Sponsoreret: I snart 2 måneder har jeg skrevet om den ufravigelige del af vores kvindeliv, der hedder overgangsalderen. Det har været fantastisk og rørende, fordi det har givet en masse reaktioner. Mere end 15.000 kvinder har indtil videre læst indlæggene. Det har været en rejse fra tabu til fælleskab!
Sammen med Femarelle har min mission været og er stadig, at kvinder skal turde tale helt åbent, om alt det der sker med os. At oplyse, tale, grine og skabe et fællesskab om noget, som mange føler, de står alene med og ikke synes er helt fedt at bralre ud med for åbent tæppe.
Jeg har fx lige været på fitnesscamp i Marbella med 20 skønne kvinder 45+. Alle må formodes at være på vej i – eller midt i overgangsalderen. De færreste mente dog, at de var det, da vi mødtes allerførst. Da vi skiltes en uge senere, efter foredrag (bla. om overgangsalder), træning og timevis af kvindesnak, så mente de alle, at de nok var i overgangsalderen.
I søndags samlede vi mere end 100 kvinder i Øksnehallen i København i forbindelse med Sundlivsstil-messen, og interessen for at vide og forstå, hvad der sker med os, og hvad vi kan gøre ved overgangsalderen, var stor. Gynækolog Stine Fürst var min kompetente wingwoman, og hvis jeg kunne, ville jeg lave en roadtrip landet rundt – jeg tror titlen skal være ”Mig og min overgangsalder – forstå hvad der sker med dig!”. Som én af kvinderne sagde efter arrangementet: Alle mænd og kvinder burde høre det her.
Der sker nemlig ufattelig meget i vores kvindekrop, når æggene slipper op og østrogenet falder til nul. 9000 funktioner i kroppen er afhængig af kvindeligt kønshormon. Så no wonder, at vores krop og sind går bersærk. Jeg har selv prøvet det på min krop – mest med hedeture om natten. Der er mange måder, man kan lindre på, som jeg også har beskrevet i mine tidligere indlæg med og uden hormoner. Femarelle er en af mulighederne – et hormonfrit præparat, der virker som hormoner, og som har effekt for 8 ud af 10 kvinder.
Nogle kvinder er heldige, at de ikke får de mange symptomer, men forandringerne sker stadig med kroppen rent fysisk. Forandringer vi er nødt til at adressere, hvis vi vil undgå fx knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Og forandringer vi kan lindre, hvis vi aktivt gør noget.
Har du ikke været med på vognen fra start, så har jeg samlet nogle af de fine, barske og rørende historier, jeg har fået fra andre kvinder i overgangsalderen her nedenfor. Læs dem – du er nemlig ikke alene! Men HUSK, der er masser, vi aktivt kan gøre for at lindre overgangsalderens symptomer. Hvorfor lide, hvis man kan lade være !
”Hej Line. Det bedste er den ro, der kommer over en. .. Det værste : Kroppens forandringer, vægtstigning og hængehud. Jeg har også været på kunstige hormoner. Det var som at få livet tilbage. Men ja, de må jo ikke tages for evigt, så nu er jeg i gang med diverse kosttilskud og dråber… Motion er også et must…. Men for f….. hvor ville jeg gerne være denne proces foruden. Varme hilsner Pia 53 år”
”Hej Line, det betyder virkelig meget, at en kendt person taler åbent om dette emne, tusind tak! Forhåbentlig kan det få f.eks yngre, mandlige læger til at lytte mere. Jeg fik at vide af en sådan, at det måtte være indbildning, der eksisterer ikke sådan noget som overgangsalder gener. Utroligt! … Har nemlig døjet med træthed, IBS, ledsmerter og flere andre symptomer i 7 år…. Sidste år fik jeg hos en gynækolog bekræftet, at jeg var langt inde i overgangsalderen. For langt til at begynde på hormoner, desværre. Til gengæld anbefalede hun Femarelle plus ekstra B12…. Tror det sidste års tid ville have været værre uden…..Det er min overbevisning, at der findes adskillige varianter af denne livsfase, så der bør forskes mere i det og skrives mere om det. Ikke mindst så de unge, mandlige læger kan se, at det rent faktisk ikke er indbildning.”
