• Home
  • /
  • Alder
  • /
  • Lige rettigheder til os over 50!
Kvindekampen længe leve!

Lige rettigheder til os over 50!

Det er langt værre end jeg troede. Siden jeg postede indlægget Stop Aldersdiskrimination  er det væltet ind med eksempler på, hvordan mennesker 50+  bliver forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet. Derfor sender jeg et nyt opråb: Lige rettigheder til os over 50!

I Danmark må vi ikke forskelsbehandle på baggrund af race, køn, hudfarve, handicap eller religion. Loven omfatter faktisk også ALDER. Men aldersdiskriminationen sker alligevel på fuld kraft. Og ærligt: Jeg er chokeret over, hvor slemt det står til i et land, hvor vi faktisk HAR en lovgivning. De mange mails, kommentarer og eksempler, I har sendt, vidner om en aldersdiskrimination, som er vidtrækkende, og som i sidste ende kan få enorme konsekvenser for os, der har nået 50+ og stadig arbejder.

Vi bliver ikke kun diskrimineret, når det gælder lønsikring, hvor længe vi må være arbejdsløse, og i ansættelsessammenhænge. Her er nogle af de andre område, I har skrevet til mig om:

1)Dagpenge (retten bortfalder, når vi bliver 65)

2)Medlemskab af a-kasser (du bliver tvangsopsagt som 65-årig)

3)Låntagning banker og realkreditinstitutter (strammere regler og mindre at låne over 60)

4)Boligkøb (Køber du bolig over 55 må du kun belåne den med 60% – mod 80% for en under 55)

5)Forsikringer til tab af erhvervsevne (erstatning falder gradvist med alderen)

Og så gentager jeg lige dem, jeg skrev om forleden:

6)Lønsikring (her kan du ikke tegne en aftale, hvis du er over 54-59 – med undtagelse hos HK men ordningen bortfalder ved de 65)

7)Arbejdsløshed (50+ må kun være arbejdsløse i 13 uger, før vi sendes i jobaktivering, mens de 30-49årige har dobbelt så lang tid)

Hvad f….. er det for noget? Og hvordan kan det være lovligt?

Forestil Jer, at man sagde til en person, der havde en anden hudfarve end hvid: Du kan ikke låne penge, fordi din farve er forkert? Eller at man ikke ville tegne en forsikring til en homoseksuel, fordi der var risiko for fx HIV? Eller at man ikke kunne få job på grund af en politisk eller religiøs overbevisning?

Det ville udløse retssager, erstatninger, bøder, dårlig branding og måske ville sagen gå hele vejen til menneskerettighedsdomstolen.

Jeg er med på, at Folkepensionsalderen i dag er 65,5 år. Men den vil stige løbende over de næste mange år. Og tendensen er, at flere og flere bliver på arbejdsmarkedet meget længere. Både fordi politikerne og arbejdsmarkedet BEDER os om det, men også fordi mange har lyst til det. Set i den kontekst er det er både urimeligt og helt paradoksalt:

Samfundet vil gerne have vores SKATTEPENGE og ARBEJDSKRAFT. Men RETTIGHEDERNE tager man fra os!

Det her må kalde på en folkebevægelse og politisk vilje til at gøre noget.

Så kære alle 50+’ere: Vi må op på barrikaderne, vi må gå til kamp mod aldersdiskriminationen sammen.

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

87 kommentarer

  • Stefan Katic

    23/02/2020 at 11:14

    Gode indlæg her på bloggen! Der sidder rigtig mange jobsøgende +50-årige derude og gemmer sig bag en busk. Frustrerede over jobansøgninger, der ikke virker, og flove over at været havnet i ledighed. Og så i en tid, hvor medier er fulde af jublende nyheder om jobboom og arbejdskraftmangel. Hvad skal vi gøre? Et godt sted at starte er at behandle aldersdiskrimination som et samfundsmæssigt og strukturelt problem og ikke som et individuelt problem! Når der er tilstrækkeligt mange individer, som oplever samme jobfrustration, er det ikke længere (kun) den enkeltes problem! Djøf og IDA inviterer nu til et debatmøde (hos IDA i Kbh.) om Aldersdiskrimination på Arbejdsmarkedet tirsdag den 24.marts 9-11. Beskæftigelsesministeren og andre gode folk kommer – så kom og del din erfaring. PS: Et opfølgende møde i Aarhus er tegnebrættet…
    https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/s-oe-gning-alle-aktiviteter/aktiviteter/aldersdiskrimination-p-aa–arbejdsmarkedet.aspx?activityId=17828

    Svar
  • Klaus

    25/07/2019 at 14:02

    Jeg er selv solidt plantet i segmentet mellem 50 år og pensionsalder, men jeg føler mig ikke mere diskrimineret end andre aldersgrupper af den grund.
    Nogle vil f.eks. ikke betragte en kortere ventetid inden aktivering som en straf, men en hjælp.
    At aldersgrænserne for dagpenge mv. skal følge pensionsalderen siger naturligvis sig selv. Ingen skal på kontanthjælp, fordi de er fyldt 65, mens pensionsalderen stryger af sted mod de 70.
    Jeg tror aldrig, jeg har tilhørt en aldersgruppe, der ikke følte, at alle de andre havde det nemmere – men jeg har hele vejen igennem kunnet konstatere, at alle andre aldersgrupper havde det på samme måde.

    Svar
    • Birger Nielsen Schmidt

      27/07/2019 at 09:41

      Dejligt med et afbalanceret svar der ikke kun er navlebeskuende. Der er helt sikkert eksempler på forskelsbehandling, men mange af kommentarerne mangler nødvendig baggrundsinformation for at kunne vurderes. Er selv 59 år og oplever at blive betragtet som et aktiv på arbejdsmarkedet, både i den virksomhed hvor jeg er ansat, men også via henvendelser fra headhuntere der godt kan abstrahere fra min alder.
      Jeg oplever at kompetencer og erfaring vægter højest i de fleste ansættelsesforløb. Så for mig handler det om at følge med og gøre mig attraktiv. Det kræver en ekstra indsats, men er det hele værd.

      Svar
  • Sven Pedersen

    22/07/2019 at 10:07

    Goddag,
    Der er ingen tvivl om der er en pointe omkring alder. Idag ældes vi på en anden måde end vores forældre gjorde. De fleste af os +50 er sunde, raske og rørige og ikke færdige med at opleve verden og har stadig mod på at bidrage il arbejdsmarkedet. Af en eller anden årsag får mange af os ikke muligheden. Jeg vil gerne bidrage også i debatten, men gerne face to face i et større forum hvis det er muligt.
    Prøver at lave en form for event for +45 og opefter så vi kan udveksle erfaringer derfra finde løsninger. Ring endeligt på +45 81510389 Sven Pedersen

    Svar
  • Bettina

    16/07/2019 at 13:38

    Kære Line
    Jeg er så rystet og helt oppe i det røde felt over de facts du har bragt på banen – og hvor skal vi alle være taknemlig over at du fører an i denne kamp som det jo er! Du er bare så sej Line!! Jeg bakker 100% op. Nu bor jeg i Frankrig og er selvstændig, og skal da lige have undersøgt alle de regler her. Hvis jeg som dansk statsborger må underskrive det borgerforslag så gør jeg det med glæde, og skal nok dele til alle jeg kende. Skulle det koste penge at kæmpe videre, kan det måske være en ide at oprette en ‘gofundme page’ (kan man ikke bruge det til alt muligt?).
    Det kan simpelthen ikke være rigtigt i et land som Danmark! Jeg har som mange andre arbejdet mere end 37 timer om ugen alle mine voksne år jeg boede i Danmark, og har aldrig fået nogen som helst offentlig støtte til noget (andet end min udd), lagt en masse skattekroner, og som du siger, samfundet vil gerne have man bliver længe på arbejdsmarkedet osv osv! Det er jo simpelthen at gøre grin med +50’erne.
    For øvrigt så ved jeg fra venner i slut 40’erne, som i perioder har været uden arbejde i DK at de blev pisket og presset i den grad til at få et arbejde hurtigt (på en management by fear måde) på jobcentrene og efter kun 4-6 uger i systemet blev presset til at tage arbejde i metroen og ligende jobs, selvom det var forretningsfolk, marketing, journalister, advokater, og andet kontor folk som absolut ingen kompetencer har på det område. Og andre som var på senior og ledelsesniveau blev bedt om at søge jobs så de skulle gå 10-15 år ned i niveau. I mine øjne og med min erfaring så vil det kun forringe ens chancer og på lang sigt vil CVet blive ødelagt – Danmark er en lille andegård, og render man rundt til alle mulige samtaler langt under ens niveau, så går det ud over ens netværk og muligheder på lang sigt. Jeg har også hørt via mit netværk, at virksomhederne siger fra hvis der kommer over-kvalificeret ansøgere, de vil naturligvis spørge til motivation, og er godt klar over at ansøgeren ikke bliver længe, når de søger underkvalificerede jobs. Når ansøgerne så kommer tilbage til jobcenteret og siger de ikke fik jobbet, så får de at vide der er noget de ikke har gjort godt nok. (undskyld, men det er næsten til at grine af). Har også hørt historier om at nogen ligefrem går ned med stress mens de går på jobcentrene…
    Tak for din fantastiske blog og for dette indlæg!

