Det er snart jul, og vi gør os ekstra umage for at opføre os pænt og tale ordentligt til hinanden. Tænk hvis vi gjorde det hver dag! Jeg læste et interview i et flymagasin for nogle år siden med en kendt norsk talkshow vært. Jeg husker ikke hans navn, men han var tydeligvis en markant og kontroversiel type, der delte de norske vande. Han havde da også for længst accepteret det faktum, at du kan ikke være elsket af alle

Det kræver brede skuldre at mene noget

Det er åbenbart ikke kun en dansk nationalsport at hælde verbal ‘gylle’ ud over mennesker, som stikker næsen frem det være sig politikere, kunstnere, meningsdannere eller TV-værter. Hvor enig jeg end måtte være i min norske kollega’s udsagn, så har jeg stadig svært ved at forstå, hvorfor det skal være sådan.

Som offentlig person har man brug for brede skuldre, når andre føler behov for at ytre deres skarpe meninger. Jeg synes selv, det kan være svært at blive kritiseret, svinet til eller mistolket, som det sker fra tid til anden i det offentlige rum. Især når kritikken går på alt andet end faglighed men på udseende, køn eller slet og ret min person. Men jeg ved, at det er en del af gamet. ’Facebook-kloakken’ (som en journalist kaldte det i min morgenavis) skal have et sted at lukke sit småperfide skidt ud – desværre.

Et stød i selvtillidens solarplexus

Kan man ikke bare lade være med at læse det? Jo, men det er alligevel svært at undgå. Andre læser det jo også – og mails eller SMS dukker ligesom op for næsen af en. Jeg har dog indført en vis ‘censur’  her på bloggen, på Instagram og Facebook. Så dukker der småperfide, platte eller usaglige kommentarer op, så sletter jeg dem.  For hvor hårdfør vi end er som mennesker, så rammer det midt i selvtillidens solarplexus. Det er aldrig fedt at blive kaldt linselus, issyl, selvoptaget, hysterisk, afdanket, møgkælling eller at få truende mails. Også selvom jeg nogle gange skraldgriner af det, der finde vej til inboxen. Som f.eks denne, som jeg modtog for nogen tid siden efter et blogindlæg om ’At lukke ned for det frække’ fra en mand ved navn Phillip: ’Der er nok mange mænd, der er glade for, du har lagt sex på hylden!’

Jeg lærte engang i min tid som TV-vært, at det var bedst at svare sure og utilfredse seere pænt og ordentligt. Det har jeg ofte gjort – men også lige tilføjet: ’Du KAN jo bare slukke for dit TV!’. Og det leder mig til pointen: Hvorfor læser vi om nogen eller ser TV-programmer, som er en rød klud i hovedet os? Ingen beder os om at læse eller se på dem, vi hader. Lad dog være!

Det er som om, mange ligefrem OPSØGER selvpineri og konflikt for at få afløb for indestængt vrede. Det er så fattigt og ukonstruktivt. Tænk hvis vi i stedet løb en tur. Slog i en boksebold – eller som jeg selv gjorde som ung – til en ishockeypuck. Tænk hvis vi bare sagde: Nå, det mener hun. Det er jeg ikke enig i. Eller kom med konstruktiv kritik.

Vi har brug for selvransagelse omkring TONEN imellem mennesker. Og det starter hos os selv: I bilen, i køen, på nettet. På de sociale medier. I medierne. Derhjemme…. Også selvom den norske TV-vært jo har ret: Du kan ikke være elsket af alle

Rigtig dejlig jul.