Jeg sidder og stener foran mit TV tirsdag aften. Det er store datingdag på TV2 med “landmand søger brud” og et andet dating program med ret kræsne mennesker, der mødes på en cafe. Og jeg tænker på en overskrift , jeg så for nylig : Er vi singler med vilje?
Danmark har 1,6 millioner singler. Det er mange. Og jeg er een af dem. Jeg mangler ikke tilbud – jo måske seriøse tilbud. Men alt det løse, det uforpligtende er der rigeligt af. Fra unge mænd, der gerne vil yde en service. Gifte mænd, der keder sig. Chancerytterne, der bare håber. Dem jeg ikke tænder på. Og så de upassende, der synes, det er sjovt at sende billeder af deres ”udstyr” i stiveste puds, og som tror, at kvinder synes det er vildt interessant. Det gør vi så ikke !
Faktisk brændte jeg en date af i Tivoli i aften, som jeg mødte i byen i sidste uge. Jeg kunne ikke, fordi han nåede at afsløre sin ægteskablige status. Og som I ved, er jeg ikke til gifte mænd.
I går havde jeg så møde med en meget spændende ung kvinde på 35. En ung enlig mor, og journalist – og under vores møde spørger hun mig : “Har du overhovedet LYST til at finde en ny mand ? Jeg har ikke, men jeg savner da en mand at vågne med søndag morgen’. Sådan cirka sagde hun.
Det var jo en meget præcis udmelding – og jeg faldt i snak netop om overskriften fra min morgenavis : For er nogle af os måske singler med vilje?
Egentlig er der ikke så mange af mine venner, der er singler mere. Mange har fundet lykken på Tinder, Elitedaters eller ude i nattelivet. Bare ikke jeg.
Og den unge journalist, som jeg diskuterede mænd og parforhold med, stillede spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet var interesserede, når det kom til stykket. Eller om vi faktisk foretrak ‘ensomheden’ og den medfølgende mulighed for at leve og gøre helt som det passer os selv. Uden delebørn, samlivsbøvl og kompromisser.
Og ja, den frihed nyder jeg big time. Det jeg savner er kun nærheden, hyggen, opmærksomheden og intimiteten. Alt andet KAN jeg klare selv. Mit liv. Min bolig. Min økonomi. Og det jeg ikke kan klare, får jeg hjælpe til.
Så er jeg single med vilje? Eller er jeg bare en besværlig madamme, der stiller umulige krav og har for store forventninger ? Måske – eller snarere – ja formentlig.
Jeg skammer mig ikke over det – selvom min familie og venner ofte stikker til mig. Og jeg selv på en dårlig dag kigger mig i spejlet og spøger: ’Hvorfor er der ingen, der vil ha’mig’.
Mine drenge har læst mig for længe siden. -Du finder aldrig en mand. Der er ingen, der kan holde dig ud’, siger de med et grin!
Tag den… Jeg tror, de har ret.
Men de bor også hjemme begge to i serviceland med husbestyrerinde, rengøringsdame , chauffør og kok ! Og der vil man jo helst ikke have fremmede indenfor.
Skål.
Hvad tror I ? Er vi singler, fordi vil vil ? Fordi parforholdet er forældet ? Eller hvad ?
16 kommentarer
Anne
19/08/2017 at 07:13Hej Line
Tak for en god blog, jeg er flittig læser.
Single med vilje … ja måske. Jeg tænker at jeg vil give dig et forslag, måske kunne det også fungere for dig. Du og jeg er lige gamle, ligner hinanden på mange punkter bl.a. som: Vil selv, kan selv, gør selv. Har du tænkt på at finde en weekendkæreste? Det fungerer for mig/os. Jeg var i 19 års dejligt ægteskab, men efter en mega hård skilsmisse, ni år siden, fandt jeg ud af, at jeg faktisk er rigtig god til at bo alene, og jeg nyder det, også efter at vores to drenge er flyttet hjemmefra, bevares man skal lige vænne sig til ikke at være deres servicerobot, men det kan man godt! Smiler.
På syvende år har jeg en weekendkæreste 140 km væk, kunne godt ønske kortere afstand, men nu var han altså lige der, i Jylland. Jeg har i perioder arbejdet tæt på hans bopæl, så har vi haft en hverdag på den måde, ca. en uge pr. måned. Vi ses i ferier, fridage, og ca. hver anden weekend, vi prioriterer virkelig den tid sammen og har plads til vores eget liv ved siden af, med arbejde, venner og familie. Taler sammen ca. hver anden dag, vi er meget forskellige, men vi er gode sammen og for hinanden, og der går aldrig sure sokker og kedelig hverdag i den, vi gør os umage, ja lad mig sige det sådan, vi gør os umage for hinanden, nyder livet med dejlig mad, naturen, film, bøger, hånd-i-hånd, aleneferie eller ferie sammen, som vi nu vil, sport, afslapning, oplevelser, motorcykeltur osv., ja alt muligt godt, på den måde holder forelskelsen stadigvæk, man glæder sig vildt til at ses og er sammen på en helt anden og lækker måde. Som at tage på date med drømmemanden igen og igen. Måske kunne det også fungere for dig. Ligesom jeg, er du meget selvstændig, travl og har sikkert brug for mig-tid. Og ja Line, selv om vi selv har stærke arme, så er det nu skønt med nogle af de mandlige omkring sig. Jeg er sikker på, der findes mange lige så selvstændige mænd, der vil foretrække en sådan konstellation. Det var mit lille forslag, prøv det, men find lige en lidt tættere på! Smiler. Kærlig hilsen og rigtig god weekend! Anne
Line Baun Danielsen
19/08/2017 at 11:50Hej Anne.