    Svar
  • Lone Nepper

    15/07/2019 at 20:50

    Kære Line
    1000 1000 1000 tak for at bringe emnet op, omkring alder og job. Jeg er uddannet Pædagog. Blev færdig på seminaret i 1982.
    Jeg blev fyret fra mit arbejde ugen efter jeg fyldte 59.
    Der er masser af ledige pædagog stillinger, så det at sende mindst 2 ansøgninger om ugen ikke noget problem, problemet er at komme i betragtning til en samtale. Et sted nåede jeg at sende 3 ansøgninger på 2 måneder på stillings opslag. Første gang fik jeg afslag, de to andre ansøgninger hørte jeg ikke fra.
    På mit første møde med job center fik jeg til opgave , at finde en praktikplads for det var vigtigt at få erfaring!!!
    Jeg fandt en institution gennem mit netværk, der godt vil have mig i praktik og som så efterfølgende ‘fandt’ et vikariat til mig. Men faste stillinger til personer i min alder er svære at finde. Et sted hvor det er lykkedes mig at komme til samtale ville lederen have at jeg accepterede løn som er ny uddannet, da jeg jo kom som arbejdsløs!
    Så selv på områder hvor der er mange job, undgår man 50+’Ree.
    Venlig hilsen og god arbejdslyst
    Lone

    Svar
  • Tove Pedersen

    15/07/2019 at 10:52

    Dit helbred når du fylder + 50 !!!!
    – Ikke længere offentlig tilbud om mammografi.
    – Patienterstatninger bliver nedsat med en procent for hvert år du er fyldt 30
    – Det er stort set umuligt at få bevilling til en handicapbil hvis du på grund af alder er udtrådt
    af arbejdsmarkedet eller ikke er under uddannelse.
    Venlige hilsner
    Tove

    Svar
  • Bettina Bakmann Madsen

    14/07/2019 at 23:07

    Super god ide med borgerforslag og også længere oppe i tråden med at slutte sig sammen i virksomheder. Måske a la andelstanken for at alle har interesse i at få det til at fungere godt?

    Svar
  • Anne Christine Glitre

    11/07/2019 at 11:55

    Hej Line – og alle jer der har skrevet indlæg, vidneberetninger og delt overvejelser herinde på bloggen.
    Det står jo klart, at vi med tage handling på det her. Der er flere, der melder ud, at dét er de klar til. Jeg er også på!
    Line spørger tidligt i bloggen, hvordan det skal gribes an ? Det er det hjørne af sagen, jeg gerne vil addressere hér:
    Vi er jo nødt til at organisere os på en eller anden måde > Vi har brug for velformulerede borgerforslag OG 50.000 stillere. Det lyder lidt som borgermøder 🙂
    Hvis vi stiller borgerforslag skal der laves en Generation V/Primetime tænketank eller styregruppe, der kan formulere, hvad det/de foreslag skal gå ud på.
    Hvis vi skal finde hinanden – os 50.000 stillere – må der indkaldes til møder. jeg tænker, at det er dér, der skal sættes ind i 1. omgang.
    Så det er mit forslag : Lad os finde et sted, hvor vi kan mødes. Spred nyheden om initiativet i alle netværk og på alle sociale platforme – LinkedIn, Facebook etc.
    vh Anne Christine

    Svar
  • Birgit Brøndum

    11/07/2019 at 09:52

    Hej Line
    1000 tak for at have taget dette problem op. Jeg kan jo kun nikke genkendene til en del kommentarer her på sitet. Vores aldergrupper ryger i stor stil i sparerunder og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Røg selv ½ år før jeg blev 60 år. Tilbagetrækningsreformen var jo dels begrundet med, der var brug for vores arbejdskraft…My foot 🙁 Er så glad for du har sat det på dagsordenen, da det ikke er lykkes for nogen andre. Jeg kan forstå at du og andre vil stille Borgerforslag og I nok til at udforme det, ellers melder jeg mig gerne under fanerne 🙂
    Endnu engang TAK 🙂

    Svar
  • Linda Ringgaard

    10/07/2019 at 17:20

    Hej Line
    Super godt gået, at tage emnet op. Go for det borgerforslag, jeg tror du får mange støtter inkl. mig:-)
    Mvh. Linda

    Svar
  • Michael G - Senior Hjerner

    10/07/2019 at 16:29

    Hej Line
    Super med opfølgning på dit opråb om aldersdiskrimination. Jeg tillod mig at oprette en Post på min LinkedIN profil. Den har netop rundet 800 click, så det er noget der får folk til at reagere. Jeg oprettede en selv en blog Senior Hjerner (https://hjerner.blogspot.com) og Pod-cast da jeg blev ledig for 4 måneder siden, hvor jeg netop tager emnet op omkring aldersdiskrimination. Der tales alt for meget om det Grå Guld og for lidt handling. Ældresagen skulle være det forum som skulle kæmpe for 50+, men det har åbenbart ikke virket godt nok. Jo flere vi er der slår os sammen og kæmper for bedre forhold for seniorer på arbejdsmarkedet, jo bedre. Borgerforslag er godt nok, mens det skal være konkret for hver enkelt sag. Der er alt for mange ledige Senior Hjerner der bliver overset på job markedet. Jeg er helt enig med Trine, “Men enten skal man være kendt, solgt en virksomhed eller måske politikker for at man stadig kan være værdifuld” på arbejdsmarkedet. Det er jo helt forkert. Virksomhederne lukker øjnene for den gevinst det er at ansætte en Senior (50+ og ikke mindst 60+). Claus skriver “Så uanset om jeg skriver min alder på ansøgningen, så vil mit CV afsløre mig, og dømme mig ude… Det er i sandhed et rigt samfund, der smider så meget investering og så meget viden ud… Eller er det i sandhed et fattigt samfund, der opfører sig på denne måde..? Heri er jeg helt enig. Så et opråb til virksomhedsledere – Vær nu modige og se på gevinsten ved at ansætte en Senior. Det nytter ikke at regulere det politisk, det skal ske frivilligt, men det kræver modenhed og indsigt fra jobsøgere.
    PS: Der findes et organ der er støttet af satspujlen, hvor ledige 50+ kan mødes hver uge og udveksle erfaringer, få hjælp, råd og vejledning. Søg efter Senior Erhverv, og find en afdeling i nærheden af hvor du bor. Virksomheder kan også gratis søge efter ledige kandidater som er medlem af Senior Erhverv.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/07/2019 at 16:38

      Hej Michael

      Tak for dit skriv.

      Jeg ville ønske man kunne finde et andet ord end Senior eller det Grå Guld for den dags skyld. Det klinger helt og aldeles forkert. Jeg betragter ikke mig selv som senior eller grå. Men som et kompetent og erfarent menneske. Kald os Primetime eller generation V for vidende, voksne, værdifulde, vigtige – vi må væk fra senior, som klinger af noget helt andet

      Bedste hilsner
      Line

      Svar
      • Michael G

        10/07/2019 at 19:22

        Hej Line
        Jeg betragter ikke det at være Senior som noget negativt, men dit forslag om Generation V er genialt. Jeg betragter heller ikke mig selv som hverken udbrændt eller parat til at blive skrottet pga. alder, så det kan være jeg fremover skal bruge Generation V i stedet for Senior Hjerner. Senior Hjerner er dog ment positivt, idet Seniorer har så meget de kan bidrage med, som du så fint definerer under Generation V.
        Men der findes så mange der bruger senior til at beskrive os over 50.
        Senior.dk “Dating 50+”
        Senior Erhverv 50+
        osv.

        Definitionen på Senior (engelsk ordbog)
        – of or for older or more experienced people
        – high or higher in rank or status
        – a person who is a specified number of years older than someone else

        Så lad os hermed anprise Generation V

        Svar
  • Kim Sonne

    10/07/2019 at 15:58

    Hej Line
    Jeg læste en artikel om dig i en avis for ikke så længe siden og det satte nogle tanker i svingninger i mit hoved.

