Jeg har brugt 7 år af mit liv på det og i nærheden af 200.000 kr. Jeg stillede mig til rådighed som vidne i retssagen mod Se og Hør i Danmarkshistoriens største medieskandale. Staten indkasserede 10 millioner kr i bøde. De sagsøgte fik fængselsdomme. Vi andre fik en lang næse – som voksede sig til Pinocchio størrelse forleden, da Landsretten sagde NEJ til at behandle vores ankesag. Mit sidste håb om retfærdighed forsvandt!

Skuffet, forundret og vred

Udskrift fra dommen i Byretten i april 2021

Jeg har været skuffet og forundret flere gange undervejs. Men i dag er jeg VRED. Vred fordi Østre Landsret har frataget mig muligheden for at få min sag prøvet et højere sted end i Byretten, som ærlig talt virkede ’træt’ og ligeglad med vores erstatningssag.

Jeg følte flere gange undervejs, at ’nå ja, det er jo bare kendte mennesker – hvor slemt kan det være’! Den skulle bare overstås, og dommeren turde ikke gøre andet end at lægge sig i slipstrømmen på afgørelsen fra Højesteret, hvor Morten Helveg Petersen tabte en lignende (og alligevel langt fra identisk sag) til Aller og co.

Jeg er vred, fordi der i min optik ikke er nogen sammenhæng mellem den straf, som Aller, redaktørerne og journalisterne fik i 2016, og det afslag på erstatning, vi, det gik ud over, har fået smidt i hovedet som en uretfærdighedens betonklods.

Kernen i Se & Hør sagen

Hvis du er i tvivl, så handler det om den kulørte Se & Hør sag, hvor ugebladet i årevis betalte en ansat i Nets for at lække kontokortoplysninger fra bl.a. mig og andre kendte (og kongelige).

Oplysningerne blev brugt til at snage i, hvad vi brugte penge på, og om vi fx var på udlandsrejser eller ferie. I nogle tilfælde sendte Se & Hør paparazzifotografer og journalister afsted, så de kunne belure os, tage billeder og skrive stærkt private historier, bladet ellers ALDRIG var kommet i nærheden af.

Jeg gik personligt rundt i årevis og undrede mig over en lang række af de historier, Se & Hør bragte om mig. For hvordan kunne de vide, at jeg var i fx Berlin, på Sardinien eller nogle helt andre steder.

Sagen rullede for alvor i 2014, hvor en tidligere Se & Hør journalist afslørede plottet i en bog, der var halv fiktion halv virkelighed.

Hvorfor erstatning?

Jeg og en lang række andre kendte søgte naturligvis erstatning i sagen.  Det var jo vores konti, der blev overvåget. Det var vores privatliv, der blev krænget ud. Og som den ansatte på Nets og Se & Hørs journalister tilmed sad og morede sig over på utallige redaktionsmøder, som det fremgik af vidneforklaringerne i Byretten i foråret.

Byretten (og Højesteret i sagen om Morten Helveg) kom da også frem til, at vi var udsat for grove, retsstridige krænkelser. De var bare ikke egnet til at krænke vores selv- og æresfølelse ! Hvad ved dommeren om det, tænker jeg?

Og derudover mente dommeren ikke, at der var tale om systematisk overvågning, selvom det foregik over flere år og i mit eget tilfælde handlede om 39 kontoudtog (og det var blot dem, politiet  fandt i sin efterforskning i 2016 – men der var formentligt MANGE flere).

Jeg fik ret men ikke retfærdighed

Thi kendes for ret… Betal yderlige 8.000 til Aller, som tak for at blive udsat for en forbrydelse!

Jura er en underlig størrelse. Den kan ikke gradbøjes. Og tager ingen menneskelige hensyn. Det må jeg erkende i dag 7 år efter, sagen begyndte at rulle. Der er kun en vinder i denne sag: Staten!

10 millioner kroner plus det løse. Jeg håber, pengene er gået til noget fornuftigt – nogle varme hænder !  Og nå ja, så koster det lige 8.000 kroner i sagsomkostninger til Allers advokater at få afslag på ankesagen!

Jeg vil lægge sagen bag mig. Jeg skal videre. Jeg trøster mig med, at jeg fik ret men ikke (efter min opfattelse) en retfærdig behandling.

Andre indlæg om Se & Hør sagen:

Man kan godt ha’ ret uden at få det

Vil jeg ha’ ret eller ro

Jeg var nødt til at anke