Hvad er det bedste ved at være 50+. Jeg får af og til spørgsmålet fra andre kvinder, der ikke har rundet det skarpe hjørne endnu.

Og uden at lyde påtaget glad og lykkelig for min alder. Så ER jeg faktisk utrolig glad for at være lige præcis her i mit liv.

Mit liv er næsten, som jeg gerne vil have det. Mit arbejde fylder præcis det, jeg ønsker, det skal. Jeg har de mennesker omkring mig, som jeg holder af. Jeg har fået de børn, jeg drømte om at få. Jeg er rask. Jeg bor godt et sted, hvor jeg elsker at være. Jeg har næsten alle de materielle ting, jeg har brug for i min hverdag. Jeg drømmer stadig og sætter mig mål. Jeg er hverken rig eller fattig målt i penge . 

Men jeg er rig på livskvalitet og glæde.

Jeg føler stadig, at livet kærtegner mig og vil mig det godt. Ingen døre er lukket på grund af min alder. Kun dem jeg selv måtte vælge at lukke. Og noget af det vigtigste, som alderen har givet mig er en ro og sikkerhed, jeg ikke havde før. Som yngre kunne jeg være usikker på, om jeg var god nok og dygtig nok. Og om jeg gjorde tingene godt nok – ikke mindst fagligt.

Det martrede mig i mange år, at jeg ikke havde papir på, at jeg er journalist. Og jeg tvivlede på, om jeg var skarp og god nok til mit job. Det ved jeg i dag, at jeg er.

Jeg er holdt op med at slå mig selv i hovedet med alt det, jeg er mindre god til, og det jeg ikke når.

I dag klapper jeg i stedet mig selv kærligt på skulderen, når jeg er lykkedes med noget og har gjort noget godt for mig selv. Et kærligt skulderklap efter løbeturen; når en kontrakt er i hus; eller når en kunde er tilfreds. At tillade sig selv at være tilfreds er både dejligt og stort. Og det bringer lyst og smil på læben.

Det bedste ved at være 50+ er at kunne se sig i spejlet og være tilfreds. Også med de smilerynker, som livet og tiden har bragt, de fortæller jo også en historie om levet liv. Med kroppen, der selvom jeg holder mig godt, og jeg passer på den, bærer præg af at have født 2 børn og dyrket sport et langt liv. Lidt slidgigt hist og pist. Lidt hud, der har set strammere tider engang. Et par bryster der er flyttet lidt nedad – men som dog kan hejses på plads. Jeg kunne være ked af det og skamme mig over forfaldet. Det gør jeg ikke.

Det bedste ved at være 50+ er i det hele taget, at der ikke er noget at fortryde eller skamme sig over. Gjort er gjort. Sagt er Sagt. Og skam og dårlig samvittighed er fandens værk. Det indser man, når der er kortere til enden end til begyndelsen.

Så alle Jer, der er på vej mod de 50: Frygt ikke – udsigten er skøn herfra. Både bagud og fremad.

Hvad synes  DU er det bedste ved at være 50? ?