Jeg følger med stor nysgerrighed den nye aflægger af #metoo. Den der hedder #textmewhenyouarehome, som har bredt sig med raketfart, siden en engelsk kvinde blev myrdet på vej hjem en sen aften i London. En på alle måder uhyggelig historie, som sætter skræmmespor over alt. Men jeg tillader mig alligevel at stille spørgsmålet: Skal vi være bange for ALLE mænd?

Spark ham i skridtet

Man skal som midaldrende kvinde passe gevaldigt på med at trække ’dengang-jeg-var-ung-kortet’. Men jeg gør det alligevel. Simpelthen for at sige, at allerede DENGANG blev vi som unge kvinder/piger tudet ørene fulde af:

Gå aldrig alene hjem. Ring hvis du vil hentes efter fest. Og gå for Guds skyld ikke med en fremmed hjem. Stig ikke i fremmede biler. Eller som min far sagde, hvis noget alligevel skulle ske mig: ’Spark ham i skridtet eller stik ham en lussing. Og LØB!’

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er spurtet hjem fra skøjtehallen eller stationen efter midnat af frygt for en ’bøhmand’. Og jeg tager stadig mig selv i at skifte fortovet, hvis jeg en sjælden gang går på gaden eller på de dunkle villaveje her i min kommune, og der kommer en forbipasserende.

Det er mega ærgerligt – for det er de FÆRRESTE mænd, der er voldtægtsforbrydere, tyveknægte og slet og ret overfaldsmænd. Og skal de FÅ virkelig sætte dagsorden for ALLE andre mænd? Og løser vi problemet ved at sætte alle mænd over en kam?

Mænd bliver også overfaldet…

Jeg kender retorikken godt nok til, at nogen nu tænker: ‘Hvis ik’ ud har prøvet det på egen krop, så ved du ikke, hvad du taler om’. Men det har jeg – flere gange. Som 13-årig forsøgte en mand at flå min bikini top af på en sommerferie i Spanien ved højlys dag. Min familie lå ved poolen, og jeg havde været et smut oppe på værelset. Jeg råbte så højt jeg kunne: You IDIOT! Og manden stak heldigvis af.

Og jeg har, som I ved, selv to store drenge, som længe har været i ’gå-i-byen-alderen’. De er begge blevet overfaldet. Den ene endda to gange, hvor han var på vej hjem fra arbejde i indre by. Lige siden de begyndte at gå til fester, har jeg tilbudt at hente dem eller ligget vågen, indtil jeg kunne høre nøglen i hoveddøren. Og jeg har mange gange været ’pinlig-mor’, der har ringet råddent til kammerater eller deres forældre, når ventetiden er blevet for nervøs, og poderne ikke er kommet hjem, til tiden.

Og hvad vil jeg sige med det: At frygten og overfald ikke kun rammer KVINDER/PIGER. Det rammer også mænd og yngre mænd i nattelivet. Så kan vi ikke droppe den her ’pigerne mod drengene’ og ‘alle mænd er farlige’?

Det er  VOLDEN vi skal stoppe

Langt de fleste mænd er DEJLIGE, skønne, kærlige væsner. Det er ikke dem, vi skal til livs, dem skal vi nyde og værdsætte. Det er VOLDEN og dem, der begår volden, vi skal bekæmpe – SAMMEN. For ifølge det Kriminalpræventive råd har mænd faktisk større risiko for at blive udsat for vold end vi kvinder, når det gælder vold generelt. Mens vi er mere udsat, når det gælder partnervold og vold på arbejdspladsen.

Så blot denne opfordring: Lad os ikke gøre det her til en kønskamp. Vi er alle mennesker. Nogle er gode, andre er onde eller mindre gode. Dem er DEM vi skal stoppe. Ikke ALLE mænd.