Jeg ligger på stranden i Nice. Solen bager ned på de mange badegæster i alle farver og størrelser. Min veninde og jeg ser på kroppe og spørger hinanden: Blir’ vi nogensinde tilfredse med vores krop?

Premier ligne Ruhl Plage, Nice

Jeg er selv trukket i min nyeste olivengrønne bikini, som jeg købte for nylig i Paris. Jeg ligger her med min veninde, og som når kvinder ofte er sammen, taler vi om kroppe, træning, deller, rynker og bryster.

Min veninde brokker sig lidt over sine kort tykke ben (som hun selv kalder dem). Jeg synes hun er lækker, men omvendt kender jeg ingen, som ikke har et eller andet issue med sig selv og sin krop: Appelsinhud, mormorarme, fødselsdeller, håndtag, hængebryster eller noget helt 6.

Jeg er heller ikke i klassen af selvtilfredse kvinder, selvom min veninde siger, “nu må du fanme ikke træne mere, så ligner du en bodybuilder”, og konstaterer, at hun ikke gider bade med mig. Det gør hun så alligevel. Og  nu ligger vi så og snakker om alle de kvinder og kroppe, der vimser rundt her i strandkanten.

Vi studerer på mennesker og kroppe!

Der er ældre kvinder i farverige bikinier og badedragter. Nogle er slanke og meget velholdte. Andre er runde med præg af livets slitage og vellevned.  Men de er alle smukke på hver deres måde. Så er der de unge kvinder, der lige har lagt sig klods op ad os, for man ligger tæt her på Ruhl Plage i Nice. Lækre solbrune og faste i kødet er de begge. Den ene sidder hele tiden og retter på brysterne i i bikinitoppen, fuldstændig som mænd retter på bulen i badebukserne. Det ser faktisk ud som om, den unge kvinde har stoppet noget i bikinien for at give brysterne mere fylde. Og sådan kan man jo også gøre, hvis man ikke er helt tilfreds.

Sol og 26 grader.. Puha!

Er jeg selv tilfreds med min krop? Ja og nej. Jeg prøver at være det, og når jeg kigger rundt og ser mangfoldigheden, hvor selv yngre kvinder fremviser appelsinhud og løse arme, så tænker jeg: “Skam dig at være utilfreds”.

Men jeg gør også noget, Jeg træner, løber og holder mig igang. Og jeg forsøger at holde vægten, for ikke at skulle skifte garderoben ud, hvis der pludselig røg nogle ekstra centimeter på hist og pist.

Og når vi nu taler om det med “centimeterne”, så siger min veninde pludselig: “Når jeg er tynd, elsker jeg min krop, men jeg er ikke glad. Og når jeg er buttet, er jeg ikke vild med min krop, men jeg er lykkelig indvendig”.

Nu ligger vi så her og er lykkelige sammen og synes, vi er ret lækre.

Hav en dejlig weekend.

PS Her er 26 grader i Nice!