sektor, som vi har.

Vi skal alle være her efter coronakrisen. Så kære politikere: SOS de selvstændige kalder verden.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

35 kommentarer

  • Niels Martin Bødiker Sørensen

    01/04/2020 at 13:09

    Ja det er jo ikke blot et spørgsmål om offentlig eller privat, men også et spørgsmål om store, mellem og små virksomheder. Jeg troede at man havde lært noget af finanskrisen 2009-2015 – man havde meget fokus på banker – men hvad med de helt store aktieselskaber – hvad skete der med Dem ? I årene derefter hørte vi om store overskud, store lønninger og store udbetalte udbytter – men hvad hørte vi om de små, mellemstore og enkeltmandsfirmaer – samfundet er dybt afhængig af disse – hvor ville de store virksomheder være hvis ikke de kunne få leveret specialprodukter fra de mindre – hvor ville samfundet være hvis ikke vi havde vores dygtige og professionelle frisører, bagere og slagtere m. fl.
    Det glemte man og nu hvor krisen kradser glemmer man dem helt og/eller spiser dem af med “pebernødder” – indholdet af hjælpepakkerne er helt tydeligt designet til de store – skal de små have gavn drukner de i bureaukrati og skemaer. Jeg personligt håber, at når krisen er slut og der skal startes op igen, at de store produktionsvirksomheder er lykkelige over at der forhåbentligt er små og mellemstore virksomheder tilbage, som de kan trække på. Ja, det er min personlige mening, baseret på mange års erfaring og indsigt – både på privat som professionel plan.

    Svar
  • Tina Jakobsen

    18/03/2020 at 10:25

    Kære Line,
    Super indlæg, og som den første jeg har hørt tør du nævne forskellen på offentlig- og privatansatte.
    Jeg er selv privat ansat og arbejder lige nu hjemme fra 8 – 16.30, men hvor længe….måske får jeg en fyreseddel hvis mit firma overlever. Det tvivler jeg på ret mange offentlig ansatte får.
    Min stakkels frisør har ingen kunder fra NU, men skal stadig betalt husleje.
    Jeg kan godt forstå hvis små café ejere, frisører, hotelejere og mange andre græder sig i søvn.
    KH og alt det bedste til dig Line.

    Svar
    • G.

      18/03/2020 at 18:14

      Vi må ikke glemme og kan også hjælpe lidt. Derfor er det også vigtig – når ens faste Frisør og Café åbner igen og hvor man ellers kommer – hos de små butikker. (Hvis de har overlevet – som jeg ønsker og håber de gør). Støtter dem – ved at komme lidt tider…Give lidt ekstra penge. Så vil jeg gerne betale min frisør – meget mere for min klipning – i en periode – lægge ekstra penge for min mad og drikke til den Café jeg holder mest af – mest kommer på – lægge lidt ekstra penge – til de små butikker jeg er glade for at handle i.
      Det er også en måde – at støtte – kan hjælpe på.
      En af mine venner – har knap råd til mad – nu. Så jeg har tilbudt – at give til lidt mad og nødvendige ting – også lidt toilet papir.
      God aften
      😷G.

      Svar
  • Helle

    15/03/2020 at 22:03

    Godt brølt, Line. Jeg er privat ansat og kan arbejde hjemmefra. Ligesom mange offentligt ansatte også kan. Dermed passer jeg og mange andre vores job og får løn. Min mand derimod er selvstændig og alle hans aftaler er aflyst eller lukket ned og får dermed ingen penge ind – som mange andre selvstændige og mindre erhvervsdrivende. Han HAR været medlem af a-kasse for selvstændige men meldte sig ud sidste år, da han ikke fik hjælp og støtte. Reglerne for selvstændige er ikke de samme som gælder for fastansatte – på trods af at man betaler samme kontingent ! Og han er også forsikret. Men dette er jo en speciel situation. Man er jo ikke arbejdsløs i gængs forstand. Og kunderne er der forhåbentlig, når tilstandene igen er “normale”, så han kan ikke opløse sit firma eller søge andet arbejde. Og der er nok ingen der har forudset denne situation og lagt penge til side af en i forvejen lille og usikker indkomst, som det at være selvstændig også ofte er. Så alle må være ligestillede og solidariske i denne situation.

    Svar
  • Alexander Amargós Petersen

    15/03/2020 at 20:40

    En for alle og alle for en.
    Jeg synes at det vores pligt ikke kun som medborgere men som med medmennesker at ingen efterlades i denne Coronakrise. Offentlig ansatte og de selvstændige er lige vigtige en del af vores samfund for at Danmark fungere og det er noget vi alle hjælper med til.