    Jeg er 54 år og har gennem hele mit liv oplevet at blive fravalgt,ja faktisk helt tilbage fra jeg startede i skolen i 1972 og op gennem livet.Så at det også sker når man runder de 50 og gradvist tager til,kommer ikke bagpå mig,især ikke når det sker fra det offentlige.
    Men det er jo rigtig som du skriver,at de vil gerne have vores arbejdskraft og helst i så lang tid at vi kan blive kørt direkte på forbrændingen fra arbejdet når vi dør.Det er osse rigtig at vores skatteindbetalinger vil de osse gerne have fingrene i.
    Jeg ved da uden at kunne bevise det,at jeg trods min erfaring inden for transport som jeg har beskæftiget mig med i snart 35 år,er blevet fravalgt jobs jeg har søgt de sidste par år.Ikke sådan at forstå jeg er ledig,næ nej men jeg ville godt ud og “transportere” noget andet end det jeg pt. gør.
    Men jeg tror bare vi dansker et eller andet sted bare lader stå til,og nok fordi det med fravalg er noget der er foregået i rigtig mange år uden der er nogen som har gjort opmærksom på det.
    Mange af os trækker nok bare på skulderen og siger pyt det går jo nok alligevel.
    Mvh.
    Kim Sonne

    Svar
  • Anette D.

    10/07/2019 at 10:04

    Hej Line
    TAK for at tage emnet op, jeg er total fan. (57 år)
    Det er noget helt grundlæggende forkert i, at rigtigt mange instanser i samfundet tager sig lov til at betegne os som gamle mennesker – når øverste instans samtidig har besluttet, at det er vi ikke endnu.
    Du ved det sikkert allerede – borgerforslag kan oprettes her:
    https://www.borgerforslag.dk
    Når forslaget er oprettet, er det vel bare at få emnet udbredt til så mange som muligt evt. via en offentlig facebookgruppe hvor alle har mulighed for at invitere folk “ind” og med link til hjemmesiden til at underskrive – det kan være effektivt.
    Held og lykke, vi støtter op 🙂
    mvh
    Anette

    Svar
  • Trine

    10/07/2019 at 00:07

    Hej Line, jeg følger godt med i denne debat. Jeg er godt nok ikke over 50, endnu! men jeg er bange og utryg over at skulle overhovede tænke over at jeg bliver for gammel. Jeg har været på barsel, været i udlandet og brugt min tid på en god blanding af familie, karriere og at få mit liv til at være så godt som overhovedet muligt, jeg har ikke brugt årevis på en fancy karriere, men har et ok job med ok løn. Nu tonser jeg mod en alder, hvor jeg skal tænke over hvordan det hele nu skal blive. Skal jeg sadle om, blive selvstændig eller flytte og kan jeg overhovedet få det til at løbe rundt og hvordan. Jeg synes også der er mange paradokser. 50 år er jo ingen alder i dag. Jeg kender da folk der har fået børn som 50 årige. Men enten skal man være kendt, solgt en virksomhed eller måske politikker for at man stadig kan være værdifuld. Vi må have denne debat. I UK (hvor jeg har boet) er det slet ikke lovlig at oplyse/bruge alder og der spiller alderen ikke meget med derimod kompetencerne og det er befriende. Jeg bakker 100% op her.

    Svar
  • Lissi Nielsen

    09/07/2019 at 20:04

    Hej Line
    Vil blot tilføje, at da jeg blev brystopereret, fik jeg forinden at vide, hvis brystet bliver fjernet,
    Ja du er jo fyldt 70 år, så du kan ikke kan ikke få brystprotese!
    Jeg var rasende, men når man er ældre, især i sundhedssektoren, er alderen et minus.
    Jeg håber, du vil gå videre, rigtigt vi betaler og har altid betalt skat!
    Mvh
    Lissi😄

    Svar
  • Inger Bach

    09/07/2019 at 19:58

    Vildt at der lovgives om vores pensionsalder.Længere tid på arbejdsmarkedet og så kan man ikke låne til en bolig på samme vilkår når man er 55+ som alle andre, hvad er det dog for noget🤔dejligt hvis der kan gøres noget ved det.godt du har taget hul på det Line Baun. Lad os få et borgerforslag👍👍👍

    Svar
  • Claus

    09/07/2019 at 18:13

    Hej Line,
    Det emne, du har taget hul på her, er, så vidt jeg kan se en diskusion om prækariatet. Prækariatet forbindes nok oftest med de nyest uddannedes problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, og de følgevirkninger det medfører af manglende mulighed for låneoptag, a-kasse, pensionsopsparing, etc. De lever et prækært liv, couch-surfer hos venner, tager småjobs, hutler sig videre på et økonomisk minimum gennem 30’erne…
    Men der findes også et prækariat i den anden ende, nemlig mennesker over 50 år, der af forskellige grunde strittes ud af arbejdsmarkedet. De er måske blevet for dygtige (dygtigere end chefen), de er måske blevet for dyre (har rigtig meget erfaring), de er måske blevet for ordentlige (siger fra, når produktion, produkt eller service ikke er gode nok), osv. osv.
    Der er skrevet adskillige bøger om prækariatet, men de har vist svært ved at læse derinde på Borgen. Og de fleste derinde går vist rundt og mener i ramme alvor, at vi skal arbejde til vi er 67 eller mere. Problemet er ikke at mennesker i 60+ skal arbejde. Jo, hvis arbejdet er tungt og nedslidende. Problemet er at de sorteres væk fra bunken af ansøgere. De fleste af dem vil nemlig gerne arbejde.
    Spørgsmålet er, hvad man gør, når man som jeg er blevet 60 år, er gift, og er faldet ud af a-kassen efter 2 år og 350+ ansøgninger? Der ingen kontanthjælp at hente, og der er 7 år til pension. Jeg har arbejdet og betalt skat siden jeg har 14 år, og har skrabet al den uddannelse, der er i Danmark ned af hylderne. Jeg kan med andre ord stort set ikke ‘opgraderes’ yderligere. Jeg blev fyret som PhD, seniorforsker med ret specialiseret viden. Der skulle spares. Men det tager ca. 20 år at producere sådan én som mig, og min viden har aldrig været skarpere.
    Så uanset om jeg skriver min alder på ansøgningen, så vil mit CV afsløre mig, og dømme mig ude… Det er i sandhed et rigt samfund, der smider så meget investering og så meget viden ud… Eller er det i sandhed et fattigt samfund, der opfører sig på denne måde..?
    Der har været et par avisartikler om, at arbejdsgivere digitalt sorterede mennesker fra, som var 50+ Men det udløste vist ikke hverken retslig eller politisk reaktion. Det udløste heller ikke nogen synderlig politisk reaktion, at det statistisk kunne påvises, at offentlige arbejdspladser har det med at fyre mennesker i gruppen 50+, når der skal spares.
    Det helt store problem er, at denne fordomsbaserede udelukkelse af mennesker på 50+ af arbejdsgiverne er svær specifikt at bevise. Derfor er lovgivningen lidt til grin. Her kunne en whistleblowerlove og et par kvikke whistleblowere være på sin plads. Men hvis man selv sidder i HR og praktiserer denne udelukkelse, så er man nok mellem 30-40 år, og så bliver man jo aldrig ‘gammel’. Alder kommer ret pludseligt, og som regel er det omverdenen, der ‘dømmer’ én gammel… og nogle gange ‘ude’…

    Så hvad kan vi gøre?
    Guy Standing – og mange med ham – taler for ‘borgerløn’, men det kræver politikernes indgriben, og før dette skal de indse, at der er udbredt ‘aldersracisme’ på arbejdsmarkedet. Sker nok ikke foreløbig. Desuden er prækariatet et globalt problem, der også omfatter stater, der ingen strukturel styrke har. Her må ældre håbe på familiens økonomiske bærekraft, eller de må tigge… Så der må findes andre svar.
    En anden måde at reagere på – her i Danmark – kunne være, at de ældre tog initiativ til at omsætte al deres viden og erfaring til handling – at de med andre ord ‘rottede’ sig sammen og etablerede egne virksomheder. Det kræver blot at de ældre fagpersoner havde kendskab til hinanden. Det kendskab må eller vil (?) imidlertid hverken a-kasser eller Jobcentre formidle. Det vrøvlede svar jeg fik på min opfordring til at sætte de fremmødte i kontakt med hinanden var at det dels ville være private oplysninger. At vi lige havde taget en runde med navn, uddannelse og erfaring talte åbenbart ikke med i denne logik!? Det andet svar gik på, at det ville være konkurrenceforvridende… Fnis..! Nåh.. men her kunne en forening med en effektiv hjemmeside fungere som formidler af netværk, der gerne ville gå med i etableringen af egne virksomheder.
    De gange jeg har været til møder i Jobcenteret og i A-kassen, har jeg været imponeret og samtidig undret mig over at så mange så dygtige arbejdsløse mennesker kunne samles ét sted – og ikke besidde en samlet kraft til at sige ‘Det her vil jeg/vi ikke finde os i’, og derefter: ‘Hvem er med på at lave noget fælles?’
    I stedet fik vi lange Jobkonsulent-messende taler om, hvordan vi bedst opførte os i den kø, der leder ingen steder hen … helt passive … Og 5 min. efter mødet har vi glemt hinandens navne.. intet aktivt netværk.

