Frem med brysterne kære kvinder!

Jeg læste for nogen tid siden, at kavalergangen og den dybe udskæring snart hører fortiden til. Det var Berlingske, der citerede et amerikanske modemagasin, som kunne fortælle, at flere og flere kvinder dropper push-up’en og det nedringede look til fordel for bløde BH’er og tækkelige bluser og kjoler. Og hvorfor så dette opråb: Frem med brysterne kære kvinder!

Fordi baggrunden for at kvinderne gemmer deres medfødte og helt naturlige attributter væk er, at de får klamme eller nedgørende kommentarer f.eks på de sociale medier, hvis brysterne eller kavalergangen kan ses.

Og for nylig hørte jeg den bramfri og skønne Ibi Makienok servere følgende i Mads og Monopolet: ”Dem med små bryster kan fanme næsten slippe af sted med nærmest hvad som helst. Og dem med store bryster, de er lige pludselig vulgære og uintelligente”.

Jeg hører selv til dem, der er udstyret med et par i den større afdeling. Og dem er jeg i al beskedenhed glad for – nu hvor naturen ikke har udstyret mig med et sæt lange slanke ben men et par bundgarnspæle, som en mand engang sagde til mig. Og jeg har faktisk ikke lyst til at gemme mine bryster væk eller skamme mig over dem. Det gjorde jeg som helt ung, men de er nu engang mine, og de er en del af mig.

Jeg får angst på et dansegulvDet betyder ikke, at jeg svinger brysterne lystigt op i hovedet på hvem som helst og hvor som helst. Eller lufter en dyb udskæring, når jeg er på job eller steder, hvor det er malplaceret. Der er  altid et kodeks og nogle spilleregler, vi skal indpasse os efter. Linse ville jo ikke gå i en nyhedsudsendelse – og jeg ville nok heller ikke gå i Familien på Bryggen!

Jeg har mange gange i min karriere som TV-vært måtte høre for mine bryster ikke bare fra små ousne eller brystglade mænd. En venlig kvinde skrev engang på Tv2 Lorry : ”Din BH – den går ikke – du skal have en, der løfter noget mere, du lignede mig (53år) uden BH.”

Og så var der en anden kvinde, der i længere tid kommenterede min kavalergang og mente, jeg ligeså godt kunne sidde i bikini på skærmen. Vi måtte til slut kigge udsendelserne igennem og tjekke min påklædning. Og der VAR ingen synlig kavalergang. Men kun de bryster, der nu engang sidder der, hvor de sidder. Måske havde hun bare set sig gal på dem, og så ikke andet!

Så hvorfor skal vi frem med brysterne ? Fordi der ikke bør være noget at skamme sig over og gemme væk, hverken hvis man er en A- eller en F-skål. Kvinder er skabt med dem. Bryster er smukke, brugbare og ikke mindst livsvigtige for de børn, vi nærer eller har næret ved vores bryst. I nogle kulturer viser kvinder dem stolt frem, i andre går de med bare bryster. Og engang var vi så frigjorte og slap brysterne fri. Hvorfor er det ikke sådan mere ? Og hvorfor er bryster vulgært her hos os ?

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal dømme hinanden på brystmålet og sidestille brystmål og intelligens. Eller ikke turde vise sine former i private fora af frygt for de kommentarer, det måtte medføre f.eks på Facebook eller Instagram.

Så hvis nogen har svært ved at fokusere, fordi der kommer en kvinde med smukke bryster, så må de enten kigge væk, kaste et diskret blik eller nyde det, de ser. Det gør jeg selv.

Hurra for brysterne.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

18 kommentarer

  • Svend

    19/06/2017 at 16:35

    De mest kvindeundertrykkende år i min 56år liv.
    Da jeg var ung, var næsten alle kvinde topløse på stranden, der var ikke ret mange der gik med BH.
    det var naturligt. Der var det ikke unaturligt at se et par bryster. I dag er alle kvinder pakket ind i BH stor bluse ud overe, på stranden er de fleste pakket ind i minimum en bikini. I dag er øjerne ved at falde ud af hovedet af unge når de ser et par bryster. Er der en kvinde uden BH eller topløs kalder hendes medsøster hende næsten luder HVORFOR
    En mand smider trøjen når det er varmt, en kvinde pakker sig ind. Jeg har støre patter end de fleste kvinder uden at pakke mig ind.

    Svar
  • Thomas

    04/05/2017 at 12:20

    Gud hvor jeg dog hader alle dem som har været efter dig (og andre) for dine bryster – Trods dit forsøg på at negligere disse, er du jo ikke lavet af sten og har garanteret været påvirket af det, hvilket så har bevirket, at du i en eller anden grad har skjult dem, hvor de ellers kunne have spredt glæde og nydelse for alle os, som holder så meget af at kigge på dem.
    Man virker ovenstående så alligevel ikke lidt grænseoverskridende… selv på blogejeren (jf. hendes relative udvundne indsigt)??
    Det er den gamle med at kvinder godt vil roses for f.eks. deres øjne, mens det sjældent bliver billiget, hvis det er brysterne, som roses

    Svar
  • søren dam

    02/05/2017 at 21:42

    Kære Line,
    Jeg er fuldstændigt enig med dig deri, at kvinder fra a-f brystmål skal være stolte af deres bryster, fordi de er feminine uanset størrelse. Men tør I(kvinderne) offentligt det?

    Jeg tror ikke medierne og samfundet desværre er til denne erkendelse – jf blot EB og BT`s lancering af dit blogindslag. Artiklerne fremmer ikke kvinders kamp for ligestilling, fordi EB og BT`s fokus er vinklet efter deres læsere

    Min mening er: Smukke bryster er ikke nødvendigvis store bryster.
    Vis forskellen mellem mand og kvinde. I har et fortrin her. Dyrk det fortsat

    Svar
  • Bo

    01/05/2017 at 20:12

    Hvorfor må kvinder ikke være kvinder? …….og mænd ikke mænd?
    Hvorfor skal det være så kønsløst, som det efterhånden er blevet?
    PS. Du har nydelige ben, Line.

    Svar
  • Kjartan

    01/05/2017 at 07:36

    Frem med brysterne skriver du….. Så kom dog frem med dem? Siger ikke du skal smide et topløst billede op men en go kavalergangen havde da været på sin plads for at vise du mener det du skriver og ikke blot skriver det for at få opmærksomhed. Du kommer ikke frem med ret meget i den sorte top….

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      01/05/2017 at 09:25

      Kære Kjartan.

      Du har vist misforstået budskabet. Det handler ikke om at smække en solid kavalergang op her, men gøre det, når man som kvinde har lyst og i en passende kontekst. Jeg synes , det er et stort problem, at mange kvinder føler de skal skamme sig. Det er det mit indlæg handler om.

      Mvh
      Line

      Svar
  • Jan

    30/04/2017 at 17:30

    Kære Line,

    Flot indlæg, jeg vil bare lige rette dig på en ting…dine ben er langt fra bungarnspæle, men meget flotte.

    Svar
  • Kjeld

    25/04/2017 at 22:24

    Ha ha. Lang tid siden jeg har hørt det ord ….. “ikke bare fra små OUSNE eller brystglade mænd”. Et godt jysk udtryk for liderlige orner (hangrise)!!

    Svar

Skriv et svar