Det kan godt være, at brysterne er flyttet sydpå. Håret har mistet lidt af farven. Manden er er skiftet ud eller skredet op til flere gange. Og kroppen af og til værker. Men ærligt : Her er 10 gode grunde til at elske 50’erne
Min coach spurgte mig for nyligt, om jeg kunne finde på et godt ord, der beskriver og dækker den generation, vi er, og alt det der kendetegner os og vores liv på den gode måde. Og jeg har tænkt over det lige siden.
Vi tilhører jo den sidste generation af mennesker i vores del af verden, der har oplevet livet UDEN farve-TV, mobiltelefoner, computere, induktionskomfurer og Facebook. Og den sidste generation, der har oplevet, mælken blive leveret til døren, haft skolegang om lørdagen, og den første mand på månen. Vi har set verden på en gang vokse og samtidig blive meget mindre. Vi har set de første kvinder blive direktører og premierministre… Og vi var de første til at smide BH’erne og opleve friheden til at dyrke sex uden bekymringer, da p-pillen kom.
Det er lidt vildt. Min coach spurgte mig, om jeg havde et navn til vores generation, ligesom vi har generation X og Y og jeg har fundet på et, som samtidig også beskriver nogle af de fantastiske sider ved netop denne fase i livet. Hvem er vi så?
Jeg tror vi er generation V. V for:
Velstående – Velnærede – Veluddannede – Vellønnede – Vise – Vedholdne – Voksne – Velovervejede og Veltrænede.
Jeg elsker selv at være lige præcis her i livet, som jeg også tidligere har skrevet om her . Vel oplever vi forfald, overgangsalder og de bekymringer, der relaterer sig til præcis alder. Men dybest set har vi nu opnået en frihed på en masse områder, som vi ikke havde for bare få år siden, hvor børnene var små og ambitionerne om at levere det bedste på alle livets fronter var MÅLET og meningen med .
Og det leder mig til lige præcis de 10 gode grunde til at elske 50’erne – der hvor jeg og mange af jer er lige nu i livet.
1.Vi har FRIHED – Vores børn er store og er måske flyttet hjemmefra.
2.Vi har ERFARING, som kun livet og alderen kan udstyre os med
3.Vi har styr på ØKONOMIEN – mange har i hvert fald nok til at leve godt
4.Vi MANGLER ikke noget – eller i hvert fald ikke noget, der bekymrer
5.Vi ved, hvad vil vi VIL og IKKE VIL
6.Vi finder os ikke i BULLSHIT – hverken fra arbejdsgivere, ægtefæller eller venner
7.Vi SKYLDER ikke nogen noget – med mindre vi selv ønsker det
8.Vi er SUNDE og VELHOLDTE
9.Vi TØR sige vores mening og leve som vi ønsker
10.Vi er LIGEGLADE med, hvad andre tænker om os
Måske føler du ikke, at alle 10 grunde passer på dig. Men jeg er ret sikker på, at du vil nikke genkendende til flere af dem. Hvis ikke er det måske fordi, der er nogle ting, du burde overveje at ændre på. Jeg føler mig i hvert fald taknemmelig og fri, selvom der altid vil være dage, hvor jeg ikke springer jublende ud af sengen og synes ’life sucks’. Det er normalt – og jeg er i øvrigt den eneste, der kan gøre noget ved det.
Således mit opråb denne Store Bededag.
Hvad er dine bedste grunde til at elske 50’erne?
12 kommentarer
Mie
03/06/2019 at 07:41Kære Line
Fyldte selv 50 år sidste år. Havde glædet mig i to år til det – elsker at have tiden til igen at gøre de ting som gør mig glad og pave stolt over at se min søn og min familie være stærkt på vej. Jeg er overbevist om at livet har meget mere at byde på end at skulle nå de mål vi satte os som unge. Men det kræver godt nok værktøjer og lyst til at genopfinde det igen. Tak fordi du går forrest!
Steen Søkvist
31/05/2019 at 19:54Hej Line
Har først haft tid til at læse dit indlæg om 50 erne nu.
Fra en mand i samme alder som dig selv kan jeg kun give dig ret.
Vi har godt, men arbejder stadig rigtig meget, måske skulle jeg som selvstændig tage det lidt med ro.
Godt skrevet og tænkt af dig
Hilsen Steen Søkvist
Søren Ravn
20/05/2019 at 16:55Det bedste ved 50erne må da være dig 😏🌹🌞
Line Baun Danielsen
20/05/2019 at 23:11Tak det varmen dejlig kompliment 🙏🏻
Henrik V Blunck
18/05/2019 at 11:17Inspirerende tanker. Tak for dem.
Jeg glæder mig til at entrere i 50’erne. Som 46-årig må jeg sige, at jeg faktisk husker en barndomskammerat oprindelig ‘kun’ havde sort/hvid tv i familiens stue i starten… Dengang kostede de apparater jo en formue, i modsætning til i dag, hvor man kan hente dem samtidig med dagligvarerne, bl.a. i Bilka og Føtex.
Fortsat god weekend. 🙂
Pernille
17/05/2019 at 16:37Hej Line
Det kan du have ret i, det er meget interessant at se de forskellige generationers kendetegn, produkter og kommunikationsmetoder.
Læs mere her, eller se billedet et stykke nede på siden.
http://fourhooks.com/marketing/the-generation-guide-millennials-gen-x-y-z-and-baby-boomers-art5910718593/
Pernille
Helle Skaarup
17/05/2019 at 16:12Hvor er du sød og super ærlig, Line.
Denne er ret morsom.
Selv om jeg er lidt ældre end dig, nyder jeg at læse dine kommentarer.
Skriv bare løs!
Kh. Helle
tina/mormormedstiletter
17/05/2019 at 13:58Præis de samme grunde som du har beskrevet helt fantastik her i indlægget! Kunne ikke være mere enig og jeg elsker ogs mit liv, somdet er lige NU! 🙂
Dejlig Bededagferie til dig og dine, skønne Line!
Malene
17/05/2019 at 13:38At jeg ikke helt er der endnu (altså nået til de 50), men kan allerede nu godt fornemme at det nok skal blive ret godt 😉
PiaLovise
17/05/2019 at 12:59Hej Line
Kunne ikke være mere enig, livet er så vidunderligt <3
Helle
17/05/2019 at 12:04Hvor rammer du bare spot on 🙂
Kunne ikke være mere enig, og elsker også hvor jeg er nu i livet (fylder 50 i år)
Carsten Roth
17/05/2019 at 12:04Hej Line
De passer også perfekt til en mand i 60-erne, der p.t. er i Barcelona og besøge datter og svigersøn, der bor og arbejder i denne skønne by.
Mange varme hilsner
Carsten