    United we stand-divided we fall
    Alexander

    Svar
  • Bettina

    15/03/2020 at 18:35

    Jeg tror ikke at der er nogen her på siden, der tror at offentlige ansatte nu er på gratis ferie!? Synes ikke jeg kan se der er nogen der antyder det! I de private virksomeheder, hvor folk bliver sendt hjem, arbejder de også som de plejer – bare hjemmefra, og for dem hvor det kan lade sig gøre. Jeg læser at Line taler om at i denne situation, som er helt unik, der må selvstændige og freelancere også tilgodeses på en måde, da nok størstedelen inden for få dage mister deres indtægt 100%.
    Kære G, hvem siger at selvstændige har mulighed for at spare op til svære tider som disse? at være selvstændig er ikke lig med luksus! Jeg kender masser af helt alm mennesker som er selvstændige/freelancere. Hvad ville du sige til hvis Mette Frederiksen havde sagt, at der ikke blev nogen lønmodtager-hjælpepakke?, at alle mennesker kunne bare selv have sparet op af deres løn til svære tider, og så var endt i arbejsløshed efter opsigelse.
    Det her er en helt speciel situation ingen kunne have forudset, hvor hele det arbejdende folk, der mister deres eksistensgrundlag, skal hjælpes! Der skal da ikke gøres forskel!

    Svar
    • G.

      15/03/2020 at 19:46

      Bettina
      Jeg skal på arbejde – når jeg bliver 100% rask.
      Jeg kommer ikke til – at gå hjemme.
      Jeg har altid – lagt penge til side – hvis der skulle ske noget…
      Men husk alle – at komme i den rigtige A-kasse/fagforening som passer til ens erhverv.
      God dag😷G.

      Svar
      • Bettina

        15/03/2020 at 20:19

        De fleste sparer op hvad de kan, og om folk har lidt eller meget, ændrer det ikke på at der i denne situation også skal tænkes på selvstændige! Og det bliver der nu også gjort – Mette Frederiksen arbejder på en hjælpepakke er det nu meldt ud.

        Svar
  • Marie

    15/03/2020 at 17:31

    Det offentlige arbejder fortsat. De er ikke på gratis ferie. Ville de private havde det bedre, hvis alle i det offentlige skulle arbejde gratis de næste 14. dage??? Det tror jeg hjemmeplejen, sygeplejesker, læger, pædagoger mm ville være kede af.
    Hvorfor kan man ikke vende den om og sige: Godt de offentlige ansatte kan arbejde videre og få deres løn??? Hvorfor skal man se skævt til os, fordi vi er så heldige at kunne fortsætte vores arbejde???

    Svar
    • Peter

      15/03/2020 at 18:00

      Marie. Det er jo langt fra alle offentlige ansatte der skal/kan udføre deres job hjemmefra. Langtfra.
      Hvorfor er kommunernes gartnere feks ikke på job. Frisk luft er ikke farligt så længe man holder sig fra folk der kan smitte dig og i øvrigt holder en god hygiejne og spritter af
      Men det burde folk jo allerede gøre inden corona.

      Svar
      • G.

        18/03/2020 at 17:34

        Peter – Vask hænder – Vask hænder – Spritte hænder.
        Hvis du sidder på en stol på arbejdet – og en går forbi kommer til – at hoste dig i ansigtet.
        Selv om jeg har vasket hænder – sprittet dem af – så de er så knast tørre – holder afstand og passer på.
        Så er jeg blevet smittet p.g.a en syg person – har hostet uheldig på mig – da jeg sad på en stol – på mit arbejde.
        Jeg kan fortælle Jer – det er en satans sygdom – den er frygtelig – Det er mega hårdt – at være syg.
        Prøven på mit immunforsvar viste gode tal – Lever også rimelig sund i hverdagen – derfor kan den satans sygdom godt ramme rimelige sunde mennesker – Mega hårdt også.
        Jeg har vasket/sprittet hænder altid og holdt en god hygiejne – også p.g.a af mit arbejde.
        Tak – til Hospitals personalet – tænker på Jer.
        😷G.

