I behøver ikke løbe skrigende væk på grund af overskriften – og så måske alligevel. For lige nu skænker jeg ikke mænd mange tanker eller blikke. Jeg er nemlig på træningslejr i min spanske kvindelejr her i Marbella.

27 seje kvinder!

I skrivende stund sidder jeg og nyder et stille øjeblik her ved computeren, som ellers har været lukket det meste af ugen. Søndag væltede 26 kvinder ind i ’lejren’ med kufferten fuld af træningstøj og forventninger til at booste og kickstarte deres skønne, modne kroppe. Vi har alle rundet de 45+, og i løbet af ugen træner vi max igennem, spiser sundt, snakker, bliver klogere og har en fest her i det feministiske paradis.

Vi tænker ikke på andet end vores vinterblege skandinaviske kroppe (som her på 4.dagen har fået en flot kulør). Vi ryster røv, strammer inderlår, mormorarme og bækkenbunde op. What’s not to like! Jeg elsker konceptet, som samtidig er et kvindeligt frirum med jævnaldrende kvinder, der ikke er bange for at springe ud i at mødes med nye kvinder. Og snakken går lystigt om alt det, der rører sig i vores liv – stort og småt. Med anerkendelse og respekt for hinanden. Vi sover, spiser, træner, slapper af og bliver klogere sammen. På os selv, hinanden og livet.

Vi kommer fra alle hjørner af landet, vi har alle forskellige baggrunde job-, familie- og statusmæssigt. Vi er her for fællesskabets og træningens skyld.

Skønne Britta som er med for 3.gang

Mine 45+ camps er blevet en fast del af mit liv. I år holder vi 3 camps i uge 21, 39 og 40. De to første er udsolgt. Den sidste har stadig ledige pladser, hvis du skulle have lyst ! Så er det bare om at klikke her.

De fleste kvinder kender ikke hinanden, når de kommer, men mange venskaber og bånd er allerede blevet knyttet det sidste år. En kommer sågar og fejrer sin 60-års fødselsdag med os, fordi det er en fed setting at runde et skarpt hjørne i.

Jeg har aldrig før bevidst dyrket kønsspecifikke grupper. Hverken mødregrupper, bridgeklubber eller singleklubber (det sidste var måske en meget god ide). Faktisk har jeg altid syntes, det var lidt ’beton-agtigt’. Men det gør jeg nu, fordi det faktisk giver mening og er værdifuldt på mange planer.

Nogle af kvinderne har ikke bare fået kickstartet deres fysik, de har brugt opholdet og samværet med de andre kvinder som en løftestang til at realisere nye og gamle nye drømme. Og til at udvide deres feminine horisont og tolerance overfor hinanden. Tonen er åben, ærlig og kærlig – og ingen gemmer sig bag personlige skjold, og hvis de gør, så bliver det sænket, inden ugen er om.

Frank Naundrup som træner os med hård og kærlig hånd!

Jeg elsker at være her med kvinderne – og selvom det er forskellige grupper fra gang til gang med både nye og gengangere, så er det lige sjovt hver gang. Vi træner 2-3 gange dagligt med yoga, styrketræning, boksning, dans, pool-træning og en masse andre sjove og udfordrende ting. Jeg holder selv et par foredrag sammen med coach Maria Steffensen – bl.a. om overgangsalderen og hvordan vi tackler den bedst muligt. Det er SÅ givende.

Vi bliver trænet af fantastiske Frank Naundrup. Han er tidligere professionel basketballspiller og driver Marbella Fitnesscamp med sin kone Lena. Og vi bor fantastisk på Finca Naundrup, som Franks bror Peter ejer sammen med sin dejlige kone Jane. Det er et smukt og autentisk sted på en bjergskråning med højt til loftet og himlen.

Min krop og sjæl er som genfødt, når jeg har været her en uge selvom jeg jo egentlig er på arbejde. Og det er mit indtryk, at kvinderne føler det samme. Og jeg har bare lyst til at råbe TAK fordi det er muligt.

Længe leve min spanske kvindelejr.

Du kan læse om nogle af mine andre camps hernede her.