    Vi kan:
    – gøre problemet synligt, fx på en hjemmeside
    – rejse denne sag politisk
    – rette henvendelse til DA og spørge, hvorfor de ikke griber ind
    – gøre DA opmærksom på, at det undergraver deres udsagn om, at de ikke kan skaffe arbejdskraft
    – støtte whistleblowers, der går ud med, hvordan der sorteres
    – kritisere en økonomi, der behandler mennesker som møtrikker og skruer
    – etablere virksomheder selv, hvor en del af virksomhedsetikken er at aldersdiskriminering ikke må forekomme, ligesom andre typer af racisme ikke må forekomme…

    Svar
    • Ulla Palm

      09/07/2019 at 22:59

      Hej Claus
      Din historie er skræmmende genkendeligt. Er med på at lave noget bryde ud og lave noget fælles…… Hvor er du i landet ?

      Svar
      • Claus

        11/07/2019 at 10:47

        Hej Ulla,
        Jeg bor i Århus, og er ved at etablere en NGO, der netop handler om at ‘tage arbejdet tilbage’ til dem, der udfører det.
        Verden mangler 600 mio. arbejdspladser, så der er opgaver nok.
        Et helt centralt problem er imidlertid at vi har bygget en økonomi, der skaber en stigende ulighed.
        En ulighed der truer sammenhængskraften i mange lande.
        Jeg er på: http://www.turningpoints.eu

        Svar
    • Bettina

      16/07/2019 at 15:42

      Hej Claus,
      Super godt indlæg! Det er bla også det jeg observerer at +50 er for dyre for mange virksomheder! Hvis man tar et kig på linkedin, så er vel 80% af de jobs der er slået op, jobs hvor man ønsker max 7-10 års erfaring. I disse tider handler det meget om ‘speed’, og hvad tingene koster. Kvalitet og +15 års erfaring er nedprioriteret.

      Svar
  • Birgitte Fønss

    09/07/2019 at 17:56

    Og min lønsikrings løbetid blev sat ned fra 12 måneder til 9 måneder, da jeg blev 60. Den koster dog det samme, som den hele tiden har gjort, og udløber, når jeg fylder 65.

    Svar
  • Anna

    09/07/2019 at 15:54

    Tak fordi du tager dette emne op!
    Jeg er 29 år. ‘Ung’. Så hvorfor blande mig? I dag oplever jeg at blive fravalgt på jobmarkedet. Jeg er i den alder hvor kvinder får børn og jeg har en kæreste. Det er ok, for jeg har kampgejst. Dertil en følelse af at karrieren skal peake NU. Fordi at jeg skal nå det før jeg bliver ‘ældre’, og igen bliver fravalgt grundet det sted jeg er i mit liv. Alt skal nok gå for sådan er livet. Men 20’erne og 30’erne (sikkert også 40’erne op derop-a) er fede, fordi der er et sikkerhedsnet bag én. Tak til Danmark, Dagpenge, Uddannelse osv. Det synes jeg at alle har ret til. Også når man er 50+.
    Jeg synes ikke at man skal frygte at blive ældre og man har ligesom investeret i lagkagen og bør jo få et stykke. Selvom man er 50+. Alle de ting, som man pludselig mister rettigheden til, er med til at skævvride billedet af, at man stadig har noget at byde på. Selvfølgelig har man noget at byde på. Og ret til sikkerhedsnettet. Hele livet.
    Vi er noget værd hele livet.
    Tak Line

    Svar
  • Lis Dahl

    09/07/2019 at 14:29

    Hej Alle
    Jeg har læst alle jeres indlæg og kan kun sige at jeg blev virkelig smidt ud af min fagforening
    da jeg blev 65. Jeg arbejder stadig og skal faktisk være medlem af en fagforening, men der er inge der vil støtte en på 67, heller ikke HK.

    Svar
  • gitte

    09/07/2019 at 14:07

    Betingelserne for den lønforsikring DJØF tilbyder som en medlemsfordel i samarbejde med Topdanmark:
    – Du kan oprette forsikringen, hvis du er mindst 18 og højst 54 år og
    – Du kan få maks. 36 måneders udbetaling i forsikringens løbetid, til du fylder 62 år.
    Herefter er der “lukket for det varme vand” – risikoen for arbejdsløshed og for, at man ikke at komme i job igen. Den risiko vil et forsikringsselskab ikke påtage sig. DJØF vælger behændigt ikke at oplyse noget om aldersbegrænsningerne, de henviser blot til Topdanmarks hjemmeside. Forforeningskontingentet er det samme uanset alder….. jeg kan gå på folkepension, når jeg er 68 år.

    Svar
  • Søren Sørensen

    09/07/2019 at 13:12

    Hej Line
    Mange tak for at du tager en supervigtig debat op. Jeg forudser, at problemerne for 50+ lønmodtagere på det danske arbejdsmarked kun bliver større. Vi har endnu ikke set den fulde effekt af den stigende pensionsalder og de problemer det medfører. I HK ser vi gang på gang, at medarbejdere over ca 60 år sidder yderst på pinden i nedskæringer eller omstruktureringer. Egentligt helt uden saglig grund…ud over en formodning om, at de er dårligere end deres yngre kolleger …pga alder…
    Det er blandt andet derfor vi har fået lavet en lønforsikring i HK, som varer helt til folkepensionsalderen (du skriver 65 år ovenfor, men det følger den stigende pensionsalder).

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/07/2019 at 14:39

      Hej SØren.

      Jo, men du kan stadig ikke tegne lønsikring EFTER de 60 – selvom du er medlem.
      Jeg har lige tjekket på ALKA, som I samarbejder med.

      Mht de 65, henviser jeg til, hvad mine følgere SELV har oplevet. Læs blandt Lis Dahl kommentar. Hun er HK’er og blev smidt ud af a-kassen i november 2017 og arbejder stadig. Om reglerne er ændre fra 1.januar i år og gælder alle a-kasser, det har jeg forgæves forsøgt at undersøge.

      Svar
  • Henrik

    09/07/2019 at 11:03

    Tænker at problemet er større end som så.
    De 7 punkter du har samlet op gennem alle kommentarerne (og dine egne observationer), er kun toppen af isbjerget:
    For hvorfor er det at Jobcentrene laver senior-indsatser for dem over 50?
    Hvorfor er det at A-kasserne bliver tavse i mælet når du nærmer dig kanten?
    Hvorfor er det Arbejdsmarkedsstyrelsen (dem med det mundgodte navn Star.dk) og Arbejdsministeriet har udarbejdet så diskriminerende regler?
    Hvorfor er det Folketinget ikke har taget aktion for længst?

    For hvorfor er det arbejdsmarkedet – virksomhederne der ellers skriger på arbejdskraft – hellere vil have en ung og uerfaren.
    Sprogbrugen i visse jobopslag går til grænsen og nogle gange videre – når ejeren/lederen/CEO/HR afdelingen søger næste “offer” der kan formes.

    Sidst men ikke mindst.
    Hvorfor er det vi – allesammen – i mange år, har accepteret, trukket på skulderene og sagt “nåja … over 50” og givet blikket …?

    Der rigtig meget der skal ændres
    – Love, regler og bekendtgørelser er et skridt på vejen.
    Men holdningsændringen blandt myndigheder, organisationer, virksomheder … og os selv – det bliver det sværeste.

    Svar
    • Henrik

      09/07/2019 at 11:07

      Eftertanke:
      Hvor mange af os har ikke grinet, smilet og lavet et opslag på FB, når det første brev fra Ældresagen dumper ind af brevsprækken?

      Måske skal de kobles op på denne sagBevægelse ?
      Det er, hvad mange måske ikke ved, et af landets største interesseorganisationer.

