Det er sommer og mange af os pakker kuffert til sommerhus eller syden. Og sammen med bikinien skal jo også pakkes en eller 2 gode bøger. Her er de heldige, der får en Trekant!
Sammen med forfatteren Mikkel Jønsson satte jeg nemlig 3 sæt bøger på højkant : Udspring, som var hans debutroman fra sidste år og opfølgeren Trekant, som netop er udkommet.
Begge om reklamekvinden Maria, der er gift på 22. år, er midt i livet og opdager, at hendes mand MÅSKE er utro!
Her er de heldige vindere trukket blandt de næsten 100, der meldte sig i konkurrencen og samtidig kom med bud på god sommerlæsning.
Vinderne, som blev udtrukket på Mikkels arbejdsplads Reputation er:
Charlotte Kassebeer
Bet Olsen
Ulla Foldoy
Og samtidig har vi fået næsten 100 gode bud på, hvad der kunne være sommerens læsning. Der er kommet rigtig mange gode forslag fra krimigenren hvor Sara Blædel og Jussi Adler Olsen topper.
Men der er kommet så mange andre fine bud fra Leonore Christine Skovs ”Den der lever stille”, Sidsel jo-Gazan ”Blækhat”, Hella Joof’s ”Papmachereglen”, ”Hambros Alle 7-9-13” af Lotte Kaa Andersen, ”Den søde tilgivelse” af Lori Nelson Spielman. Og mange, mange andre.
Du kan læse alle forslagene ved at klike på opslaget her og scrolle helt ned i bunden til kommentarerne. Der finder du de mange forslag til sommerlæsning.
Hvad skal jeg så selv læse ? Jeg nu har jeg jo allerede læst Trekant. Men jeg har flere bøger i tankerne lige fra Sara Blædels ”Ilkas Arv” og ”Bedemandens datter”, som jeg fik i fødselsdagsgave, men som jeg ikke har læst endnu.
Men jeg er også fristet af ”Fucking Hot” af Rene Toft Simonsen. Jeg ved jeg ikke er enig med hende, men jeg tror alligevel det er en must read bog for os i overgangsalderen!
Tillykke til de 3 vindere og NYD sommerens læsning.
Du kan se videoen, hvor Mikkel og jeg trækker lod på hæderlig vis – og høre et lille interview om bøgerne og om, hvordan en mand, kan skrive en bog med en kvindelig hovedperson.
5 kommentarer
Christina Buch
22/07/2018 at 12:17Hej Line
Hvor kan man købe begge bøger, kan ikke finde dem i boghandel og på nettet kan jeg kun finde Trekant?
Knus Christina
Line Baun Danielsen
22/07/2018 at 12:22Hej Christina.
Skriv til forfatteren Mikkel.
Hans e-mail er:
Mj@reputationcph.com
Kh Line
Charlotte K
09/07/2018 at 00:43Wiiii hvor heldigt at I fandt ud af hvem Charlotte K er 😊😂
Jeg er piv glad for at være en af de 3 heldige vindere og glæder mig så meget, til at læse Mikkel’s bøger 😍
Og super ide, hvis I 2 fortsætter den god snak, som I nævnte i klippet 😊
Jeg kan godt den dag 😂
Endnu engang tak og god sommer 😍
Rikke Jørgense
06/07/2018 at 19:46Kære Line! Endelig en der tør sige, at man ikke er enig med Rene Toft Simonsen! At man kan male fanden på væggen omkring overgangsalderen, kom total bag på mig, at have et så forfængelig syn, og angst for alderdommen, skulle hun holde for sig selv! Hun er jo et forbillede for mange kvinder, som nu kan med rædsel vente på de ting der følger med når man er kvinde i midtvejen! Vi skal sku, undskyld, hylde at vi heldigvis er normale, og der er mange år efter, som stadig er fantastiske!
Jeg har ikke skrevet dette for at starte en debat, jeg kunne bare ikke lade være😊
Rigtig god sommerweekend til alle derude😊
Henrik V Blunck
06/07/2018 at 13:08Tillykke til vinderne. 🙂
Overvejer om ikke jeg skal sætte dem på ønskelisten på Saxo. Så kan det være, de lander på domicilet når stakken af to-read er klaret. Jeg kender jo mit bognørde-gen, og en plads på ønskelisten ender ret tit med at lande i indkøbskurven…
God weekend herfra.