Min uge som pariserinde er ved at være nået til vejs ende. Har jeg nydt det – ja! Gik min fødselsdags middag med min hemmelige date godt : Ja! Og er det nu slut med idioterne?
Det håber, jeg ihvertfald!
Jeg har haft en fest. Jeg er blevet båret på hænder og fødder. Jeg har grinet, spist , shoppet og set og oplevet steder i Paris, jeg ikke har oplevet før. Ja, jeg har været så optaget de sidste par dage, at det er blevet lidt småt med billederne, som I nok kan fornemme.
Min fødselsdag blev fejret med manér. Først frokost på La Rotonde med østers – som jeg engang lært at spise under Tour de France – og skaldyrsplateau. Og om aftenen fiskesuppe og og en konge fiskeret. Min fødselsdag sluttede på en lille fransk jazzbar – Chez Papa- bag Boulevard St. Germain. Jazz på fransk er ikke det værste kan jeg hermed konstatere.
Egentlig sku jeg have været hjemme i fredags. Men som jeg tidligere har skrevet, var jeg alene hjemme i Danmark på min fødselsdag – og jeg forslog kækt en sød mand, jeg har mødt, der sender blomster og i det hele taget opfører sig ordentligt, at vi kunne mødes i Paris, når jeg alligevel var i byen ! Og sådan blev det altså. Som min veninde lakonisk sagde forleden: med alle de idioter du har mødt, burde du få blomster 3 gange om dagen.
Nu har jeg i stedet haft 8 dage i Paris. Det har været velgørende og godt. Jule- og adventsgaver er næsten på plads. Jeg har shoppet både dyrt og billigt. Og det fantastiske i Paris er, at man kan gå og savle i de dyre butikker på boulevarderne og bagefter finde lækre ting rundt om hjørnet i de små gader. I går lagde vi vejen forbi den flotte Ralph Lauren shop på Boulevard St.Germain. En fantastisk forretning i flere etager – dyr men bestemt lækker. Næste stop var Monoprix i Rue de Rennes, hvor jeg købte de skønneste julegaver for næsten ingen penge.
Forleden brugte jeg over halvanden time i den enorme sko afdeling i Gallerie Lafayette. Jeg ledte efter et par lækre støvler – men jeg fandt dem først på vej hjem til min veninde i en lille rodebutik af en skoforretning – et par fede boots til under halv pris af stormagasinets pralende varer. I love it !
Det er en stor luksus at kunne rive 8 dage ud af sin kalender og bare stikke af – det ved jeg godt. Og det værdsætter jeg stort. Men det er lige præcis de muligheder, man får, når man som jeg har valgt at lægge sit arbejdsliv om og være selvstændig.
Nu skal jeg hjem. Have styr på kalenderen og opgaverne i 2018 – og så kan julen i øvrigt godt komme an.
4 kommentarer
Henrik V Blunck
11/12/2017 at 12:08Paris er bestemt ikke det værste sted at mødes. 🙂
Er da spændt på dine vegne om det var prinsen, du der fik fat på. Det er i hvert fald en heldig mand, og håber da han kan give dig rette med- og modspil til hver sin tid. God vind med <3
Karin Sølby
10/12/2017 at 20:30Kære Line .
Alle fortjener en prins ❤️ Også selvom man skal kusse en del frøer først ❤️
Tillykke med din fødselsdag og tillykke med at turde livet og fejre kærligheden.
/Karin
kit brandt talreja
10/12/2017 at 20:07SKOENT Line med din festlige og gode opdatering af det spaendende ophold
i Paris. Det var jo en laekker og anderledes maade at fejre sig selv paa.
Det boer du goere om naeste aar. Tak for de gode tips og billeder. GLAEDELIG JUL til dig og familien
herfra Texas
Edwin Chammon
10/12/2017 at 13:07Kære Line 😍
Tusind tak for en dejlig opdatering af din uge i Paris og på afstand være med til at fejre din fødselsdag. Jeg er så glad på dine vegne,at du har haft en god lørdag sammen med din hemmelige ven. Du fortjener at finde en god og empatisk ven, til at have det rart sammen med. Jeg håber vi en dag får den glæde,at vide hvem han er, så jeg/vi kan glæde os sammen med dig 😍. Tak for dine dejlige billeder fra Paris. Pas på dig selv 😍🌹 og det bliver rart at følge dig 😍 i hverdagen.
Rigtig god dag til dig fra ham den gamle fra Græsted 😍😘❤️👅😘