Reklame: Hvem er vi kvinder, når vi ikke længere er frugtbare gudinder med faste bryster, stram hud og et sexdrive som en løssluppen teenager på interrail? Og hvorfor er det lige, at der breder sig et tungt drag over kvinders ansigter, når vi taler om hedeture og overgangsalder? Burde der ikke være en midtvejsfest, hvor vi fejrer, alt det vi har opnået og alt det, der venter og bare skrige til verden: Hurra for overgangen!
Måske har du hørt den podcast , jeg har lavet for Femarelle. Der snakker jeg med 5 kvinder og en mand om alt det , der sker med os og hvorfor. 3 kvinder, der som jeg selv står midt i det hede helvede, en gynækolog og en sociolog – og en reklamemand (som altså er mand!). Hvis ikke så lov mig du gør det… Den handler i al beskedenhed om noget vigtigt – og de kvinder, der fortæller, fortjener at deres historie bliver hørt. De er seje, lækre, cool og ærlige. Og mange
Jeg har læst mig til, at man i nogle kulturer netop fejrer og hylder kvinder i overgangsalderen. Mens mange her i vores del af verden oplever overgangsalderen som et tab og et tabu – så bliver den andre steder betragtet som en belønning, hvor kvinderne ’stiger i status. Og tanken om, at vi kan se på overgangsalderen med positive briller i stedet for at tage sørgmodighedens kåbe på tiltaler mig faktisk. Og kvinderne i min podcast har undervejs i deres egen overgangsalder også skiftet syn.
Annemette Fuhrmann, som gik i overgangsalderen som 43-årig (i dag er hun 45), fortæller f.eks om den nye ’klub’, hun er kommet med i: ’- Jeg synes, det er positivt med den her nye overgangsalderklub. ”Okay, så skal jeg så ikke have flere børn – fint”. Det er meget rart, at man siger farvel til nogen ting i sit liv. Der er en ro, en underlig ro i dette hurlumhejhus når man bliver ældre og ældes. Og den del glæder jeg mig til..’
Mette Bloch på 55 har aldrig frygtet overgangsalderen, og til snakken om tab af kvindelighed og seksualitet siger hun bramfrit: ’Jeg tænker jo bare, at det er fedt, at man gå i hvide bukser, og at man kan knalde, uden at der sker noget. Hvor rædselsfuldt ville det ikke være at blive gravid, når man er 53? Det kan man jo ikke overskue!
Sådan – lige mine ord! Og så sætter alle kvinderne i podcasten faktisk en masse positive ord på, hvilken kvinde de er i dag:
Annamette oplever sig selv som mere ’grounded’, tålmodig og reflekteret. Hun går så langt, at hun faktisk bedre kan lide sig selv end før.
Mette oplever overgangsalderen som den sidste dør på vej mod frihed. Det er sidste forhindring, før der ikke længere er nogle børn, vi skal passe på. –’Nu skal man ikke engang tænke på, om der er tamponer i tasken, altså hvor sejt er det? Så for hende er det frihed.
Og Britta, som i dag er 63 har ligefrem fået et anderledes MOD på livet. Hun har brugt overgangsalderen til at skifte retning i livet. Hun har uddannet sig som kostcoach og har en vision om at hjælpe andre kvinder indenfor sundhed. Og som hun siger: ’Vi gror og gror med al den viden og visdom, vi har, så vi har så meget at give af. Og jeg ser så mange kvinder, også i 70’erne, der har spændende liv og arbejdsliv.’
Jeg bliver helt høj over den positive tilgang. Og jeg synes lige, jeg vil slutte med det opråb, som sociolog Emilia van Hauen kommer med til os. Vi står nemlig midt i revolution, siger hun. En revolution, der skal gøre op med alle de fordomme og krav, der er til os. Både de unge teenagere, mødrene og os i den modne version. Både Emilia og Annamette opfordrer til, at vi indfører fest og ritualer for at fejre dem, vi er, og der hvor vi er på vej hen i livet.
Og vi er heldigvis et andet sted, end vores bedstemødre var. De lignede gamle koner med kittel og blåt hår, når de rundede de 50. Der sluttede deres opgave som ’kvinde’. De gik fra at være biologisk til socialt reproduktive: Altså passe børn, og siden børnebørn. Som Emilia forklarer. Deres udseende betød ikke længere noget, de behøvede ikke være attraktive. Men vi må gerne være attraktive i dag, siger hun. Ikke for at være fuckable – men fordi vi kan. ’Det handler om at være i live, udvikle sig, være dynamisk. Er vi i live eller er vi ikke? Der er jo ingen grund til at dø, før vi dør!
Så kære dejlige kvinder: Der er HÅB. Et håb for alle kvinder, der frygter overgangsalderen og alderen i det hele taget. Den er ikke til at komme uden om, og vi skal tage den alvorligt. Men vi kan gøre en masse selv, for at komme godt igennem dem. Og vigtigst af alt: Vi skal turde TALE om den og DELE vores erfaringer med andre.
Der er heldigvis langt fra vores egne bedstemødre, hvis liv nærmest sluttede, når de nærmede sig de 50. Kvinder i dag ser bedre ud end nogensinde. Vi lever længere, vi kan forsørge os selv, og vi har noget at byde ind med socialt, økonomisk, menneskeligt og erfaringsmæssigt.
Livet slutter ikke, fordi vi ikke kan føde børn. Overgangsalderen er ingen undergang. Den er bare en overgang til noget nyt.
Husk at lyt til podcasten – det fortjener den!
Du kan også læse nogle af de andre indlæg om overgangsalder ved at klikke her. Eller du kan søge under kategorien overgangsalder, så finder du alle indlæg om overgangsalder.
2 kommentarer
Karina Lehmann Vinge
13/05/2019 at 16:23Tak skønne Line for dine opløftende og dejlige ord. Jeg står lige på tærsklen til overgangen og kroppen ‘bon’er ud’ og jo så dejligt at kunne sætte denne tid i et andet perspektiv. Meget negativ energi bliver sluppet, når vi tillader os selv at ‘italesætte’ og dele det tidligere ‘tabu-satte’ :))
Villy O. Christensen
12/05/2019 at 15:02Tænker lidt på….hvem der har “problemet”? Det må vel være os mænd, der ikke fatter en skid (undskyld), vil til enhver tid vælge min skønne hustru på 57…..UANSET HVAD.