Husker I hende? Den kønne, mørkhårede, unge kvinde, der arbejdede som praktikant i Det Hvide Hus. Hende, hvis møde med den daværende præsident Bill Clinton i et kopirum ændrede hendes liv. I år er det 20 år siden affæren for alvor rullede i medierne. Og jeg vil gerne sige: Undskyld Monica!

Den var lidt støvet – men jeg har den stadig ! Bogen om Monica Lewinsky-sagen

Yes, det er Monica Lewinsky, jeg skriver om og den berømte affære, der endte med en rigsretssag, hvor præsidenten leverede den berømte sætning: ”I did not have sexual relations with that woman”. Det viste sig siden at være løgn – men som vi ved i dag blev Clinton tilgivet og frikendt af både konen og kongressen. Mens 22-årige Monica Lewinsky måtte gå under jorden og leve med bodyguards, fordi hun blev udsat for chikane og blev forfulgt af paparazzi. Tænk hvis det havde din eller min datter!

Jeg blev mindet om ’Monicagate’ i en klumme i Politiken fornylig. Her opfordrede journalisten Camilla Stockmann til, at vi bliver VED med at tale om Lewinskysagen. Jeg studsede lidt og tænkte, hvorfor – det er jo over 20 år siden. Men det er de mange andre #metoo sager jo sådan set også .

Under overskriften ’Fra slut-shaming til #metoo’ skriver Camilla Stockmann med henvisning til #metoo, at der jo var et  helt skævt magtforhold mellem præsidenten og praktikanten. Og hun efterlod mig og formentlig også andre med spørgsmålet: Hvordan var det mon gået, hvis Monica Lewinsky og præsident Clinton havde haft en sex-affære i dag? Var han gået fri? Og ville hun stadig have stået tilbage med et smadret liv og rygte? Og en kæmpe advokat regning?

Jeg fik helt ondt i maven – for jeg var ikke selv ret sød ved Monica. Og det er derfor, jeg gerne vil sige: Undskyld! Jeg jagtede hende engang for længe siden til et interview til mit talkshow ’Mors Hammer’ og til programmet ’Dags Dato’ på TV2. Jeg husker det, som var det i går.

Billeder fra bogen ‘Ærlig Talt’

En kollega og jeg var ekspres, ekspres taget til Oslo, hvor den norske udgave af hendes bog ’Ærlig talt’ skulle lanceres. Det var hendes version af sagen med præsident Clinton. Bogen udkom aldrig på dansk. Jeg husker ikke helt hvorfor. Men formentlig fordi bogen og sagen var en tand for kulørt til de danske forlag, da den udkom i 1999. Og samtidig havde Clinton en helt særlig status her hos os: Vi beundrede ham – og ’nå ja, enhver idiot kunne forstå, at han havde knaldet udenom med den kone’ lød ligesom devisen.

Min kollega og jeg havde ingen aftale med Monica Lewinsky. Vi vidste kun, hvor hun skulle signere sine bøger i Oslo. Vi fandt hende og hendes følge i en boghandel i et storcenter. Hun var sammen med sin mor, bror, stedfar og forfatteren til bogen Andrew Morton, der var mest kendt for sin bog om Prinsesse Diana.

Monica Lewinsky virkede både sky og utilpas ved situationen. Der var flere journalister og fotografer i butikken, end der var kunder til bogen. Og det var helt umuligt at komme på tomandshånd med den unge kvinde, som hele tiden var mandsopdækket. Men jeg fik i stedet smigret mig ind hos forfatteren, og han lovede os et interview med Monica Lewinsky senere på dagen et stort fint hotel i byen, hvor hun også skulle give interview til svensk og norsk TV. Han skulle bare se vores spørgsmål – og som han senere konstaterede: ’I like your questions!’

Fra min egen bog, hvor jeg skriver om mødet med Monica Lewinsky!

Jeg har tit haft dårlig samvittighed overfor hende. Dels fordi jeg selv hørte til dem, der ’shamede’ hende. Hun kunne jo bare lade være med at kaste sig ud i en tåbelig affære med præsidenten. Men i dag tænker jeg alligevel: Kunne hun det? Ikke at han ville slå hende eller forulempe hende? Men var en 22-årig kvinde i stand til at gennemskue konsekvenserne af en affære med USA’s mægtigste mand? Det tror jeg sgu ikke, hvis jeg skal være ærlig.

Hvorfor har jeg så dårlig samvittighed? Jo, fordi præmissen for vores interview var, at hun selv var ude om det og burde have været klogere! At hun jagtede penge og berømmelse. Der var især et spørgsmål, som gjorde hende vred. Det var, da jeg spurgte: ”Hvordan opfattede du selv den situation, at her sad verdens mægtigste mand og traf store politiske beslutninger, med dig siddende under skrivebordet?” Hun svarede: ”Det var ikke sådan det foregik, og jeg bryder mig ikke om den udlægning.”

Interviewet sluttede kort efter – og hun aflyste alle andre interviews med den norske og svenske presse. Vi blev bedt om at klippe spørgsmålet ud. Og det gjorde vi. I dag ville jeg stadig havde interviewet hende kritisk – men ikke dømmende.

Det store spørgsmål er: Ville sagen om Monica og Bill Clinton have fået et andet udfald i dag med #Metoo ?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hendes liv og økonomi dengang blev lagt i ruiner. Og Bill Clinton er flere gange indenfor den sidste måned blevet spurgt indtil Monica Lewinsky bla. på CNN. Her har han forklaret, at han aldrig har sagt personligt undskyld til hende – kun offentligt. Måske var det på tide!

Googler man Monica Lewinsky, så arbejder hun i dag som skribent og aktivist for kvinder, der har oplevet slutshaming, som hun selv.

Hvad tænker I?