Mine 10 bedste leveregler

Mine 10 bedste leveregler

Jeg får tit mails og kommentarer fra mennesker om min indstilling til livet. Nogle føler sig provokeret, når jeg hylder livet og forsøger at være positiv i min tilgang til det, og de opfatter mig en som forkælet kvinde, der aldrig har oplevet livets barske sider. Mens andre elsker de positive input og bruger dem som inspiration i deres eget liv. Derfor kære følgere har jeg nedfældet: Mine 10 bedste leveregler

Mine 10 bedste leveregler

Lyt til vinden og fuglene fremfor trafik og larm

Jeg deler dem lidt op – så I får de første 5 i dag. Og de næste 5 på fredag.

Jeg besluttede for nogle år siden, at jeg ville forsøge at tage JA-hatten på hver dag. Det betyder ikke, at det altid er lige nemt at slå øjnene op og synes, at livet er fantastisk. Jeg har og har haft mine kriser og udfordringer i livet ligesom alle andre: Skilsmisse, dødsfald, sygdom, stress, fyringer, retssager og uvenskab med mennesker, jeg holder af. Men siden jeg rejste mig og kom videre efter min stress sygemelding for 2 et halvt år siden, har jeg forsøgt at justere mit mentale kompas.

For hvem bærer ansvaret for, hvordan jeg har det, og om jeg trives?

Når jeg tænker mig godt om, er svaret: Det gør jeg i stor udstrækning selv. Der vil selvfølgelig altid være ubekendte og dark horses i vores liv, men ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, har vores egen mentale indstilling og ressourcer stor indflydelse på, hvordan vi kommer ud på den anden side. Er man syg og ulykkelig kan man jo vælge to tilgange: At begræde sin situation og føle sig elendig. Eller man kan anerkende situationen og forsøge at få det bedste ud af det. Det sidste er svært. Men jeg ved af erfaring, at det hjælper en godt videre: At finde en mening selv med det meningsløse.

Mine 10 bedste leveregler

Forkæl dig selv hver dag med blomster, massage, en god bog

Jeg har selv mærket, hvor meget min egen indstilling smitter af ikke kun på mig selv – men også på andre. Jeg har i et par år haft 6 sætninger stående på min opslagstavle herhjemme. De to vigtigste er dem her:

’Du får den følelse, du dyrker’ og ’Tænk positivt fra du vågner´.

Sætningerne minder mig dagligt om, hvilket ansvar jeg selv bærer for, at min dag bliver god. Min gamle mor på snart 80 år, som har været ramt af megen sygdom de senere år med hjerneblødninger og blodpropper, siger ofte: ’Åh, hvor føler jeg mig heldig og taknemmelig!’

Selvom hun ikke længere kan køre bil, lægge sengetøj på, knappe knapper og heller ikke husker så godt, så ser hun på det positive: At hun lever og stort set kan klare sig selv derhjemme. Mange andre i hendes situation ville måske hænge med hovedet. Hvad ser vi: Osten eller hullerne i den?

Mine 10 bedste leveregler

Vær i nuet med dem, du elsker

Det er så nemt at forfalde til tristesse, bitterhed, skuffelse og måske endda vrede. Måske fordi det meste af det, vi læser, ser og hører, er sure opstød og klagesange om alt mellem himmel og jord. Og de negative følelser nærer kun dårlig karma.

I en travl hverdag kan det være svært at huske på at mærke efter. Ligesom det kan være svært at se lyst på tingene. Men det er lige præcis det, vi skal.

Du får som sagt de 5 første af mine 10 leveregler i dag. Dem, jeg har indstillet mit personlige og mentale kompas efter.

5 GODE LEVEREGLER

1)Gør noget godt for sig selv hver dag – gå en tur – køb blomster – få massage – ansigtsbehandling

2)Ros dig selv, og giv dig selv et skulderklap, hver gang du lykkedes med noget

3)Smil – og du får smil tilbage

4)Vær glad – du bestemmer selv dit humør

5)Lev hver dag som var det den sidste

Hvad er DINE bedste leveregler. Del dem gerne med os andre – og rigtig dejlig dag.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

19 kommentarer

  • Christina

    28/05/2019 at 11:19

    Hej Line

    Er vild med din blog 🙂
    Din femte leveregel 5)Lev hver dag som var det den sidste, bryder jeg mig faktisk ikke om. Man hører den så tit. Og tanken bag forstår jeg også godt. Men den fungerer ikke i praksis .. ihvertfald ikke for mig. Vi er ikke altid i kontrol over ting i vores liv. Jeg har været skilt i 17 år, og har til dato ikke fundet ham som jeg gerne vil dele resten af mit liv med. Jeg har et godt liv, men jeg savner en livspartner, en jeg kan være fortrolig med, rejse med, grine og græde med osv. Men han er altså fucking svær at finde. Jeg prøver at finde det i veninder og familie i stedet, men alle har travlt med deres liv, så det er ikke altid så lige til.
    Sætningen 5)Lev hver dag som var det den sidste, virker mere stressende på mig end opløftende, da det jeg lige har beskrevet er det største afsavn jeg har. Og det største håb.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      28/05/2019 at 14:02

      Hej Christina.

