Der er dage i livet, man bare har lyst til at glemme. At der også skulle være et helt år i et kort liv, havde jeg aldrig troet. Men vi skal lære hele livet – og om et år bliver jeg 60. Derfor glemmer jeg dig aldrig 2020
Året startede ellers så godt. Min kalender var pakket med arbejde, rejser og fuld af optimisme og forventninger. Jeg havde givet mig selv et løfte om at finde prinsen på den hvide hest, som jeg skrev om her i starten af januar. Det vender jeg tilbage til.
For intet gik som præsten prædikede, eller som jeg selv havde planlagt!
Corona
Jep… Jeg tog afsted
Jeg er hverken fan af corona, nedlukning og alle de begrænsninger, denne hæslige pandemi lagde på 2020. Men jeg har fulgt reglerne af hensyn til det smukke ‘samfundssind’, mine aldrende mødre og ikke mindst de mange erhvervsdrivende, som har betalt en ekstrem høj pris. Og ja, naturligvis også i respekt for alle dem, der har mistet deres kære eller jobs pga corona. Jeg har båret mundbind, holdt afstand og sprittet af som var jeg ansat på De danske Spritfabrikker !
Og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor det skulle være mindre farligt i Danmark end i andre lande, når bare vi passer på. Så jeg har syndet og været både i Paris og i Las Vegas.
Shame on me!!
Et dyrt år
Corona har været hård både for de ældre – men også for de unge. På Mors Dag tur medfamilien
Corona lagde min forretning ned fra marts til juli, ligesom den gjorde med tusindvis af andre erhvervsdrivende. Små 300.000 kr i tabt indtjening. Så må man som selvstændig finde nye veje at gå, og det har været spændende. Webinarer, online coaching og reklamesamarbejder.
Men bedst som Danmark lukkede op igen, og nye jobs kom i kalenderen, så vendte corona og nedlukning tilbage, og mange jobs i efteråret blev aflyst. Sådan gik det også med alle mine skønne fitness camps i Spanien. Men sådan er livet som selvstændig – stor frihed og ingen sikkerhed. Og friheden betyder mere for mig end noget andet.
Det, der gør mig allermest ondt, det er at se, hvordan corona har begrænset ikke kun mange ældre – men også mine egne to drenge og andre unge.
Ikke kun socialt men i deres muligheder for at rejse, arbejde, udvikle og uddanne sig, som vi andre kunne, da vi stod med livet foran os. De unge betaler også en høj pris. Det dejlige har været, at corona har fået os til at rykke tættere sammen som familier og i små vennegrupper.
Mændene
Og hvad er det så med de mænd? Jo, jeg gav dem et forsøg. Jeg datede og kunne skrive navnelister som i en bedre Otto Brandenborg sang. Men det skal jeg i diskretionens tegn undlade. Jeg ville ikke have været nogen af dem foruden.
Aner ikke hvad jeg skulle gøre uden mine veninder. Her heksene fra Skt.Hans
Har jeg brændt nallerne? Ja. Er jeg blevet klogere? Måske! Har jeg trukket urimeligt på mine veninder ? Ja, i den grad! Tør jeg date igen? Ja, hell!
2020 blev et dating år, der sendte mig fra himlen til helvede nogle gange undervejs. Jeg er et ’enten-eller’ menneske, der ikke gør ret meget halvt, og det koster at gå all in.
Men jeg gider ikke ynke mig selv eller være offer. Jeg tog chancen, sigtede og ramte ved siden af målet. Den, der ikke tør eller tager chancer, vinder aldrig! Hverken i spil eller kærlighed.
Og en dag vinder jeg i kærlighedens lotto.
Det siger statistikken ihvertfald.
Fremtiden
Og hvad så nu? For første gang i mit liv har jeg tyet til spirituelle mennesker for at finde en kurs og nogle svar. Jeg tror og håber på, at en vaccine mod corona giver et håb. Og så snart den bliver frigivet til andre end de sårbare og sundhedspersonaler, så er jeg klar til et stik. Det skylder jeg ikke kun mig selv men alle, som er ramt corona på den ene eller anden måde.
Min ordrebog halter lidt, men min kreativitet er i top. Og som jeg siger til andre, siger jeg til mig selv: Plejer det ikke altid at gå? Og hvad er det værste, der kan ske? Jeg lever og overlever altid.
Derfor går jeg 2021 i møde med oprejst pande og med tillid og gejst.
Hvordan var dit 2020?
3 kommentarer
Henrik V Blunck
19/12/2020 at 04:562020 er et år man nærmest fristes til bare at rive ud af kalenderen. Der har, som du siger, været mange udfordringer som følge af coronaen.
Samtidig skal det siges, at året også har givet anledning til eftertanke. Når man oplever, at nogle rykker sammen rent holdningsmæssigt, så har krisen også haft sine fordele. Helt som mange nok også har kunne konstatere, at nogle venskaber dybest set kun var bekendtskaber.
Jeg kom faktisk til at tænke over det i går. Når jeg kun hører fra en person, når han kan få hjælp til et projekt han ikke selv gider, så er det nok ikke fordi vi egentlig har samme relation som dengang vi boede nærmest dør om dør, da vi første gang stødte på hinanden. Vores børn blev født samtidig, og der var en god relation dengang – det er det, jeg husker nu, hvor jeg så også bare kan konstatere, at relationen i dag kun er en skygge af sin daværende ‘form’…
Her skal man træffe det modne, og positive, valg, at betragte det som en erfaring jeg ikke vil være foruden, samtidig med, at jeg nok bare fremadrettet er opmærksom på, at jeg ikke skal dømme fremtidige relationer/venskaber ud fra tidligere svigt. Endnu vigtigere var denne eftertanke også en chance for at revidere egne holdninger.
Summa summarum: tak for dine mange gode indlæg i løbet af året. Du har været en kæmpe inspiration med dine indlæg. Det er altid artikler, som vækker til eftertanke, og du ønskes en glædelig jul og et rigtig godt nytår. 2021 bliver så meget bedre. 🙂
Sanne
04/12/2020 at 12:422020 er et lorteår, gik ned med stress i starten af januar, blev fyret i slutningen af januar og så kom Corona. Har stadig ikke fundet et job, selvom jeg har skrevet oceaner af ansøgninger og ved at mit materiale og kompetencer er i orden (sagt af flere prof.). Ser til gengæld at lønnen i den grad bliver dumpet til piccoline-lignende standarder i jobs, hvor der kræves det umulige. Mit sind er ved at være slidt, jeg har sorte dage hvor jeg græder det meste af dagen. Jeg ser ingen, andre end mand og søn, og bruger oceaner af tid på at prøve at finde et job. Er altid alene hjemme, er lungesyg, og kan ikke engang gå på genbrug nu, hvor mundbind er påtvunget. Man siger ellers at lige årstal skulle være bedre, her er 2020 da klart undtagelsen, så lad os krydse fingre for 2021 – for os alle sammen!
Erik Hulegaard
04/12/2020 at 11:24Nu er 2020 jo ikke helt slut endnu og for den dynamiske og livsduelige femina, der oftest går “all-in”, kan der stadig henstå nogle dedikerede øjeblikke, omend det formentlig ikke bliver til en date med julemanden i år grundet de foreskrevne rekommandationer fsva. afstand.
Man(d) sidder efter gennemlæsningen tilbage og nynner Paul Ankas: “My Way” – selvom der forhåbentlig er mange årringe tilbage for blogejeren, især hvis smøgerne bliver førtidspensioneret.