      Svar
  • Dorte

    09/07/2019 at 10:24

    Hej. Godt at vi er nogle, der er begyndt at råbe op.
    Jeg forsøger at få politikere til at lave en lovgivning, hvor alle offentlige udbud skal have en klausul, at de virksomheder der byder skal have X % ansatte over 55 år. (Det kunne være 10% f.eks). Det gør jeg, fordi økonomi ofte er det vigtigste for et udbud, så de ældre – og mest kompetente, men også de dyreste bliver fyret – og ikke ansat igen. På dem måde er det at komme af med os en konkurrenceparameter. Det er i høj grad diskrimination. Bak gerne op om ideen. Mvh. Dorte

    Svar
  • Pia C. Rasmussen

    09/07/2019 at 10:20

    Kære Line,
    Selvom det er et trist tema, så er jeg så hamrende glad for at jeg ikke er den eneste der oplever aldersdiskrimination. Jeg er 51 og har mistet mit job for lidt over 6 måneder siden. Jeg har søgt og søgt og søgt, men dog uden held. Det er blevet til 2 samtaler, hvor jeg blev fravalgt på den ene fordi de var bange for jeg ville kede mig (altså at jeg er overkvalificeret) og den anden hørte jeg simpelthen ikke noget tilbage fra på trods af at jeg rykkede for svar flere gange. Jeg får igen og igen at vide af jobcentret at det ikke har noget med min alder at gøre, men hvad er det så? Jeg startede med at søge job der svarede til mine kvalifikationer, men søger nu faktisk revl og krat, går på jobsøgningskurser, ændre mit CV og min ansøgning i et væk, og lige meget hjælper det. Det gik op for mig at min alder har en stor betydning da jeg sendte uopfordrede ansøgninger ud, for skrev jeg min alder/fødselsdato på CV’et, så fik jeg ikke svar. Gjorde jeg det ikke, så svarede de. Dog kom der ikke noget job ud af det, fordi de fandt ud af min alder efterfølgende.
    Så hvad gør man når politikerne vil have man som jeg skal blive på arbejdsmarkedet indtil jeg er 69, men jeg ikke kan finde et job der vil acceptere mig? Jeg har stadig meget at byde på.
    Derudover er jeg ret pas på dagpengesystemet. Jeg har betalt til A-kasse hele mit arbejdsliv (siden jeg var 18) og jeg har ikke været arbejdsløs i mere end 6 måneder af gangen 2-3 gange i mit liv. Hvorfor skal jeg så behandles som om jeg er en byrde? Hvorfor skal man som arbejdsløs presses til at søge job i brancher der a) ikke har den ringeste interesse for en og b) er fysisk nedslidende? Jeg er nu gentagende gange blevet opfordret til at søge job på fabrikker af jobcentret. Jeg har haft to vikariater på fabrikker og har her måtte konstatere at jeg fysisk ikke er i stand til at bestride et så nedslidende job. Jeg er uddannet indenfor kontor og IT og jeg er hamrende god til det, men det er åbenbart ligemeget.
    Vi har brug for en ændring og bedre vilkår til os der er over 50. Det kan ikke være rigtigt at vi bliver kørt ud på et sidespor af arbejdsgiverne alt imens politikerne insisterer på at vi skal blive længere på et arbejdsmarked der åbenlyst ikke vil have os. Så skal vi jo ikke straffes for det, vel? Det synes jeg personligt er hamrende urimeligt.
    Så det er så stærkt at du bringer dette her på banen. Jeg vil meget gerne være med i kampen for at vi får bedre vilkår, så sig endelig til hvis jeg kan gøre noget. 🙂

    De allerbedste hilsner,
    Pia
    P.S. IT-nørden i mig stikker lige hovedet op og opfordrer dig til at få din side over på https for at sikre den bedre mod hackere. 🙂 Prøv at forhør dig hos din udbyder hvordan du gør. 🙂

    Svar
  • Trine Thykjær

    09/07/2019 at 09:56

    Kære Line
    Tak! – bare tak 🙂
    I’m in! Og jeg går gerne med ind i kampen.
    Jeg vil dog takke de ledere, der valgte en anden (yngre) til de mange jobs, jeg har søgt gennem tiden, for, at jeg nu er gået ud af min egen karriere-vej med ny uddannelse, mere viden og fuld af erfaring – 50 and better than ever. 😀
    You go girl – og tak for dig.

    Svar
  • Poul Leineweber

    08/07/2019 at 20:04

    Søger du job som 50+ har jeg ofte haft fornemmelsen af ikke overhovedet at komme i betragtning til et specifikt job pga min alder. Jeg har nu qua flere proff headhuntere og specialister, outplacement konsulenter etc. fået bekræftet at mange headhuntere, search and selection bureauet etc. scanner ansøgningerne og frasorterer pga. alder. Som argument bruges at opdragsgiveren selv ønsker at bestemme i hvilket alders interval at en ny medarbejder skal ligge.
    DET BØR LOVGIVES AT DET ER FORBUDT IKKE KUN AT SPRØGE IND TIL ALDER, MEN OGSÅ AT OPLYSE ALDER I CV OG ANSØGNINGER !!!! Det bør måske kun rimeligvis være tilladt at spørge om der er planer om at trække sig tilbage fra jobmarkedet indenfor max 3-5 år !!! Dermed undgår vi på 50+ der stadig er fuldt ud kvalificeret at blive aldersdiskremineret.

    Svar
    • Steen O. Nielsen

      12/08/2019 at 14:38

      Hej – Poul…..hvor er det godt og rigtigt skrevet jeg har selv oplevet det samme………
      Jeg synes at det er direkte uforskammet af vores skiftende regeringer at komme med småraps
      til ældre ledige….uforskammet af vores arbejdsgiverforening og dansk industri at hyle op
      om kvalificeret arbejdskraft…..den ligger lige for næsen af Jer……Vi er tusinder der
      ikke tænker på at gå på pension fordi vi rammer en eller anden fødselsdag…..MANGE der ønsker
      at fortsætte så længe det kan lade sig gøre…….
      Med venlig hilsen
      Steen O. Nielsen

      Svar
  • Sissel

    08/07/2019 at 19:25

    Jeg forstår ikke helt det grundlag, debatten rejses på, for de primært forsikringsordninger, der fremhæves som diskriminerende, er jo netop forsikringsordninger baseret på risiko.

    En 20-årig mand skal betale mere for en bilforsikring end en 60-årig mand, fordi unge mænd statistisk set har flere uheld. Er det diskrimination af den unge?

    På samme måde kan en 55-årig måske ikke eller kun meget dyrt tegne en lønsikring, fordi den statistiske mulighed for at komme i job er ringere end for en 35-årig. Er det diskrimination eller bare en forsikringskalkyle?

    Og hvorfor skulle det være en rettighed at gå en længere periode uden aktivering? Når man sætter ind tidligt over for unge og mennesker i sidste del af arbejdsmarkedet er det fordi deres risiko for ikke at komme ind eller ryge helt ud (for de ældre) er forhøjet.

    Der er altså fakta bag disse forhold og ikke diskrimination, men det er måske også diskrimination at få 65+ billetter hos DSB? Altså diskrimination af dem, der betaler fuld pris?

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/07/2019 at 00:49

      Den unge kan stadig få en forsikring, det kan den ældre ikke, når han/hun rammer de 55-60 afhængig af forsikringsselskab.

      Du bliver ligeledes smidt ud af nogle a-kasser, når du fylder 65.

      Dine lånemuligheder i bank/realkreditinstitut forringes. Og ja jobaktivering – jeg synes ikke det forcer mening at ‘straffe’ mennesker, der må anses at have netværk erfaring og dermed bedre forudsætninger for sy finde et job end en ung nyuddannet.

      DBh Line

      Svar
  • Allan Cervin

    08/07/2019 at 15:27

    Her er en anden som har skrevet om samme emne: https://www.linkedin.com/pulse/dont-just-say-your-age-sell-kevin-chesters/

    “But in our love of the new (a Western societal trait to worship youth over age which started with the Greeks and Romans), we also run a bigger commercial risk in not employing more experienced creative talent. And that risk is developing work that doesn’t resonate with the audience. Only 5% of global ad budgets are targeted at the over 50s, with 80% of spend being focused on 18-34s (I refuse to call them ‘millennials’). It’s a bit weird why more advertisers haven’t cottoned on to the fact that 80% of all the wealth of the UK is held by people over 50.”

    Svar
  • Allan Cervin

    08/07/2019 at 15:22

    Jeg ved ikke om i har bemærket hvor “heldige” KMD og direktionen der, har været fordi der var valgkamp til Folketinget, da denne sag om aldersdiskrimination blev afsløret? Ledelsen i KMD har åbenbart givet instruks om ikke at ansætte nogen over 36 år! Ja, i læste rigtigt.

    https://www.computerworld.dk/art/247473/endnu-en-fagforening-gaar-ind-i-sag-om-kmds-ulovlige-ansaettelsesplan-det-virker-jo-helt-grotesk

    Og jeg tror desværre dette optræder i mange virksomheder og hos offentlige myndigheder, men de fleste skriver det aldrig ned så det kan dokumenteres.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      08/07/2019 at 15:25

      Hej Allan.

