Reklame: Jeg har for andet år i træk sagt JA til at være ambassadør for Støt Brysterne. Det gør jeg, fordi det er vigtigt, fordi det er nødvendigt, og fordi brystkræft er den kræftform, der oftest ramme kvinder. Hver 9.danske kvinde får brystkræft, og vi kender ALLE en eller flere, der har været ramt. Og er du over 45, er du særligt i risikozonen – tænk lige over det! Så kære kvinder: Støt Brysterne sammen med mig!
Husker du at ’mærke efter’?
Sidste år mistede jeg selv en fantastisk og livkraftig kvinde, som jeg havde lært at kende på en af mine fitnesscamps i Spanien. Liane opdagede en knude i brystet få dage efter, hun kom hjem. Og selvom hun kom hurtigt i behandling, så spredte canceren sig på et halvt år til hjernen. Jeg så hende sidste gang i starten af september. Og hun døde efterfølgende i december sidste år – Liane blev kun 46 år. Så trist. Så uretfærdigt. Så hæsligt. Du kan læse historien om Liane her .
Liane var for ung til at være i screeningsprogram – selvom hendes mor havde været brystkræft syg. Og selvom hun tjekkede sine bryster med jævne mellemrum, så blev hun alligevel ramt.
Jeg selv er meget opmærksom på at overholde mine screeninger, og tjekker også brystet for knuder af og til. Især efter Lianes død, føler jeg, det er kommet tæt på.
Hvorfor får vi brystkræft?
Men hvorfor får vi brystkræft? Hvorfor er man som 45+ særligt i risikozonen? Hvordan forebygger vi det? Hvad kan vi SELV gøre? Og hvad er chancerne for overlevelse? Det er nogle af de spørgsmål, jeg selv gik og stillede mig dengang. Derfor har jeg i år stillet cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkirurgi Niels Kromann.
Han peger på 4 grundlæggende årsager:
’-Vi får brystkræft, fordi vi får for få børn, og vi får dem for sent. Hvis alle kvinder fik deres første barn som 18-årig, ville vi ikke have brystkræft’, fortæller Niels Kromann. ’-Når kvinder får deres første menstruation bliver brystet modnet halv færdigt. Det bliver først endeligt færdigmodnet ved første graviditet. Og når vi venter så længe som til slut 20’erne opstår problemet. Mennesket er det eneste pattedyr, der venter 17 år på at få børn’.
Derudover er 3 andre vigtige livsstilsfaktorer, som vi er nødt til at tage alvorligt.
’-80% af alle kræfttilfælde kommer efter overgangsalderen. Efter overgangsalderen kommer der fedtvæv i østrogenet. Der er ingen tvivl om, at hormoner øger risikoen for at få brystkræft’, siger Niels Kromann. Det interessante er, at udviklingen i brystkræft ikke er blevet hyppigere for kvinder under 40 år. Stigningen ligger mellem 40 og 80.
Og de 3 store syndere er: Fedme, inaktivitet, alkohol, sammenfatter cheflægen.
Hvis du vil høre mere om forebyggelse, behandlingsmuligheder, forskning og hvad DU selv kan gøre – også som ven eller pårørende. Så kan du se hele interviewet med cheflæge Niels Kromann.
Og så håber jeg, du vil støtte Støt Brysterne sammen med mig!
Klik på linket her og hør hele interviewet
Du kan også støtte Støt Brysterne ved at købe det fine armbånd her