Lige nu står der en afføringsprøve på hjørnet af mit køkkenbord og venter på at blive taget i brug. Jeg ved godt, det er et fantastisk tilbud at få, når man er over 50. Og det offentlige får snart en ‘lort’ fra mig ! Jeg tænker dog alligevel, at mit helbred er mit ansvar – selvom jeg godt ved, at visse kræftsygdomme ikke bliver opdaget hjemme i privaten. 

Vi bliver med jævne mellemrum indkaldt til forskellige screeningsprogrammer på hospitalerne her i Region Hovedstaden: Endetarmskræft, livmoderhalskræft og brystkræft. Sådan er det at leve i et velfærdssamfunds som vores. Og jo, det er DEJLIGT, at der bliver taget hånd om os. Det må bare ikke være sådan, at vi fralægger os vores eget ansvar for livet.

Hvis jeg lever sundt og hverken ryger, drikker, har sex eller spiser animalsk fedt, så har jeg langt større sandsynlighed for at leve langt og godt. Og selvfølgelig vil jeg gerne leve langt og godt. Det tror jeg de fleste af os vil. Men jeg vil også gerne NYDE livet og have en fest, mens det varer.

Jeg var engang min egen case i et TV-program, der handlede om alder. Jeg skulle blandt andet undersøges af en læge, som stillede mig alverdens sundhedsrelaterede spørgsmål: Hvad spiser du ? Hvor meget motion dyrker du ? Hvordan sover du ? Hvor meget drikker du ? Og sidst men ikke mindst RYGER du?

Jeg svarede meget ærligt på den gode læges spørgsmål, og han gennemgik mine svar for rullende kameraer. Vi kom til rygerspørgsmålet, og lægen kiggede op fra papirerne og gentog spørgsmålet: Og du ryger ikke ?

Jeg blev lidt befippet, og jeg svarede autoriteten, som det var: Jo, jeg er festryger og ryger en gang imellem.

Lægen så alvorligt på mig og svarede. Så du RYGER ? Jeg fastholdt mit svar og sagde NEJ, kun en gang imellem, hvortil den gode læge svarede. –Jamen hvis min kone spørger mig : ’Skat, er du utro. Så vil jeg svare, NEJ kun engang imellem.’

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare, for set i den sammenhæng var der jo kun et enten eller og ikke et både og – eller et ”kun lidt”.

Lægen så i øvrigt sådan her på sundhed: ‘Vi kender alle en tante eller onkel, der røg og drak hele livet, og som levede frisk som en havørn til de blev nogen og halvfems. Men, forklarede lægen: Der er også dem, der havde den der fest hele livet, og som blev ramt af livsstilssygdomme eller blodpropper som 65-årig. De FORTRYDER, at de ikke valgte det sunde liv noget tidligere. Så hvad vil du helst  – tage chancen eller vælge selv?’

Jeg svarede aldrig på hans spørgsmål – men jeg tænker mere på min sundhed i dag end for 10 år siden og fylder mig både med vitaminer, mineraler og lidt god vin.

Lige gyldigt hvad, så er det et valg, hvordan vi lever. Og vores velfærdssamfund kan diske op alle med de screeningsprogrammer, der findes. I sidste ende er vores sundhed vores EGET ansvar og ingen andens.

Og tænk hvor mange penge, der ville være til de rigtig syge, hvis vi som kvinder og mænd tog ansvar og skar ned på vores vellevned, spiste lidt sundere og mindre, trænede og sov mere.

Jeg er ikke bedre end andre – men jeg synes spørgsmålet er interessant.  Hvad synes du?