      Jeg har læst artiklen. Jeg har dog ikke haft tid til at følge op på det.

      DBh
      Line

      Svar
  • John Christensen

    08/07/2019 at 14:10

    Er enig, men der er jo også fordele: Rabat forskellige steder (Ældresagen) mm. – og unge mennesker “straffes” jo også af eks. forsikringsselskaber når de skal forsikre en bil mm. Ligesom vi i “udkantsområderne” kan have svært ved at låne realkredit!

    Svar
  • Anette Christensen

    07/07/2019 at 23:24

    Hej Line og øvrige dette måtte angå
    Vil bare lige nævne, at jeg tidligere har undersøgt retten til dagpenge og retten at være medlem af en a-kasse. HK har oplyst, at 65 års grænsen gælder kun for personer, der kan gå på folkepension som 65-årig. De der først kan gå på folkepension som 651/2 årig kan forblive medlem af a-kassen og bevare ret til dagpenge til de er 65 1/2 og så fremdeles. At dette ikke er nogen optimal løsning for personer, der gerne vil arbejde på ordinære vilkår, udover den alder der giver ret til tilbagetrækning til folkepension, kan vi sagtens være enige om, men man risikerer ikke at blive smidt ud af a-kassen som 65 årig eller miste dagpengeretten, hvis man først har ret til folkepension som 68-årig og i øvrigt arbejder eller står til rådighed ved ledighed.
    Sommerhilsen
    Anette Christensen

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      07/07/2019 at 23:45

      Kære Anette.

      Tak for info…. Måske er dee forskellige regler for de enkelte forbund?

      En har skrevet om, hvordan han blev smidt ud af sin fagforening.

      Kh Line

      Svar
          • Jannik Petersen

            12/07/2019 at 08:01

            Hej
            Line, akasseregler er lovbestemt og ens for alle.
            Og man må jo faktisk gerne være medlem af en akasse som pensionist, men det giver jo bare ingen mening når man ikke er berettiget til dagpenge så derfor bliver man “smidt ud” som du skriver, som en service.
            Mvh
            Jannik
            Mvh
            Jannik

  • Jan Lundsgaard

    07/07/2019 at 21:08

    Hej Line og alle I andre.
    Jeg er selv rundet de 60 år og er mødt med begrænsningen på realkreditlån.
    Hvordan kommer vi videre?
    Vi kan skrive til hinanden, men det får ikke de folkevalgte på Christiansborg op af stolene.
    Heldigvis er vi mange stemmeberettigede, der kan hæve røsten og give vores mening til kende.
    Line, skal vi danne en forening for aldersdiskriminering?
    Jeg er med på “den værste” og har god erfaring i at oprette og drive foreninger.
    Skriv gerne til mig eller ring.
    Hilsen Jan Lundsgaard.

    Svar
  • Michael Nielsen

    06/07/2019 at 18:19

    Hej igen kære Line

    Det er super. Jeg har læst eksemplerne, og er fuldt ud klar over at en meget stor del seniorer på mange måder ikke har samme muligheder som yngre på arbejdsmarkedet…f.eks i forhold til at få nyt arbejde…det er jo videnskabeligt veldokumenteret. Men detcer i min verden noget helt andet end det du skriver om. Jeg har læst rigtig mange af de kommentarer du nævner og underkender absolut ikke disse menneskers oplevelser og erfaringer…slet slet ikke…jeg kender dem også fra års arbejde i bl.a HK’ s A- kasse…og som konsulent ved såkaldt 2. aktør. For mig har de forhold og områder du opremser og beklager bare intet at gøre med samfunds/ politisk bestemt aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet….that’s it. Lad os stoppe den her please…ha det fantastisk og god vind skønne kvinde. Hilsen Michael

    Svar
  • Michael Nielsen

    06/07/2019 at 17:09

    Kære Line

    Er ked af at du føler dig stødt af mine ord. Det var absolut ikke min mening, og også derfor at jeg 2 gange skrev ” sagt med al respekt”. Men burde nok ikke have skrevet ord som ” din baggrund” og ” din egen lille kamp” det undskylder jeg. Men det er stadig min klare opfattelse at man må skelne mellem næsten udelukkende statsfinansierede rettigheder og ydelser som f.eks dagpenge og efterløn..som har klare arbejdsmarkedsrelaterede formål i forhold til arbejdsløshed og nedslidning mv…nemlig at modvirke arbejdskamp, strejke og bevare roen på arbejdsmarkedet….og så helt andre private ydelser som f.eks Lønsikring, boliglån , erhvervsevnetabsforsikring og andre forsikringer som IKKE er statsfinansierede…og som ikke har disse formål…men udbydes af private virksomheder, selskaber foreninger samt forbund og organisationer mv. og hvor der helt selvfølgelig en en kalkulation i forhold til risiko …Fordi de IKKE er statsfinansierede og så lovregulerede som dagpenge og efterløn…Jeg synes det er forfejlet og forkert at skrive om en generel aldersdiskriminering af plus 50 årige/ forskelsbehandling af plus 50 årige på arbejdsmarkedet på den baggrund du gør det…Jeg synes det er helt forkert på den baggrund at konkludere at samfundet tager rettighederne fra plus 50 årige på arbejdsmarkedet og pege fingre ad politikerne på den baggrund. Vi lever i et kapitalistisk samfund og at man ikke har samme mulighed for at tegne private forsikringer, lønsikre sig en meget højere indtægt end dagpenge, låne til hus mv..Det har i min verden intet at gøre med en tagen arbejdsmarkeds rettigheder fra plus 50 årige…som politikere og samfundet kan bebrejdes for. Men okay som Oscar Wilde vist så klogt sagde ” sandheden er sjælden ren og aldrig enkel”…. og det er fint nok vi ser forskelligt på det Line Baun Danielsen…og ja lige til sidst som svar på dit spørgsmål omkring hvis mine lånemuligheder ændrede sig pga. min alder ..vil jeg sige at jeg har sjældent lånt penge…og jeg har vist engang da jeg var i 20′ erne fået afslag på at få et banklån, men fik et da jeg var i 30′ erne og har altid overholdt alle aftaler…og JA jeg tror da klart at jeg sikkert synes det var træls eller urimeligt hvis det viste sig at mine lånemuligheder/vilkår ændrede sig efterfølgende fordi jeg blev 54 eller 60….men jeg ville aldrig nå derhen at jeg ville kalde det aldersdiskriminering eller relatere det til arbejdsmarkeds retttigheder. Jeg er iøvrigt 57 år og har selv efter godt 25 års uafbrudt arbejde som socialrådgiver, konsulent i A-kasser, HR virksomheder mv. været nødt til at ophøre i dette felt og er gået til en pænt lavere aflønning som skraldemand. Endnu engang undskyld for mine første skæve formuleringer, det var absolut ikke min mening at støde dig…det var en smutter. Ha en skøn weekend. Hilsen Michael

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      06/07/2019 at 17:21

      Kære Michael.

      Tak for det.

      Jeg er stadig ikke enig med dig. Og det bliver vi så ikke.
      Det er også helt i orden, men jeg vil opfordre dig til at læse de mange eksempler, folk har skrevet til mig i kommentarfeltet her og indlægget forleden ‘Stop nu den aldersdiskrimination’.

      Mvh
      Line

      Svar
      • Steen O. Nielsen

        12/08/2019 at 14:30

        Hej Line…..
        Jeg er helt enig med dig….jeg gennemlever som 63 år mand at jeg for første gang i mit liv er blevet arbejdsløs – jeg har desværre også startet ledigheden med at være sygemeldt…..Men inden jeg mistede mit job – (Vidste godt hvor det bar hen) – har jeg søgt omkring 150 job inden for mit kompetenceområde…..
        Man får i mange tilfælde et pligtsvar fra et bureau – og herefter hører man intet…..jeg har fået mange standardafslag – og er begyndt at spørge ind til sådant et afslag….men de tør eller vil ikke tage debatten om de ældre medarbejdere……
        Jeg har mange gange noteret mig at 2 måneder efter det første jobopslag – så søger virksomheden igen…..de har ikke fundet profilen med den rigtige alder – lagt 20 års erfaring oveni – ingen små børn der bliver syge – ikke engageret i sport på for højt niveau som koster fridage – skadesdage og deraf sygemeldinger…..kort sagt…..den medarbejder findes jo ikke…….Hvorfor giver man ikke chancen til en ældre medarbejder som kommer hver dag…..det ville kunne lykkes til alles tilfredshed i masser af tilfælde….og lykkes det ikke – ja – så har man ihvertfald forsøgt at få disse højtkvalificerede mennesker til bage på arbejdsmarkedet…..
        Med venlig hilsen
        Steen O. Nielsen

        Svar
  • Torben Jacobsen

    06/07/2019 at 16:24

    Hej Line
    Jeg giver dig fuldstændig ret i dine gode indlæg. Jeg oplever selv som 56 årig mand at søge utallige job uden at der er nogle arbejdsgivere der kan bruge ens kompetencer på arbejdsmarkedet. Jeg lever på 2 år af en løn, min kones og det kalder vi velfærdssamfundet. Men jeg skal jo arbejde til jeg er 68 år og går og betaler fagforening.

