• Home
  • /
  • Corona
  • /
  • Hudsult coronamaver og coronapoliti!
Hudsult coronamaver og coronapoliti!

Hudsult coronamaver og coronapoliti!

Verden er forandret. Vores liv er forandret. Vores sprog er forandret. På to måneder har vi alle skulle tilpasse os og lære helt nye ting om os selv, om livet og sproget. Noget af det, vi har lært er, at der findes ord som hudsult coronamaver og coronapoliti! Og nye begreber som social isolation, social afstand, smittetryk og patient nul er nærmest blevet ligeså normale som at sige mælk ost og rugbrød!

Hudsult og ensomhed

Jeg anede ikke, hvad hudsult var, indtil corona ramte os. Og jeg tror, det er kommet bag på de fleste, hvor meget det at røre, kramme og kindkysse egentlig betyder for os i dagligdagen. Og hvorfor vi savner det så meget. Det handler om det lille ’kærlighedshormon’, der hedder oxytocin, som vi har naturligt  i kroppen. Det har fået sit fine kælenavn, fordi oxytoxin blandt andet udskilles ved kram, kys og sex, og det giver os en følelse af lykke og velvære.

Hudsult coronamaver og coronapoliti!

Min morgenavis forleden

Så no wonder at landets enlige ældre, singler og andre som ikke lige må og har en at kramme, går ’kolde’ og føler sig udsultede og underskud på både fysisk og social kontakt. Min morgenavis kunne forleden rapportere, at man i USA frygter en bølge af selvmord og depression. Man taler ligefrem om, den næste ’krise’, som corona forventes at udløse. Folk er bange, bekymrede og føler sig ensomme. Og tendensen er den samme i England.

Men lige tilbage til krammeriet. Herhjemme startede vi med at undgå kram helt og aldeles. Vi lavede fod- eller albuehilsen, det har vi slækket lidt på nu. Jeg savnede simpelthen at nusse mine drenge i håret, og det at kunne give dem en kærlig morkrammer. Og jeg tror også, at DE savnede det!

Jeg har til gengæld ikke krammet min egen mor i halvanden måned, og jeg synes, det er både synd og hårdt. Hun har dagligt hjemmehjælpen på besøg. Så vi er enige om, at det er vigtigst, at vi begge holder afstand uden kram – så længe jeg bare kan komme forbi et par gange om ugen – udendørs og på afstand forstås!

Vin, romkugler og  coronamave

Hudsult coronamaver og coronapoliti!

Det er blevet til både lagkage, æblekage og alt for meget vin og mad under corona

Så er der coronamaven, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg. Den lider mange af efter halvanden måned på hjemmekontoret omgivet af krævende børn, ægtefæller og husdyr. Vi drikker og æder os en pukkel til under krisen – virkelighedsflugt eller selvmedlidenhed, jeg ved det ikke men nok lidt af det hele!

Vi giver den gas med kaffe og kage og lækker mad. Romkuglerne triller nærmest automatisk ned i indkøbskurven, når man triller forbi og tjekker varer ind med sin indkøbsapp! Og min lokale vinhandler fortalte forleden, at han har solgt usædvanlig meget vin under corona. Han fragter det tilmed gratis hjem til kundernes hoveddør!

Så lur mig om ikke vi får en bølge af danskere, der skal på både slankekur og afvænning efter corona. Jeg kunne godt selv have brug for det! Og nej, det er bestemt ikke sjov. For det sætter sig ikke kun på sidebenene, det belaster jo ligesom også lever og pengepung!

Coronapoliti – nej tak!

Coronapolitiet skrev jeg om i mit blogindlæg forleden. Det dækker over alle dem, der deler verbale hug ud, hvis man ikke mener det, der ifølge deres overbevisning er det politisk korrekte at mene om f.eks statsministeren, Steen Brostrøm, Kaare Mølbak, åbningen af Danmark, og om regeringen overhovedet har valgt den rette coronastrategi.

Jeg læste en artikel i mit fagblad Journalisten, hvor flere journalister kunne fortælle, hvordan de oplevede at blive udskammede og få hadefulde mails, både hvis de var for kritiske men også for ukritiske.

Og sådan kan kriser skabe både rod og nye ord. Hvilke coronavendinger er I stødt på?

