Nu tænker du nok straks: Meditation og prutteposer – hvad har det med hinanden at gøre? Rabler det mon for hende. Og svaret er: Ikke helt – og så måske alligevel.

Lige hvad jeg trængte til: Ro, luft, afslapning, gåture og stilletid

Forleden skete der nemlig følgende: Jeg skal ud at lufte vovsen og åbner skuffen med hundegrej for at tage hundesnoren og et par prutteposer. Da jeg roder rundt i skuffen mødes jeg af en lettere ram luft. Læs LORTELUGT. Og jeg tænker som alle kvinder med orden i skufferne: Hvad dælen er det.

Og til min store surprise opdager jeg en FYLDT pruttepose der i min skuffe! Jeg var i chock og ledte efter alle mulige personer, som jeg kunne give skylden for dette lortescenarie. Men posen kunne KUN være havnet der ved min hånds hjælp, da jeg er den eneste, der for tiden lufter vores lille firbenede.

Jeg tænkte strakt: Ok fru Baun! Du trænger vist til et pusterum. Og meget belejligt havde jeg lige fået en invitation til et meditations retreat i Sverige hos en af mine gamle tv-kollegaer, der i dag er traumeterapeut og bl.a. bedriver retreats på sin ødegård i Småland. Jeg sagde straks ja, og fredag eftermiddag satte Peugeoten og jeg kurs mod Lammhult i de svenske skove.

Den lille svedehytte med stor effekt!

Jeg har ALDRIG mediteret før eller været på meditationsretreat, så jeg vidste intet om, hvad der ventede. Men programmet lød interessant med svedehytte/sauna, stilletid, adskillige meditationsseancer, sund mad, nul computer og mobil. Det sidste, vidste jeg, blev en umulighed, dels fordi jeg gerne ville tage lidt billeder deroppe, dels fordi min yngste var til modeuge i Paris alene, og ham ville jeg gerne kunne komme i kontakt med.

Den første aften bød på indiansk svedehytte. Jeg er ikke ret stærk i sauna, gus og den slags. Jeg får både åndenød, hjertebanken og klaustrofobi. Seancen skulle vare i små 2 timer, så jeg var presset fra start. Jesper, som står for retreatet kom forskellige urter og æteriske olier på ovnen, alt imens temperaturen stegt til sveddryppende varmegrader, der fik overgangsalder og nattesved til at minde om blide regndryp. Jeg kampsvedte og følte, at mine næsehår stod i flammer.

Jo, jo jeg kom i søen 3 gange på anden dagen af retreatet

Seancen var opdelt i 3 – med en kort vand- og badepause. De hardcore hoppede i søens iskolde sorte vand og brølede som vilde dyr, når de kom op fra det sorte vandhul. Det turde jeg ikke der på første dagen. Mit hjerte hamrede nok i forvejen, så jeg tog en slurk fra vandflasken og kølede af i bikinien under åben himmel. Efter 2.seance blev vi alle beordret at lægge vores kogende kroppe på den frosne jord. Vi skulle være et med moder jord – det var ikke bare afsindigt koldt at ligge i bikini på jorden i det, der føltes som en evighed. Det var også grænseoverskridende – men samtidig utrolig smukt at ligge der og føle sig som et med jorden og universet.

Sidste seance den aften følte som piece of cake – og stik mod al forventning klarede jeg de 3 svedeseancer, der sluttede med det vildeste pebermynte gus, der rev helt op i hjernen. Jeg sov som en baby den første nat. Totalt afslappet og afstresset.

Mine første 2 tarotkort

Lørdag startede i stilhed. Fra kl. 8-13 måtte vi ikke tale med hinanden. Fokus skulle rettes ind på os selv. Jeg er normalt et meget snakkende menneske og er omgivet af lyd fra det sekund, jeg slår øjnene op: Radioen bliver tændt, jeg snakker højlydt med min søn eller hunden, mobilen bliver tjekket. Det var forbavsende befriende og skønt at være stille.

Lørdagens første meditation var derimod en udfordring. Mine hofter er så stive, at jeg ikke kan sidde ret længe i skrædderstilling, og min hjerne er så fuld af tanker, at jeg har svært ved sidde i længere tid, uden at ryge på 1000 forskellige tankeflugter. Vi sad i stilhed og kiggede intenst på stearinlysets flamme, der stod midt i rummet. Jesper messede stille og guidede os undervejs. ’Tanker er helt naturlige – lige så naturlige som din vejrtrækning – tænker du ikke, lever du ikke’ messede han.’ Træk vejret dybt ned i maven – mærk den kølige luft i næsen – mærk brystkassen bevæge sig – din krop er dit hjem – jeg elsker dig – jeg elsker dig’ lød det fra ham i næsten en time.

Jesper kaldte os derefter stille tilbage, og på tur skulle vi beskrive, hvordan vi havde oplevet vores meditation. Vi trak to tarotkort hver, og vi skulle fortælle, hvad kortene gjorde ved os, og hvad vi troede, de betød. Jeg trak to meget markante kort Kejserindens sværd og Styrke… Jeg blev faktisk så påvirket af kortene, at jeg begyndte at græde. Det var meget underligt.

Her boede og mediterede vi i den gamle, nu ombyggede lade

Senere på dagene ventede endnu en svedehytte tur. Det var så koldt, at der skulle en motorsav til for at skære hul i isen på søen. Men kulden til trods kom jeg denne gang i vandet 3 gange i løbet af svedehytte seancen. Det var en fantastisk oplevelse – og som Jesper hele tiden forklarede: Kroppen er dit hjem. Pas på den. Elsk den – den kan holde til utrolig meget, hvis du behandler den med respekt. Hans filosofi er, at vi tilhører moder jord – at vores krop kun er til låns, og misligeholder vi den, så træder vi på moder jord.

Efter aftensmaden ventede en ny 2 timers meditation lørdag aften. Her blev mine grænser igen testet til det yderste. Efter en times meditation, skulle vi gå sammen i grupper af 5. På skift skulle vi ligge på en madras, mens de andre masserede og lod deres i alt 8 hænder arbejde hen over vores kroppe. Vi kendte ikke hinanden – og selvom jeg ikke er særlig blufærdig, så var det på en og samme gang grænseoverskridende og helt vidunderligt.

Søndag var en stille og fin afrunding, og jeg vendte hjem til virkeligheden i det smukkeste frostvejr med solen lavt på himlen. Helt og aldeles genopladt. Og fra nu skal en af mine faste morgenrutiner være STILHED og eftertænksomhed en halv times tid.

Og ikke mere lort i skufferne tak!

Hvis du er blevet nysgerrig så kan du tjekke Jespers hjemmeside Meditationsskolen her.