Der er så utrolig meget, vi kvinder ikke må og kan uanset alder, status og religion. I nogle religioner må vi ikke vise hår, ben eller hud. Indtil for nylig måtte kvinder ikke køre bil i Saudi Arabien. I Frankrig er præsidentfruen for gammel til lårkort. Og herhjemme var en Gucci-taske en rød klud. Og sådan kunne jeg blive ved: Der er så meget, kvinder ikke må!
Jeg skriver i dag i min BT klumme under overskriften ”Alt det kvinder ikke må” om, at kvinder stadig må høre meget mere for deres påklædning end de dejlige mænd. Det halter sgu med både rummeligheden og accepten af vores beklædning.
Bare tag det ellers så kvindeelskende Frankrig. Her er den ellers så velklædte præsidentfrue kommet på kant med franskmændende. En gruppe borgere har startet en underskriftindsamling mod hendes kjoler. Ja, du læste rigtigt! Tusinder af franskmænd har set sig sure på LÆNGDEN på Brigitte Macron’s kjoler.
Og det er ikke første gang, den flotte 64-årige præsidentfrue får sig en verbal overhaling i medierne. Det fik hun også, da hendes mand blev valgt til præsident. Dengang blev hun kaldt for både pervers og pædofil, fordi de havde mødt hinanden, da hun var lærer og han elev. Det kan du læse om her .
Nu bliver hendes påklædning så kaldt vulgær og upassende. Fru Macron har et sæt umanerligt flotte, lange stænger, som hun gerne viser frem i passende kjolelængder (hvis I spørger mig). Franskmændende synes bare, de er for korte og vil have præsidentfruen klædt i mere dækkende og alderssvarende gevandter.
For der er nemlig også lige det med alderen. Kan en 64-årig ikke tillade sig at gå i lårkort ?
Jeg holder jo selv foredrag om, hvad vores udseende betyder i mødet med andre mennesker, og hvordan tøjet er med til at ”kommunikere”. Tøj kan understrege eller forstyrre de budskaber, vi gerne vil formidle. Og det er her, nogen mener, at hendes kjoler forstyrrer det politiske budskab og tilmed skader Frankrigs politiske image. Seriøst ! Skal man som kvinde grine eller græde !
Og jeg kommer til at tænke på vores egen første kvindelige statsminister, som endte med stemplet ”Gucci-Helle” i vores lille hjemlige andedam. Ude i verden bliver Helle Thorning i dag anset som verdens 14.dygtigste leder i en oversigt over 50 verdensledere, som blev offentliggjort i bladet Fortune tidligere i år. Hun forsøgte selv for nylig i programmerne ”Statsministre” at italesætte den forskel, der er på, hvordan mænd og kvinder bliver målt og vejet. Men hendes (mandlige) kollegaer mente på ingen måde, at kvinder i politik blev vurderet på udseendet.
Jeg har også måtte høre meget for mit udseende igennem årene på TV. En havde set sig gal på mine bryster. En anden på mine tænder. En tredje mine “mormorarme” og mit tøj. Og jo, en dygtig performer, politiker eller forretningskvinde skal selvfølgelig kende beklædningskonventionerne og forstyrre budskabet mindst muligt med sit udseende. Men vi behøver vel ikke alle klæde os som Angela Merkel eller Thersa May for at blive anerkendt og lyttet til ?
Jeg synes, vi skal finde rummeligheden frem og lytte til det, vi hører og ikke det, vi ser! Og dømme hinanden ens.
2 kommentarer
Rene
08/10/2017 at 18:53Hej Line. Det er sørgeligt at sige det, men det er desværre blevet sådan i nutidens verden. Vi har dog selv en indflydelse på at det er blevet sådan. Der er blevet truffet nogle politiske valg ud fra hr og fru Danmarks mening og holdning, åbenhjertighed i forhold til at være åbne over for alle der gerne vil til vores land. Det er også langt hen ad vejen også rimeligt at hjælpe andre der har brug for det. Det har med tiden udviklet sig sådan at vi er åbne for alle, og det har gjort vores land til et multikulturelt samfund, med alverden representanter fra mange dele af verdenen. Det der kan bringe mit sind i kog, er at en pige, om hun er 10 år, teenager, karierre kvinde, eller en voksen moden kvinde, med livserffaring, kan i visse tilfælde og i nogle kredse lan sende forlerte signaler i deres øjne. Det handler i bund og grund opdragelse og pli. Det går også ud over sådan en som mig, og for den sags skyld mange andre, at vi har mulighed for at se en kvinde klæde sig flot og vise lidt af sig selv. En kvinde som viser kavalergang, eller bagdel i en tætsidemde buks eller stram kjole, eller flotte ben i lårkort. Jeg tror at stor del af kvinderne godt kan li at få lidt blikke fordi de ser godt ud og føler sig selvsikker med deres valg af påklædning. Det synes jeg er synd at skal spolered fordi i et land, opfordrer det til en form for ta selv sex. I andre lande er man en billig tøs som skal hånes og gøres fortræd fysisk eller psykisk. Jeg savner som den synes jeg selv, velopdraget mand i danmark det at dreje hovedet af led for en flot kvinde. Det opfordrer mig dog ikke til at antaste hende og bare gøre som jeg nu synes hun signalere. Det opfordrer heller ikke til utroskab i min verden hvis man dog alligevel skulle få kontakt med en flot kvinde til eks vis etn festlig lejlighed. Man må gerne samle appetit ude bare man spiser hjemme. Jeg holder fast ved at i skal gøre som i vil. Til slut lige et kompliment til dig Line, dot idseende kan gøre en hver 20 årig misundelig, fortsæt med det.
Line Baun Danielsen
09/10/2017 at 14:24Hej Rene
Tak for din gode kommentar. Mennesker har jo altid sladret og kommenteret hinanden. Når tonen bliver mere rå – også når det gælder udseende, så tror jeg, det hanler om, at de sociale medie giver os mulighed for at mene og sige noget, uden at stå ansigt til ansigt med den eller dem, vi kritiserer.
Så lad os også rydde op der.
Mvh
Line