Del dem gerne med os… Og herlig Store Bededag!

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • G.

    10/05/2020 at 21:28

    Corona politi
    Hov – Hvorfor Mette 07/04/2020
    Hov hov der var vist en Corona politi – der gik imod politikerne og regeringen
    Der blev opfordret til demonstration – hvis det havde kunne lade sig gøre…
    Men i stedet opfordrede Corona politiet til protest mod regeringen
    Corona politi opfordrede til – Protest lørdag kl.12 – Råb.: Danmark længe leve (Hmmm ret nedgørende at bruge den sætning om Danmark – på denne måde).
    Endnu engang Corona politi i action – Der var engang et yndigt land ( Så skulle det også lige gå ud over vores smukke danske sang).
    Flere steder er der skrevet – noget mod regeringen – i Corona krisen – såsom utilfredshed o.s.v…Utilfreds med…
    Hvem er Corona politi???
    Hvem må være Corona politi???
    Fy fy skamme – det må man ikke…
    Vi har vel alle lov til at yt’er os – Corona ytrings frihed.
    For øvrigt hedder Steen Brostrøm – vist Søren Brostrøm – for øvrigt nu når vi er igang igen…Opråb – du var 3 uger bagud Søren Brostrøm – Så kunne jeg havde undgået – at få den farlige sygdom på arbejdet – Og lå var “dødsyg” alt forlænge… – så nu blev jeg vist lidt Corona politi agtig.
    Fejl på fejl undskyld…sagde – gjorde Søren Brostrøm – Fejl igen…og min mening – det står jeg fast ved – på.
    Jeg kunne havde været død af den sygdom – “Tak”. Så blev Tak lige misbrugt af en mere Corona politi.
    Line jeg kunne ikke lade være – at fyre den af…det er dine mening og holdninger. Men i sidste ende er vi vist enige.
    Aldrig dig personligt – du er en smuk og stærk kvinde – du har en spændende blog – Tak. Men vi har vel alle lov til at være bare lidt “Corona Politi” – For ellers skal vi alle sige ja tak og ammen og holde mund – og Politikere bare kan gøre som de vil – uden nogen protestere mod dem. Og hvordan vil Danmark så se ud… alle dansker sig ja og ammen til alt politikkerne gør…og siger…puha så heller være lidt “Corona politi” på en pænere måde.
    Men at gå personligt efter disse mennesker og svine…og bruge grimme…ord og onde… ord – om personen personligt – hvor det går hen og bliver for personligt – hvor det går over i kriminelt agtig og storker agtig.
    Det er jeg imod – Det er klamt – men at yt’er sig og sige sin mening og holdninger når tingene ikke fungere eller man er utilfreds – sige det direkte – når noget er sagt og skrevet ude i det offentlige rum/medierne – der har vel alle lov at forsvare sig – komme med vores mening og holdninger på en – pæn måde i dialog eller diskussion – uden at det bliver for sukker sødt eller pakket ind i vat.
    Sig hvad du mener og tænker på den pæneste måde – man nu lige kan.
    God aften
    G.

    Svar
  • Sara Franck

    10/05/2020 at 13:42

    Hej Line

    Igen et dejligt blogindlæg om dine tænker og hverdag – og hvor har jeg også bare ondt af de ældre i “isolation”. Jeg har læst en sprogforsker udtale, at vi simpelthen har brug for nye ord, når vi har problemer eller er i krise. Som mor til 2 skolepiger er “nødundervisning”, “hjemmeskoling” og “coronaTikTokdans” flittigt brugt. Ligesom ældre ord som “værnemidler” og “smittekæder” er kommet til. Så er der jo de klassiske, som du selv nævner “coronakilo” – jeg kan nu godt lide “coronafit” – det er der noget positivt over – og vi har alle brug for noget positivt i vores liv. Dejlig søndag – og tak for coronafit-træning! Kh, Sara

    Svar
  • Karina Leonora

    08/05/2020 at 16:10

    Jeg krammer min datter… so shoot me… det skal siges at vi tager ingen steder og tuller rundt i haven…har holdt hende hjemme allerede uge inden helvede brød løs… nej,har ikke røven fuld af penge… lever af min opsparing og feriepenge…god dag…

    Svar

Skriv et svar