• Home
  • /
  • Mænd
  • /
  • Skal vi være bange for ALLE mænd?
Skal vi være bange for alle mænd?

Skal vi være bange for ALLE mænd?

Jeg følger med stor nysgerrighed den nye aflægger af #metoo. Den der hedder #textmewhenyouarehome, som har bredt sig med raketfart, siden en engelsk kvinde blev myrdet på vej hjem en sen aften i London. En på alle måder uhyggelig historie, som sætter skræmmespor over alt. Men jeg tillader mig alligevel at stille spørgsmålet: Skal vi være bange for ALLE mænd?

Spark ham i skridtet

Man skal som midaldrende kvinde passe gevaldigt på med at trække ’dengang-jeg-var-ung-kortet’. Men jeg gør det alligevel. Simpelthen for at sige, at allerede DENGANG blev vi som unge kvinder/piger tudet ørene fulde af:

Gå aldrig alene hjem. Ring hvis du vil hentes efter fest. Og gå for Guds skyld ikke med en fremmed hjem. Stig ikke i fremmede biler. Eller som min far sagde, hvis noget alligevel skulle ske mig: ’Spark ham i skridtet eller stik ham en lussing. Og LØB!’

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er spurtet hjem fra skøjtehallen eller stationen efter midnat af frygt for en ’bøhmand’. Og jeg tager stadig mig selv i at skifte fortovet, hvis jeg en sjælden gang går på gaden eller på de dunkle villaveje her i min kommune, og der kommer en forbipasserende.

Det er mega ærgerligt – for det er de FÆRRESTE mænd, der er voldtægtsforbrydere, tyveknægte og slet og ret overfaldsmænd. Og skal de FÅ virkelig sætte dagsorden for ALLE andre mænd? Og løser vi problemet ved at sætte alle mænd over en kam?

Mænd bliver også overfaldet…

Jeg kender retorikken godt nok til, at nogen nu tænker: ‘Hvis ik’ ud har prøvet det på egen krop, så ved du ikke, hvad du taler om’. Men det har jeg – flere gange. Som 13-årig forsøgte en mand at flå min bikini top af på en sommerferie i Spanien ved højlys dag. Min familie lå ved poolen, og jeg havde været et smut oppe på værelset. Jeg råbte så højt jeg kunne: You IDIOT! Og manden stak heldigvis af.

Og jeg har, som I ved, selv to store drenge, som længe har været i ’gå-i-byen-alderen’. De er begge blevet overfaldet. Den ene endda to gange, hvor han var på vej hjem fra arbejde i indre by. Lige siden de begyndte at gå til fester, har jeg tilbudt at hente dem eller ligget vågen, indtil jeg kunne høre nøglen i hoveddøren. Og jeg har mange gange været ’pinlig-mor’, der har ringet råddent til kammerater eller deres forældre, når ventetiden er blevet for nervøs, og poderne ikke er kommet hjem, til tiden.

Og hvad vil jeg sige med det: At frygten og overfald ikke kun rammer KVINDER/PIGER. Det rammer også mænd og yngre mænd i nattelivet. Så kan vi ikke droppe den her ’pigerne mod drengene’ og ‘alle mænd er farlige’?

Det er  VOLDEN vi skal stoppe

Langt de fleste mænd er DEJLIGE, skønne, kærlige væsner. Det er ikke dem, vi skal til livs, dem skal vi nyde og værdsætte. Det er VOLDEN og dem, der begår volden, vi skal bekæmpe – SAMMEN. For ifølge det Kriminalpræventive råd har mænd faktisk større risiko for at blive udsat for vold end vi kvinder, når det gælder vold generelt. Mens vi er mere udsat, når det gælder partnervold og vold på arbejdspladsen.

Så blot denne opfordring: Lad os ikke gøre det her til en kønskamp. Vi er alle mennesker. Nogle er gode, andre er onde eller mindre gode. Dem er DEM vi skal stoppe. Ikke ALLE mænd.

