Det er søndag, og jeg skal til kaffe og middag hos min moster og onkel i Hillerød. De er begge over 80 og har inviteret min mor og mig til dejlig mad.

Invitationen fik mig til at tænke på min barndoms  hyggelige søndagsfrokoster, som min farmor altid inviterede til. Klassiske frokoster med varm mad og 3 retter. Det kunne være alt fra tarteletter, hamburgerryg og trikolore is til hønsekødsuppe, hønsefrikasse og citronfromage. Mad som vi sjældent spiser i dag, selvom det berømte mormor-køkken har fået en revival.

Der hang to små skilte i vores farmors køkken. Det ene sad på siden af køleskabet, det andet på siden af fryseren. Skiltene afslørede på hver deres måde min farmors tilgang til livet, maden, manden og familien.

På det ene skilt stod : “Fedt køkken gør magert testamente”. Og på det andet: “Ude er godt, når venner man har. Hjemme dog bedst, hvis konen er rar”.

Farmors køkken var af den gamle skole. Der blev brugt smør og fløde, så fuglene sang, og moderne diætister ryster på hovedet. Men det smagte HIMMELSK. Og så var maden anledningen til at samles, og det gjorde vi så rundt om spisebordet med hollandsk udtræk børn, børnebørn og forældre. Bordet var dækket med det fine porcelæn, snakken gik lystigt – og ingen var i tvivl om, at farmor var centrum. Alle søndagsmiddagene sluttede med en festlig tak, hvor alle holdt hinanden i hænderne, løftede og sænkede dem taktfast, mens vi skrålede:

“Tak for mad og velbekomme, nu er ingen maver tomme…. Tomme – tomme …. ” Og så gik hænderne ellers amok.

Den gode mad og traditionen med at samle familien om søndagen, synes jeg, er sympatisk – ikke hver søndag men engang imellem. Og de klassiske retter serverer jeg med mellemrum herhjemme, og det vækker som regel jubel. Min onkel og jeg havde en plan om at samle farmors gamle opskrifter til en bog, der kunne gå i arv i familien. Nu er han desværre død, men min kusine og jeg har besluttet at kaste os over projektet. Hun er allerede farmor – og jeg bliver det forhåbentlig engang. Og derfor skal vores bog hedde “Farmormad med kant”.

Og så laver vi en klassisk og en moderne version af retterne. Opskrifterne lægger jeg ud til Jer med mellemrum. Her kommer den første: Et moderne bud på farmortarteletter med kylling og asparges, som sagtens kan spises som en hovedret.

4 personer:

1 pk luksustarteletter

1 pakke kyllingefilet (200 gr)

1 ds asparges

1 bundt friske asparges

En håndfuld friske eller frosne ærter

Smør, mel, reven muskat nød.

Skær kyllingestykkerne i mindre stykker og brun dem  på panden i lidt olivenolie.

Knæk de friske asparges, så det spiselige og ikke-trevlede er tilbage. Skær dem i stykker af 2-3 cm.

Lav en opbagt sovs i en gryde (2 spsk smør, 2 spsk mel røres godt sammen med væsken fra dåse asparges. Og jævn det med lidt mælk eller fløde.)

Når sovsen er fin  og tilpas cremet smages til med salt, peber og revet muskat.

Til sidst tilsættes friske asparges, dåse asparges, ærter  og kyllingestykker. Og de simrer ved svag varme til tarteletterne er lunet i ovnen.