        Svar
  • Anita Erboe

    15/03/2020 at 16:08

    Jeg bliver SÅ træt, når det beskrives som om, at offentlige ansatte er sendt hjem PÅ FERIE med fuld løn🤔 det er jo en total misforståelse Line – alle offentlige skal arbejde hjemmefra og SKAL stå til rådighed i arbejdstiden – RO på Line det skal nok gå altsammen🤗

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      15/03/2020 at 16:54

      Kære Anita

      Du ERr heldig. Du får 100% af din løn. Andre får op til 23.000 minus skat – jeg og andre små erhvervsdrivende får intet. Vi ligger søvnløse – så der er lige nu en forskel

      Kh Line

      Svar
      • Nina

        16/03/2020 at 13:44

        Kære Line
        Jeg nyder ofte denne blog og dine visdomsord, men lad mig et øjeblik vende dit udsagn.
        DU er heldig!
        DU har ikke et underbetalt ‘livsvigtigt job’, hvor du skal møde på job, ofte mange timer mere end fuld tid, et job hvor du bringer ikke bare dig selv i farezonen, men også de af dine pårørende som er svækkede og som du potentielt kan risikere at smitte med en for dem, dødelig virus. Det er korrekt at jeg får min fulde løn, men i dette smitte scenarie er løn bestemt ikke alt.
        Jeg har venner som i øjeblikket ikke vil risikere at være i selskab med mig, da de af deres virksomhed er frarådet at dyrke social samvær med sundhedspersonale, idet vi opfattes til at være i højrisikogruppen til at udbrede smitte!
        Der er altid mange sider af en sag, hvilket jeg oplever at du normalt er super god til at spotte. Men her føler jeg mig altså lidt trådt på. Lige vilkår er ikke blot løn i en kort overgang, det er også meget andet.
        Bedste hilsner
        Nina

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          16/03/2020 at 14:02

          Kære Nina.

          Jeg forstår godt din frustration. Jeg tror vi er mange, som følger politikernes råd og lever uden et socialt liv.

          Ansatte i sundhedsvæsnet politi mv gør et kæmpe arbejde lige nu. Mange selvstændige knokler også – for at finde på veje til overlevelse. Jeg har grædende mennesker i røret, hvis livsunderlag er truet, og som ligger søvnløse af samme grund.

          Det her må ikke blive en konkurrence i hvem, der har det værst. Det er i denne for alle uventede og katastrofale situation, at vi må stå sammen og holde hånden under alle. Vi kan ikke kun hjælpe nogle og lade andre sejle deres egen sø.

          God arbejdslyst.

          Kh Line

          Svar
  • G.

    15/03/2020 at 15:11

    Selvstændige og enkelt”mands”- små selvstændige. Skal selv sørge for – at være i en ordentlig – anerkendt – A-kasse for selvstændige. Alt for mange har åbentbart ikke sikkert sig selv ordentlig.
    Og selvstændige har mulighed for – at lægge penge til side – til svære tider-perioder.
    Der er også en forsikring som – den lille selvstændige kunne have lavet – betalt til – for at sikker sig – for noget uventet. Penge som små selvstændige kunne have betalt til – for at sikker sig selv. Men spare man ikke på det og bare bruger sine penge på – Luksus. Så er man da selv uden om det.
    Men som man siger – mere vil have mere – mere kan ikke få nok…
    Ligger i sengen nu er smittet med covid-19 – lungerne gør ondt – 39,7 i feber. Jeg kan fortælle jer – jeg er hårdt ramt – det er mega hårdt…
    Blev smittet på mit arbejde.
    Jeg har sikkert mig ved – at være i en anerkendt ordentlig – A-Kasse og igennem mit arbejde.
    Pas på Jer -😷G.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      15/03/2020 at 15:29

      Kære G.

      Så tror jeg, du taler mod bedrevidende. Jeg betaler på 31.år til fagforening og a-kasse, men der er ikke nogen hjælp der. Jeg betaler som andre selvstændige til skat, Am- bidrag , barselsfond, sundhedsforsikring og arbejdsgiverfordikring og har som 55+ ikke kunne tegne lønsikring. Jeg lever ikke i luksus men betaler pligtskykdigt til fællesskabet og får INTET tilbage. Tak for ‘lort’ som de unge ville sige.

      Kh Line

      Svar
      • G.

        09/04/2020 at 22:12

        Måske du skulle have været i en anden Fagforening og A-kasse – som bedre passer til det arbejde – du laver i dag.
        Det her handler skrevet til og om folk som alligevel – ville have gået konkurs – før eller siden… -selv om Coronavirus ikke var her. Folk som har levet i sus og dus – drukket dyr champagne og spist dyr kaviar – dyr bil Det handler om ikke at have sparet op -ikke betalt skat/moms. Hvorfor skulle disse mennesker have hjælp. Banken vil heller ikke hjælpe dem – de har levet i over forbrug og lånt her og der…
        Siden du skriver sådan til mig – du burde ikke skrive på den måde til mig- Ups det er jo ikke dig – det er skrevet til…
        Du har jo ikke dårlig samvittighed – for ellers burde du ikke skrive sådan…
        G.

