Jeg har ikke brugt ret mange penge under corona. Jeg har ikke spist ude. Jeg har ikke rejst. Jeg har genbrugt mit gamle tøj og ikke anskaffet mig ret meget nyt. Jeg har hverken købt mig til rengøring eller anden større luksus. Jeg har sparet, og jeg har været flittig. Så nu vil bruge penge og tid på mig selv og mine drømme. For en dag er det for sent!

Tak til corona

Corona har ændret meget i manges liv. Selvom de sidste coronabegrænsninger efterhånden er væk, så har mange af os lagt vores liv og vaner om. Jeg er på toppen over, at de unge inkl. mine egne drenge igen kan rejse og gå ud og give den gas. At vi kan samles til landskamp i Parken…. Og jeg smiler, når jeg ser nattelivet blomstre igen på Instagram. Og mennesker danse på bordene. Jeg gider bare ikke på samme måde som før.

Til landskamp i Parken med 35.000 andre

Mit behov er ikke længere de vilde aftner ude hver eller hveranden fredag – jeg har lært at sætte dobbelt pris på at hygge herhjemme med mig selv, mine veninder og familie. Så meget at jeg nogle gange tænker: hold kæft fru Baun – du er godt nok blevet kedelig!

Men jeg keder mig ikke – jeg savner ikke natklubbernes dunken, restaurationernes høje decibel, eller den dyre taxaregning hjem.  Jeg nyder at sidde i mit køkkenvindue og i haven og nyde fuglenes kvidren, årstidens skiften og et glas vin eller to…. Og jeg overvejer seriøst, hvad jeg skal med mit liv arbejdsmæssigt og privat.

Jeg var skrækslagen

Jeg var som selvstændig skrækslagen under corona for, om jeg ville klare det økonomisk. Og jeg kastede mig over opgaver, jeg normalt aldrig ville gøre – og det har jeg gjort bedre end godt. Derfor kan jeg nu sidde en stille stund og spørge mig selv: Hvilket liv vil du leve? I dag, i morgen om 10 år? Ikke at mine penge rækker så langt – men med måde og fornuft et stykke tid. Og længe nok til at mærke efter. Og jeg tænker lidt,  at frihed er mere end penge

Jeg runder et skarpt hjørne om et par måneder. Jeg har arbejdet, siden jeg var 15. Gjort rent, været lærervikar, dansklærer for udlændinge, receptionist, 28 år i TV-branchen og idag selvstændig.  45 år på arbejdsmarkedet! Og nogle gange tænker jeg: Orker jeg ‘præstere’ mere? Jeg har eget hus, pension og opsparing – ikke til jeg bliver 90… men et godt stykke tid.

Hvad vil jeg, hvad vil du?

Inspiration til være her og leve NU…

Tiden er kommet til at reflektere over, hvad der er vigtigt. Hvad der gør os godt og glade. Til måske at nedskalere og finde meningsfulde mål i forhold til den verden, vores børn skal arve og overtage. Jeg har set det meste af verden fra Kina og Sydkorea, over Filippinerne til Alaska, USA, Maldiverne, Qatar, Sri Lanka, Indien, Lofoten og næsten hver en afkrog af Europa.

Rejserne har sat ting i relief og bekræftet mig i, at vi er heldige her i Danmark. Vi har nogenlunde frihed til at være, dem vi er, vi har velstand, demokrati, gratis sundheds- og skolevæsen. Vi er på den måde ekstremt priviligerede. Og samtidig er vi nogle brokkerøve.

Jeg drømmer stadig om en lejlighed i Paris eller New York. Om en cabriolet, en kvist på mit hus og mange andre materielle ting. Men jeg skal vælge det, der giver mening på den lange bane. Det skal vi alle. Det skylder vi os selv og det liv, vi har fået i gave.

Livet skal leves på vores egne præmisser  – en dag er det for sent!