    Svar
  • Michael Nielsen

    06/07/2019 at 14:38

    Kære Line

    Sagt med al respekt så synes jeg dit indlæg er rimeligt skævt og grundlæggende hviler på helt forkerte antagelser og fordrejninger. Størstedelen af de områder du nævner hvor du oplever at man som ældre bliver diskrimineret…Fokuserer du på som værende områder hvor man har rettigheder….MEN Jeg synes det virker som om fuldstændig overser at vi er ude i områder som handler om forsikring, lån mv… hvor vi IKKE har rettigheder…men muligheder i nogle tilfældeog hvor der jo naturligt indgår en afvejning af risikoen …som er af betydning for ja/nej og prisen….Under 50 årige har jo heller ikke ubetinget krav på /ret til hverken lønsikring, forsikring mod tab af erhvervsevne, lån til køb af bolig, lån i banken mv…Det undrer mig meget at du ikke med din baggrund er istand til at skelne mellem næsten 100 procent statsfinansierede dagpenge og så private forsikrings og lånordninger….Men måske blander du bare det hele i din egen lille kamp…sagt med al respekt….

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      06/07/2019 at 14:50

      Kære Michael.

      Jeg vil allerførst frabede mig patroniserende bemærkninger som ‘dit indlæg er skævt og hvilker på helt forkerte antagelser’ ‘din egen lille kamp’og ‘med din baggrund ikke er istand til at skelne’. Den tone bryder jeg mig på ingen måde om.
      Du er velkommen til at mene præcis det, du vil. Min holdning er, at der sker en massiv forskelsbehandling. Og jeg mener ikke, at forsikringsselskaber, a-kasser er andre, som driver virksomhed ved at tilbyde produkter til aktive mennesker på arbejdsmarkedet kan tillade sig at smide folk, som troligt har betalt i årevis ud med den begrundelse, at man er for gammel.
      Og jeg mener i den grad, at der er noget strukturelt galt, når politikerne og arbejdsgiverorganisationerne skriger efter arbejdskraft og beder mennesker om at blive længere på arbejdsmarkedet. Men at de mennesker som vælger at blive, ikke har samme muligheder for at sikre sig (det er det jeg kalder rettigheder). Nu ved jeg ikke hvor gammel du er. Men hvordan ville du selv have det med, at dine lånevilkår ændrede sig drastisk fra 54-55 eller over de 60, hvis du ellers har passet dine lån, og fortsat er på arbejdsmarkedet?

      Mvh
      Line

      Svar
      • Mette Olesen

        28/07/2019 at 11:10

        Line, det er dumt at du ikke differentierer mellem diskrimination og ganske simpel forretning. Det er da klart at du ikke kan optage et 30 årigt lån når du er 55 eftersom størstedelen vil være døde 5 år før lånet var tilbagebetalt (gennemsnitslevealder er 80,6 år). Lad være med at blande alt sammen; det er hverken en intelligent måde at argumentere og det forringer også sagen for os alle.

        Venligst,
        Mette

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          28/07/2019 at 11:17

          Hej Mette.

          Jeg er selvsagt ikke enig med dig.. Nu taler de mange, der har skrevet ikke om 30-årige lån, men om hvormeget, du må belåne din ejendom. Den procentsats ændres markant, når du rammer de 60. Her må vi statistisk formode, at mange har mindst 20 år tilbage – dernedad måske 10 på arbejdsmarkedet.

          Selvfølgelig kan vi som kunder på orke ‘forretninger’. Vi betaler jo for ‘varen’.

          DBh Line

          Svar
    • Peter Rosendahl

      31/07/2019 at 08:30

      Til Michael:
      Du har pointe omkring forsikringer, hvor man ikke kan tvinge private aktører til at indgå i urentable forretninger.
      Men vedr. boliglån og boligkøb udspringer problemerne af Finanstilsynets skærpelser, og det er jo underlagt politisk styring. Fint at vi har et tilsyn der vil skærme sektoren mod usund konkurrence på usikker belåning, men det er gået for vidt. Derfor bør erhvervsministeren (Simon Kollerup på 33 somre) presset med den agenda.
      mvh Peter

      Svar
  • Helle Andersen

    06/07/2019 at 14:29

    Jeg føler mig ikke kun alders diskrimineret i dk, men også diskrimeret som kvinde, kronisk syg, pensioneret.
    J eg har desuden kort kraftigt hår. Går jeg ind til en herrefrisør, fordi de bedst til korthårsklip, bliver jeg afvist, fordi jeg er kvinde, det er ulovligt ifølge loven. Hos damefrisør er de dårlige til trim, men jeg skal betale dobbelt op, for samme “klip” som hos en herrefrisør, endda nogle gange mere/eksta end det, med frisør påskud om det er sværere at klippe, når man har tæt-kraftigt hår. Man skal også betale ekstra nu i kbh. for farve i håret, hvis man har kraftigt hår.
    Jeg oplever ofte at blive talt ned til, behandlet nedladende uden respekt, af hospitals læger, specialister, sociale myndigheder, forsikrings selskaber, banker m.v. blot fordi jeg fik en kronisk fysisk sygdom, efter en del år på arbejdsmarkedet, og nu er førtidspensioneret. Alene min status som pensionist gør, folk tror de kan behandle en som det laveste i samfundet.

    Svar
  • Kim Bøgholm Olsen

    06/07/2019 at 05:55

    Jeg er med. Født i 1958 og skal arbejde til jeg er 67 år, men jeg tilsyneladende ingen rettigheder, og kan ikke opnå arbejdsløshedsunderstøttelse de sidste 2 år – det giver da slet ingen mening.

    Svar
    • Pia

      13/07/2019 at 14:29

      Du kommer ikke til at gå to år uden understøttelse.. den følger din pensionsalder, som i dit tilfælde er 67 ligesom mig selv 🙂

      Svar
  • kirsten schjødt

    05/07/2019 at 17:28

    Tak Line

    Jeg er 60 år og jeg ikke alene føler mig diskrimineret, men så sandelig også taget ved næsen, og det tror jeg forøvrigt også, at der er mange der føler.

    I sin tid da efterlønnen blev indført meldte jeg mig ind i ordningen i sikker overbevisning om at at jeg ville kunne gå på efterløn når jeg blev 60 år, og med en indtægt som jeg ville kunne leve af. Tja – idag skal jeg såmen kun være 63 år før jeg overhovedet skal tænke på efterløn og med en stærkt reduceret efterløn fordi jeg selv har lidt op til pensionen. Lidt mere i efterløn hvis jeg vælger at blive på arbejdsmarkedet indtil jeg er 65 år, men så er der kun 2 år på efterløn og hvor jeg ikke vil kunne udnytte det samlede indbetalte efterlønsbidrag. Ergo – må jeg blive på arbejdsmarkedet indtil jeg når folkepensionsalderen som 67 årige og så bare håbe på at min helbred kan holde sålænge!!! Er det kun mig der synes, at jeg er blevet taget ved næsen?

    Kirsten Schjødt

    Svar
  • Karsten W. Jensen

    05/07/2019 at 13:00

    Jeg er fleksjobber. Har haft flere lange sygemeldinger og efterfølgende ledighed. Jeg har siden jeg blev uddannet betalt til A-kasse og er – også efter jeg blev tilkendt fleksjob – berettiget til højeste ydelse, som dog er ca. 80% procent af den normale arbejdsløshedsunderstøttelse . I år fyldte jeg 63 hvorfor jeg fik besked på at nu hvor jeg er kommet i fleksydelsesalderen (det der svarer til efterløn) vil min ledighedsydelse være på 10.500 kr før skat. Jeg er ikke i fleksydelsesordningen og alligevel skal jeg altså have sådan en lussing. Jeg har en lille familie at forsørge og 10.500 kr om måneden før skat ville ikke strække til noget som helst.
    Nu er jeg heldigvis i job igen og har fundet mit drømmejob med de skånehensyn, der gør at jeg både kan arbejde med det jeg er god til og også have et nogenlunde tåleligt liv.
    Men tænker bare, hvad fanden bilder de sig ind, der inde på borgen. Har skrevet til flere politikere men ingen har givet noget svar ex. ‘hvorfor’?
    Super at du tager aldersdiskrimination op også selvom mit lille problem falder lidt uden for problematiken, men alligevel. Tak!