      Jeg kan godt følge dig – og jeg synes også selv den er svær at leve op til.

      Men det er nok mere mindsættet – grib dagen… træk vejret … tag verden ind istedet for at suse igennem dem. Nyd de små ting… Velvidende at det også kan være svært

      Kh Line

      Svar
  • Peter Bøckel

    15/11/2018 at 18:33

    “ Den fede følelse er kun en tanke væk”
    Læs evt. “Det selvhelbredende sind” af Mette Louise Holland..

    Svar
  • G.

    15/11/2018 at 01:11

    Kære Line
    Godt skrevet – jeg er vild med dine positive input.
    Når jeg vågner om morgen – er jeg altid glad – gør alt for – at undgå – det negative i løbet af dagen. Tit siger jeg enden jeg lukker øjnene og sover – Tak for en – Gó dag.
    Jeg undgår også sure eller negative mennesker.
    En god latter – noget sjovt – kan jeg finde på YouTube og få et godt grin.
    Lave en dag- til sig selv – jeg kalder det en G.-dag og vil ikke forstyrres et helt døgn – som kun er mit – forkæler mig selv… – gøre lige hvad jeg har lyst til… – hygger mig…og de dage elsker jeg hjemme – andre gange laver jeg en G.-dag ude – som kun er min dag – forkæler mig selv med fodpleje og massage og køber noget lækkert til mig selv og lækkert yndlings mad med hjem.
    Tak – G.

    Svar
  • Inger

    10/11/2018 at 16:22

    Ærligt så var det skøn læsning Line. Hvis man har været helt nede og bide i gulvet😩 så forstår man hvad det vil sig at sætte pris på alt det man overhovedet kan i livet. Man får en helt anden tilgang til hvordan man får ro og glæde ind i livet. Det behøver ikke koste det helt store🌸 En god bog et lækkert bad en god gang yoga. Jeg er så lykkelig over at min stress er over og at jeg er blevet meget mere bevidst omkring mig selv. Tak for en dejlig voksen blog🦋👏

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      13/11/2018 at 13:19

      Kære Inger.

      Det var så lidt… Jeg bliver også glad og inspireret over at høre historier som din.

      KH
      Line

      Svar
  • Erik Balk-Møller

    08/11/2018 at 22:55

    Jeg har især én leveregel, som jeg lærte af én af min bedste venner dengang vi var (meget) yngre. Han har faktisk aldrig udtrykt det direkte i ord, men han har vist det igen og igen, når han har skullet tackle livets små og store udfordringer. Han søger den dag i dag altid løsninger med en positiv indstilling, uanset hvor svær situationen måtte være.

    1) Se altid fremad uden at se dig tilbage.

    Svar
  • Pia

    08/11/2018 at 16:23

    Hvor fedt med et positivt indspark, lige hvad jeg trængte til! Jeg og vi glemmer det GODE i den travle og stressende hverdag, tak Line. Mit motto er “do it now”. Tak for en super blog! ❤️Pia

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      13/11/2018 at 13:22

      Kære Pia.

      Do it now – det er jo et godt mantra. Ingen ved jo om imorgen er for sent.

      KH
      Line

      Svar
  • Line Baun Danielsen

    08/11/2018 at 10:14

    Hej Hanne.

    Det er faktisk en rigtig god betragtning. Jeg mener heller ikke, at man skal tvinge et smil frem og omklamre sig selv i positivisme, mere at man kan fortælle sig selv, at alt blir godt igen og fokusere på det, der er positivt.

    Ked af det er jo i virkeligheden den nødvendige ‘mod’følelse af glad. Og vi må mærke dem begge for at kende dem.

    Kh Line🙏🏻

    Svar
  • Hanne Rask / Raskeriet.dk

    08/11/2018 at 09:59

    Lige tiltrækker lige, og formår vi at være taknemmelige, tiltrækker vi endnu mere af det gode. Jeg fokuserer på taknemmelighed hver dag, og det gør en kæmpe forskel! Dårlige dage slipper ingen af os for, men jeg kan ikke lide at tvinge mig selv til positiv tænkning, hvis jeg ER ked af det. Her hjælper det så at være taknemmelig – f.eks. for alt det vi tager for givet, som at vi trækker vejret frit, har en dyne at tage over os, har rent vand i hanen osv. Det er SÅ effektivt, og det er loven om tiltrækning. Den er fantastisk. Prøv det:-).

    Svar
    • Peter Bøckel

      15/11/2018 at 18:44

      Hej Hanne,
      Jeg har fået meget ud af at læse “Dit selvhelbredende sind” af Mette Louise Holland. Det grundliggende for bogen er, at det er dine tanker der skaber dine følelser. Og tankerne kan nemt ændres, lidt i tråd med dit indlæg.

      Kh Peter

      Svar

Skriv et svar