Disse dage omkring 10.marts er altid særlige og følsomme for mig. Det en er nemlig den dag, jeg blev sygemeldt med stress i 2016. Jeg blev sendt til tælling i en grad, så jeg knap kunne stå på mine ben. Vendte tilbage til mit TV-job efter et par måneder. Og gik ned igen. Først anden gang blev jeg bange og indså, at jeg ikke var en superwoman. At livet var skrøbeligt, og at jeg måtte tage det og mit arbejdsliv op til revision. Det var en god beslutning. I dag ved jeg, at stress er en livslang følgesvend. Stress følger dig for altid!

Kroppen glemmer aldrig

De to datoer den 10.marts og den 9.juni 2016 står mejslet som runer i min hjerne. Det, der skete de dage i 2016, var så voldsomt, at der i dag 6 år senere stadig er situationer, følelser og lyde, der vækker stressfølelsen i min krop. Lidt som soldaten, der har været i kamp. Bilisten, der har været involveret i en trafikulykke. En slags posttraumatisk stress.  Jeg ER videre, og jeg HAR lagt mit liv om, men kroppen glemmer aldrig. Og der er ting, jeg ikke kan eller tør længere.

Jeg kan f.eks. ikke sidde på et kontor med masser af mennesker og larm. Jeg kan ikke performe flere dage i træk, og jeg lægger som regel en ’hviledag’ ind mellem store opgaver. Jeg kan kun stå på en scene, hvis jeg holder fast i de rutiner, jeg har opbygget og lært af de dygtige coaches og psykologer, der hjalp med at samle ’stykkerne’ af den ‘gamle’ Line før stress og finde vej til en ny version..

Hvad der præcis skete de dage, har jeg skrevet om før på min blog. Det kan du læse her. For målet med dette indlæg er alene, at få andre til at forstå, at stress kan være livsforandrende. Det er ikke enden, men det er et vendepunkt og en tilstand, vi skal tage alvorligt. Og lære af.

Nyt menneske nye veje

Over 35.000 mennesker er dagligt sygemeldt med stress. Næsten en halv million oplever stress symptomer dagligt. Måske er du én af dem, eller også kender du med garanti en, der er ramt eller HAR været ramt af stress. Mange vender tilbage til deres gamle jobs, mens andre som jeg må starte forfra i erkendelse af, at det går ikke mere.

Min krop og hjerne var ‘flad’ og udmattet efter 28 år med konstante deadlines, lange arbejdsdage, mine egne krav om perfektion og nok også en nervøsitet for at fejle for åben skærm og få med grovfilen bagefter. Jeg var tvunget til at gå nye veje – og valgte at blive selvstændig med den usikkerhed, der er forbundet med det. Det er ikke alle, der kan det. Men det var min vej og min mulighed. Det betyder, at jeg SELV bestemmer  over min arbejdsdag, kan skrue op og ned, når jeg mærker, at stressen kommer snigende som en tyv om natten med svimmelhed, prikken i hjernen eller hjertebanken.

Jeg bliver som jeg tidligere har skrevet her  aldrig den samme som før. Jeg er stadig Line – men jeg er en NY Line, der har fundet nye veje i den del af mit arbejdsliv, jeg udlever nu. Jeg er på mange måder taknemmelig over det, der skete dengang, for ellers løb jeg formentlig stadig rundt i mit gamle hamsterhjul, hvor den ene dag tog den anden.

Så husk at mærke efter. Lyt til din krop. Respekter dens signaler. Find ud af hvad det er, der stresser dig og gør noget ved det. Der findes altid en ny vej.

Andre indlæg om stress:

Den 10.marts – en dag der ændrede mit liv