Der er nu under en uge til jul, og mange af os pisker rundt med overophedet kreditkort for at købe gaver. Nogle med kilometer lange ønskesedler i tasken. Andre helt uden. Og hvad gør man: Skal man give gave, hvis folk ikke ønsker sig noget ?

Jeg hører, som jeg før har skrevet, til dem, der altid har en lang ønskeseddel med stort og småt. I år ønsker jeg mig f.eks alt lige fra en fejekost, et lille piskeris, trænings handsker,  Helle Joofs nye bog og en masse andre ting i alle prislag. Og finder nogen på noget helt af sig selv, så er det mindst ligeså fint. Pointen er, at den, der har travlt og måske ikke kender mig så godt, eller vil glæde mig med noget, jeg mangler, kan finde hjælp i ønskesedlen.

Vi skal være 13 mennesker juleaften og 2 hunde. Jeg mangler stadig ønsker – inklusive fra mine egne unger ! Og jeg føler mig efterhånden  lidt presset både på ideer og tid. Mange ønsker sig ikke noget, og sådan er det nok i et overflodssamfund, hvor vi dybest set ikke mangler noget eller bare kan købe det, vi vil have og mere til. Og det provokerer mig faktisk lidt. Helt firkantet tænker jeg : Hvis man ikke ønsker sig noget, skal man så have noget ? Eller kan den glade giver bruge pengene på en større gave til en anden, der har et stort ønske ? Eller  kan man give beløbet til en forening eller en sag, og mennesker, der trænger?

Jeg kender flere, der af samme grund dropper julegaver og istedet støtter et formål eller en forening.

Et andet spørgsmål, der rejser sig i julens gave cirkus, er PRISEN på julegaven. Skal man give gaver ud fra et eller andet på forhånd aftalt regnestykke ? Jeg giver for 500 kr. Jeg får for 500kr. Skal vi give hinanden gaver efter økonomisk formåen eller for lige mange penge ? Jeg har ikke selv svaret, men jeg synes, at diskussionen er vigtig. For hvorfor giver vi gaver ? For at glæde – eller som en byttehandel ?

Jeg elsker jul, men jeg ærgrer mig over, at det at give gaver ikke længere er så enkelt som før. Måske er det min egen skyld – men jeg hører fra mange, at de netop oplever julen som et simpelt regnestykke.

Jeg har strikket karklude i år. 8 styk ligger og venter på at blive pakket ind. Det er nok de gaver, jeg giver med den største glæde og stolthed, fordi de er strikket med omhu.

Til næste år vil jeg foreslå et nyt gave kodeks, hvor store gaver bliver givet til dem, der har brug for dem eller ønsker sig noget helt særligt. Og dem der ikke har de store gave behov får en symbolsk men kærligt givet gave. Sådan kan man glæde hinanden lidt ekstra.

Glædelig jul lige om lidt.

PS: Jeg har stadig ikke hørt fra de 3, der vandt strikkekonkurrencen. Det her er sidste chance:

Karina Søgard Pedersen

Janni Burslund

Charlotte Wagner

Ellers trækker jeg 3 nye vindere.