”Hej Line
Jeg er en af dem som har fået hormon plaster på for overhovedet at kunne holde mig selv ud. Nu er der ‘kun’ sårbarhed og tristhed med daglige tudeture, som napper resten af energien, og lange vågne nætter.. Der er ikke mere at gøre, siger gynækologen. Så nu har jeg bestilt naturpræparater. Tak for dit opråb! Håber mange, mange ser det, så vi kan få belyst og anerkendt de symptomer og til tider problemer, som overgangsalder kan gi’ (Gitte)”
”Jeg ville også ønske, at man kunne læse meget mere om overgangsalderen og få sin læge til at vide mere om det. Jeg har ingen hjælp kunnet hente hos min læge, så har følt mig meget ensom…… Jeg har mange fysiske problemer lige nu, så som ondt i leddene, maveproblemer, søvnbesvær, træthed, svedeture, hovedpine, oma. Men det er ikke kun de fysiske ting, der driller, synes også det psykiske er meget svært, så som trang til at tude hele tiden, hidsighed, ked-af-det-hed, oma… Dejligt at du tager emnet op og håber, at det i fremtiden bliver nemmere for kvinder at tale om det, og man kan blive forstået og måske passet lidt på. Jeg bor med min mand og mine 2 store knægte, ingen af dem fatter en brik af alt det her. Joan snart 51 år….”
”Det at komme i overgangsalderen er virkelig ikke særlig rart. Man bliver mere og mere usynlig i takt med, at hårfarven lysner. Man hører ikke længere til blandt de smukke, unge mennesker.
Samtidig er hedeturene og den slappe hud blevet en del af livet, og det forsvinder ikke igen. Vi skal bare acceptere det. Selv er jeg nu på ottende år i gang med hedeture, og en kop kaffe skal virkelig være god og velsmagende for at være 1-2 hedeture værd i min verden. (Vivi)”
”Hej Line…. Mit startede allerede, da jeg var 47 og varede i 7 år…..Overgangsalder er ikke en pinlig defekt eller sygdom, men en naturlig fase og periode af en kvindes liv, som heldigvis også kan give positive afkast som ro-og opmærksomhed til vores krop og sind.Knus og tak for en super go blog. Vibeke”
Du kan læse de øvrige indlæg, jeg har skrevet om overgangsalderen her, og her og her.
3 kommentarer
Sanne
27/10/2018 at 11:51Men Femarelle udskyder jo ogsaa bare overgangen, ligesom de kemiske hormoner fjerner de den jo ikke. Og naar man tager hormoner, plante eller kemiske, og dermed ikke har nogen symptomer, hvordan ved man saa naar overgangen er overstaaet?
Line Baun Danielsen
29/10/2018 at 15:04Hej Sanne.
Det har taget mig lidt at svare, fordi jeg gerne ville have de kyndige fra Femarelle indover.
Her er svaret fra gynækolog Ditte Trolle:
Du skubber ikke overgangsalderen foran dig. Det du skal gøre er, at stoppe og se om symptomerne kommer tilbage. Men det er jo så kun de synlige symptomer som hedeture, nattesved mm. De usynlige symptomer som knogler, blodtryk, slimhinder i fx tarmen mærker man jo ikke umiddelbart.
Håber det var et svar , du kunne bruge.
Bedste hilsner
Line
Sys Louise Sommer
07/10/2018 at 16:03Jeg nyder at læse dine indlæg, og reflektere over hvad du skriver, jeg er single kvinde midt i halvtrederserne, og må nogen gange nive migselv i armen for helt at forstå hvor hurtigt livet går. Når jeg læser om andres kvaler og problemet, aksept, gode råd i forbindelse med overgangsalderen føler jeg mig mindre alene omkring emnet.