 

 

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

7 kommentarer

  • Alexander Amargós Petersen

    26/03/2021 at 16:01

    Som mand har jeg oplevet at få et nej fra piger on de ville danse til en fest eller gå ud sammen og det har jeg fuld forståelse for-hvis de ikke vil ,så vil de ikke! Jeg tror at det som kan være problemet hos mange mænd og særligt drenge der udvikler sig til mænd er at ikke kunne tage tingene med tålmodighed og ro. At drenge skal spille smarte overfor vennerne med hvor mange piger de kan hive hjem, istedet for at være tålmodige,snakke med pigerne og være dem selv og bare nyde tilværelsen og når så det gælder uroligheder på fx discoteker og barer at så bare gå væk istedet for at komme i problemer , men altid med at kunne holde ro og orden på sig selv med god klassisk ridderlighed.

    Svar
  • Lotte

    19/03/2021 at 22:41

    Det er rigtigt at statistikkerne viser mænd er mere udsat for vold på gaden. ( ikke i hjemmet).
    Da jeg hverken er en mand eller har sønner, ved jeg ikke om det er almindeligt at mænd bliver tiltalt på gaden, råbt efter, fulgt efter, grebet i. Jeg aner det ikke.
    Men jeg ved, at jeg har oplevet det hele og jeg har ærlig talt aldrig skænket det en tanke, at det var en mulighed, at man/jeg kunne gøre noget ved det. Og jeg har dukket nakken, skyndt mig hjem med hjertet i halsen, gledet af så situationen ikke eskalerede og jeg kom “rigtigt” til skade.
    Men jeg ér jo kommet til skade. For jeg tror at det er et livsvilkår som kvinde. Jeg tror det ikke nytter gå til politiet (de ville sgu dø af grin). Jeg tror, at af hensyn til alle andre mænd, skal jeg finde mig i det, for det er synd for dem, der opfører sig ordentligt hvis jeg siger højt det ikke er ok.
    Jeg ér kommet til skade, for jeg lever med frygten, når jeg går alene når det er mørkt.
    Og ja mænd bliver også overfaldet, men det betyder da ikke, at det er ok at kvinder skal være bange for om en mand, der henvender sig på gaden, bare er en mand der henvender sig eller en der er meget mere.
    Antastninger og tilråb skaber eb enorm utryghed og den kan alle de ordentlige sønner være en del af at stopper stedet for at se til.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/03/2021 at 00:57

      Kære Lotte.

      Det er hverken ok for en mand eller k inde at blive antastet eller føle sig utryg. Men det gør begge køn. Derfor er det her ikke en kønskamp men en fælles kamp🙏🏻

      Kh Line

      Svar
  • Catarina

    19/03/2021 at 17:03

    Du har helt ret Line, det er virkelig de færreste mænd der er bøhmænd og derfor skal vi ikke skære alle over en kam.
    Med 3 drenge har jeg også ligge vågen indtil jeg hørte nøglen i døren, og et utal af gange har hente flere unge mænd i byen og kørt alle hjem til hoveddøren, ikke noget med at sætte dem af tæt ved, for jeg ville aldrig tilgive mig selv at det nettop at de sidste meter der blev skæbnesvanger.
    Selv nu, Beder jeg yngste m at skrive når han er ankommet helt og sikkert hjem til sin lejlighed i Aalborg, efter et besøg hos os i Odense 😉

    Svar
  • Birgitte

    19/03/2021 at 11:55

    Enig. Som mor til en dreng og 2 piger, vil jeg sige drenge oftest er mere udsat mht slåskampe ol., ihvertfald når det når de ude at feste.

    Mht. pigerne er man altid nervøs for de ender op hos en uheldig person, eller kommer en træls situation.

    Jeg sover heller ikk ordentlig før de er hjemme og vi henter dem også hvis det er muligt og de vil have det.

    Hvor er dit Corona hår blevet af 🙈😉 syntes ikke jeg kan se det 🤣😉

    God weekend herfra 😍

    Svar
  • Birte Loven

    19/03/2021 at 11:37

    Hej Line

    Det er så godt skrevet og sand, mine 2 sønner blev også overfaldet som teenager

    Kh Birte

    Svar

Skriv et svar