    Svar
  • Birte Poulsen

    05/07/2019 at 12:53

    Ja, det er da fuldstændig grotesk. Jeg er selv lige blevet fyret efter 38 år i samme firma. Vi var 2 der begge fylder 60 i år. Pludselig blev vores stillinger nedlagt! Frygter hvad jeg nu skal igennem på jobcentret med aktivering og alt det der… med hensyn til medlemskab af a-kasse har jeg dog undersøgt at det følger pensionsalderen. Jeg kan først gå på pension når jeg fylder 67, og kan fortsat være medlem af a-kassen indtil. https://fagligsenior.dk/2018/12/11/du-kan-a-kassen-du-gaar-paa-folkepension/

    Svar
  • Lisbeth Volf

    05/07/2019 at 12:11

    Jeg er klar 🙂 og håber, at alle vores jævnaldrende kan se galskaben i diskriminationen. Vi tilhører en generation, der om nogen har spyttet/spytter skattekroner i den fælles kasse. Det mindste vi kan forvente, er lige vilkår. Der skal 50.000 stemmer til et borgerforslag, og det burde være muligt at få opbakning. #50+too !

    Svar
      • Helle Andersen

        06/07/2019 at 14:11

        Det kan man heller ikke, hvis man har en kronisk sygdom. Selvom den ikke kræver behandling eller medicin, det kan feks. være man er bærer af en sygdom, men ikke selv er syg af den.

        Svar
      • Kirsten Vang nielsen

        11/07/2019 at 14:27

        Det er ret nemt at oprette et borgerforslag på , https://www.borgerforslag.dk/ og det bør være lige så nemt at sprede det på facebook, så der kommer underskrifter. Vi er trods alt mange mellem 55 og 65 og andelen af borgere over 65 er 1,1 mill. Den ældste del af denne gruppe er nok ikke digitale indfødte men det er trods alt kun 50.000 underskrifter, der skal til.
        Hilsen kirsten

        Svar
        • Bjarne Lundsgaard

          12/07/2019 at 09:35

          Jeg støtter op omkring et borgerforslag. Er selv 58. Kender mange der også vil støtte. Vil også gerne hjælpe med, men ved ikke hvordan det kan hænge sammen.

          Svar
        • Pia Hansen

          28/07/2019 at 10:53

          Enig Line.. og enig i kommentarer om vi må lave et Borgerfirslag og fp ændret og forbedret de elendige vilkår og regler vi er underlagt (aldersdiskrimination, forringelse af efterløn, ringe lånemulighed, lønforsikring, dagoenge, A-kasse mv.)

          Svar
      • Lisbeth Volf

        24/07/2019 at 09:43

        Hej Line

        Jeg vil foreslå, at der (omhyggeligt) formuleres et borgerforslag, men at det støttes af anden aktivitet. Jeg deltager gerne i en brainstorm efter ferien.

        Bedste hilsner
        Lisbeth

        Svar
      • Bo

        28/07/2019 at 16:31

        Hej Alle
        Et borgerforening er jo et udemærket forslag. Og vi kan også ret hurtigt samle de 50k stemmer. Erfaringen med borgerforslag er desværre at det er de folketingsvalgte som bestemmer om borgerforslagene går i gennem. Og med børnebanden i regering er chancerne ringe. Spørgsmålet er om vi ikke kan anvende indsatserne på en bedre måde f.eks ved at danne et egentligt senior parti (Seniorpartier) som kun kræver 20 k underskrifter.

        Ud over de nævnte udfordringer skal der også gøres noget ved plejehjemmene hvor forholdene også er under al kritik.

        Så hvad siger i ? Er i med på at gi det et skud så vi kan få plads i folketinget ?

        Lad høre om der er fund raisers kommunikatører mm som også melder sig under fanerne. Og man behøver ikke at være over 50+ her er der ingen diskrimination. 😅

        Dbh Bo

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          28/07/2019 at 16:42

          Hej Bo.

          God ide…. lad os prøve det hele – det skader jo ikke – vi skal være around mange år endnu!!

          Jeg er på ferie og kaster mig over det efter 5/8.

          DBh Line

          Svar
          • Bo

            25/08/2019 at 14:46

            Hej igen.
            Beklager det sene svar men jeg har også som du arbejde.
            Vi har holdt er første møde for at se om vi kunne stikke en arbejdsgruppe sammen med det formål at etablere politisk indflydelse for seniorer. Ældre sagen er jo ikke ligefrem ildsprudlende. Vi drøftede flere indsats områder og nåede frem til at større adgang til arbejdsmarkedet ville løse flere af de udfordringer som eksisterer inden for sundhed/social området. Det fremgår ret tydeligt af kommentarerne her på din blok. Vi vil gerne have dig med i gruppen her i starten også gerne som support. Jeg ved jo så ikke om du kan afse tid men vi ville sætte stor pris på dit input. Sender Telf igen på din e-mail og hvis du vil have ulejlighed med evt Txt til mig vil det være fint.

            Til alle andre aktivister jer på blokken hører vi gerne om i er interesserede i aktivt at støtte fremtidigt arbejde med at forbedre forholdene for seniorer/ældre her i Danmark.
            Drop gerne en e-mail på bsv@vcol.dk vi har brug for al den hjælp vi kan få.

            De bedste hilsner i sommervarmen fra Bo

    • Theresia

      11/07/2019 at 00:08

      Jeg stod pludselig i den situation at min stilling blev nedlagt og jeg havde for første gang nogensinde brug for at benytte mig af det sikkerhedsnet jeg havde betalt til via skatter og a- kasse igennem hele mit arbejdsliv. Jeg havde kontinuerligt videreuddannet mig og havde haft ledende stillinger.Så stor var min overraskelse da det gik op for mig at jeg udelukkende pga min alder +50 pludseligt var sidestillet med en ung nyuddannet og dermed kun havde retten til at gå ledig uden aktivering i halvdelen af den tid som mine ligestillede under 50 . Det kan kun opfattes som alders diskrimination og det føles fuldstændig urimeligt.
      Retten til at diskriminere + 50`er har slået rod flere steder i vores samfund og er nu blevet et vilkår. Den ene ting tager den anden, nogen vil kalde det en glidebane og på den bane kan nævnes regler for arbejdsløse + 50, mulighed for lønsikring + 50, mulighed for lån i banker og realkreditinstitutioner, mulighed for at forsikre sig…hvad bliver det næste ?
      Hvad gør vi for at få politikerne til at forholde sig til urimeligheden?

      Svar
      • Kirsten Vang nielsen

        11/07/2019 at 14:31

        Så længe gennemsnitsalderen for ministre er 43 og den ældste minister er 55, så vil der ikke være fokus på gruppen 55+. Vi må stemme på ældre (kvinder) som efterhånden er et særsyn i folketinget.

        Svar
    • Jette Randrup

      23/07/2019 at 16:37

      I så væsentlig en sag om denne er det vigtigt, trods de usympatiske konstateringer, at være præcis i angivels, der lægges frem.

      Det er ikke korrekt, at dagpengeretten forsvinder, og at alle hældes ud af A-kassen ved 65,5, som er den aktuelle pensionsalder.
      Vi får lov at blive indtil vi rammer den personlige pensionsalder. Her er det 67.
      Bekræftet af Akademikernes A-kasse.

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        23/07/2019 at 17:10

        Hej Jette.

        Det er rigtigt, at reglerne er ændret fra i år. Mange af dem som skriver her, ER dog blevet smidt ud – måske man skulle undersøge, om reglerne kan virke med tilbagevirkende kraft.

        Kh Line

        Svar
  • gitte

    05/07/2019 at 10:45

    Vores unger og andre “klimatosser” demonstrerer/hopper for klimaet foran Christiansborg , småbørnsforældrene demonstrerer for bedre forhold i daginstitutionerne – politikerne tør ikke ignorere det, fordi de står sammen og kan påvirke et valgresultat!!- men vi 50+ står pænt med “hatten i hånden”,lader os “koste rundt i manegen” på et jobcenter og finder os i åbenbar diskrimination fra lovgivers og arbejdsgivernes side. Vi må være for godt opdraget 😉 for pokker – hvis vi stod sammen ville vi udgøre et kæmpe flertal ingen lovgivere eller for den sags skyld Ældre Sagen ville turde ignorere – Jeg giver dig ret Line, vi må ud af vores “flinke rammer” og sammen på barikaderne – det er den eneste måde at kæmpe mod aldersdiskriminationen – og til de unge siger jeg: Glem ikke, at I også bliver ældre, så I må støtte op 🙂

    Svar

Skriv et svar