        Svar
  • Ulla

    15/03/2020 at 13:48

    Hej Line..
    Tror Christiansborg sidder og arbejder ligenu, med hvordan de støtter enkeltmands-firmaer…..
    Er du ikke medlem af en eller anden A kasse…for selvstændige …
    Venlig hilsen Ulla Borup

    Svar
  • Pia Ballentin

    15/03/2020 at 13:08

    Hej Line
    Tak for dit indlæg, du rammer helt plet!!
    Min kæreste er musiker og skulle havde været på tour rundt i Danmark nu. Alt er aflyst, så derfor ingen penge.. øv øv
    Kh Pia

    Svar
  • Lone Belling

    15/03/2020 at 13:08

    Tak Line for at sætte fokus på alle os med enkeltpersonsejede virksomheder. Lige nu er der KUN udgifter – og ja så måske henstand ift. likviditet, men INGEN indtægter. Men også vores højskoler er truet. Fx er Brandbjerg Højskole truet af konkurs, trods driftmæssig overskud og rekord mange elever, da deres bankforbindelse, Den Jyske Sparekasse, reelt har trukket tæppet væk under dem. Hvis ikke de får hjælp NU, så kan de ikke betale lønninger til den 1. og dermed konkurs. For mig er højskolen en del af det Danmark jeg er er glad og stolt af at leve i. Mon regeringen husker dem… og os?

    Svar
  • Pia

    15/03/2020 at 12:32

    Jeg bestemmer jo ikke selv, at mine yogahold etc. bliver aflyst. Jeg ville faktisk rigtig gerne undervise. Men som det er nu, er min indtægt ikke eksisterende! Og mine udgifter de samme som tidligere. Jeg er timelønnet.

    Svar
  • Leif Bent Christensen

    15/03/2020 at 12:18

    Rigtigt hele vejen igennem. Men det store spørgsmål for de fleste er, “hvornår stopper det og hvor ender vi” ingen ved det på nuværende tidspunkt. Men at det bliver dyrt for alle er der ingen tvivl om. Kendte vi bare en dato hvor det hele ville være normalt igen???

    Svar
  • Lene Andersen

    15/03/2020 at 11:28

    Jeg vil lige gøre opmærksom på, at de flest offentlig ansatte er sendt hjem med vores computere og telefoner og i stedet for personlig kontakt til borgere, har vi telefonisk kontakt og skal forøvrigt udføre de administrative opgaver som vi plejer, bare på vores dertil installerede hjemmearbejdsplads.
    Det var bare det som jeg ville sige, inden debatten helt stikker af 😊

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      15/03/2020 at 11:31

      Jeg arbejder også hjemmefra – men fjerner ingen penge fra nu…. Ligesom rigtig mange andre kommer til. Alle må bidrage offentlige elller private – men på lige vilkår. 🙏🏻😊

      Svar
  • Henrik Bak Nielsen

    15/03/2020 at 11:25

    Helt og aldeles enig Line. Alle må ha ret til samme hjælp uanset om det er privat eller offentlig. Vi må stå sammen nu og efter. God søndag. Vh Henrik

    Svar
  • Bettina

    15/03/2020 at 11:21

    Så enig Line. Vi vil gerne have entrepreneurskab, men så skal vi have en plan nu hvordan dem der har haft modet til at kaste sig ud i opstart, og skaber arbejdspladser, vækst og innovaiton osv, også får en hjælpepakke! og hurtigt kan komme tilbage til normalen. Og man må ikke glemme Den enmands-selvstændige/frelancere, som du også nævner!!

    Svar
  • Janet/Livsmoden

    15/03/2020 at 10:52

    Nemlig –
    Sammenhold og fælles ansvar, overfor alle. Detailhandlen og Erhvervslivet er presset helt ud over kanten og mere end i knæ. Det bliver Mega hårdt at komme på fode igen, når krisen, på et tidspunkt, langsomt aftager.
    Pas på jer selv og andre.
    Kh fra Janet

    Svar
    • Ulla Hoflehner

      15/03/2020 at 11:10

      Men det ville jo ikke gøre det bedre hvis bare de offentlige blev på arbejde! Hilsen fra en udenlandsdansker på privat pension.

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        15/03/2020 at 11:17

        Kære Ulla

        Nej, men når privatansatte og selvstændige erhvdrvsdrivende også bliver tvunget til at gå hjem, skal det være under samme vilkår. Vi betaler jo sådan set vores skat!

        Svar

Skriv et svar