Jeg bliver så glad i bøtte over de mange glade historier og budskaber, som I deler med mig og alle andre her på bloggen. Og sikke en skøn fortælling, du byder ind med. Jeg er ret sikker på, at andre end jeg vil give det en tanke. For ja, det er måske den nye måde, mennesker/singler som os mindt i livet, netop kan favne alt det vi gerne vil med livet.
Tak Anne og dejlig lørdag.
KH
Line
Karin
17/08/2017 at 08:43Hej Line,
Halvandet år efter skilsmisse, må jeg indrømme, jeg nyder følelsen af at kunne klare mig selv. Jeg nyder ikke at have nogen at skændes med når tingene ikke bliver ordnet. Jeg har dated, men de mænd der har den indstilling at jeg skal have hjælp og som forsøger at overtage mine gør-det-selv projekter er bare dømt ude – jeg kan selv, jeg vil selv og jeg nyder at gøre det selv – det gør mig stærk.
Når det så er sagt så kender jeg også følelsen af at savne én at vågne med søndag morgen. Ham håber, jeg forsat at løbe ind i.
Peter C
16/08/2017 at 23:01Kære Line og jer andre her på siden.
Interessante betragtninger I kommer med.
Vil, vil ikke… Tør, tør ikke… Savner, savner ikke… Har, efter 13 års ægteskab, snart været single i 5 år – 5 år som for mig har været meget ambivalente. For på den ene side savner jeg tosomheden og alt det spændende, dejlige og trygge som følger med. Samtidig er det mega befriende at kunne gøre lige det der passer mig. I mine 5 år som single har jeg mødt flere dejlige kvinder, som gerne ville det hele. Jeg har også været forelsket og svævet rundt på en lyserød sky. Men når nyhedens interesse har lagt sig, er jeg hver gang løbet ind i tvivlen og spørgsmålet: Er det nu også det her jeg vil og er det nu også hende jeg vil satse på? Måske er jeg for kræsen. Måske holder jeg for meget af friheden. Eller måske har jeg bare ikke mødt den rigtige endnu. Jeg håber på det sidste… For jeg drømmer om den store kærlighed. Drømmen er en stor drivkraft i mit liv og jeg er bange for at slippe den. MEN, måske er det i virkeligheden drømmen, der står i vejen for at jeg kan finde kærligheden? Måske finder jeg den, hvis jeg slipper drømmen og bare lever mit liv lige nu og lige her og slipper ambitionerne… Ja, det er det jeg vil prøve at gøre!
Thomas
16/08/2017 at 18:05Hej Line,
Jeg tror Totte rammer sømmet lige på hovedet,
“Gå aldrig på kompromis” ?? og der er en anden som skriver “du må aldrig nøjes”
Det er sørgeligt at alle kan og vil selv, og hvis et kompromis er et nederlag! så ser det sort ud for os.
Jeg savner alt ved at være to, sorger og glæder, søndag morgen i sengen men også Mandag morgen med madpakker og vasketøj, hvis man ikke har dårlige dage, bliver man imun overfor de gode dage og de opture man måtte opleve..
Livet er et langt kompromis.. et kompromis er jo hvor begge parter bliver glade. 🙂
Go jagt på det perfekte derude
Jørn Simmenæs
16/08/2017 at 17:43Efter 30 års lykkeligt ægteskab blev jeg i 2011 alene/single, da jeg på tragisk vis mistede min kone. Udover den store sorg, i rigtig lang tid – og stadig, fandt jeg alene livet tomt og ensomt. Kunne ikke finde mig selv i det. Er opvokset trygt i mine forældres enorme store kærlighed til hinanden, altid! Jeg fandt ud af, at tosomheden gør livet dobbelt så godt. Fandt ud af, at delt glæde er dobbelt glæde.
Det at have en person tæt på i hverdagen, til at dele livets glæder med, og bearbejde livets udfordringer med, føles utroligt dejligt. Jeg syntes alene livet tvinger en ud i nogle ting, som ikke altid er værdige på den lange bane! Omvendt ved jeg også, hvor svært det er at finde den rette, fordi vi alle er lidt for egoistiske og vanedannende, jo ældre vi bliver.
Et rigtig skønt indlæg Line og skønne kommentarer omkring et emne, som jo er højaktuelt med 1,6 mio. singler i Danmark og f.eks. i England er omkring 50% singler!
Jeg er lykkedes med at finde en dejlig og skøn kvinde, som beriger mit liv hver dag og som gør mig i stand til, i skrivende stund, at være så afklaret i min påstand om, at livet er dejligst, når den deles med den rette!
Et godt liv til jer alle ønskes i, og til dig Line, han kommer på rette tid og sted.
Line Baun Danielsen
16/08/2017 at 17:49Kære Jørn.
Tak fordi du deler din historie med alle os kvinder. Jeg kender jo godt din historie, fordi vi har mødt hinanden professionelt, så meget mere betydningsfuldt er det, når man tør og vil dele – også smertefulde historier det tilmed har en lykkelig om ikke udgang – så en fortsættelse.
Lykke til på tosomhedens vej. Jeg under Jer det begge BIG time❤️
Kh Line
Jan
16/08/2017 at 17:41Hej Line
Tak for et godt indlæg, der satte tanker i gang.
Jeg er selv single, og er godt på vej til, at have været det i 4 år. Og det er selvvalgt (og så også fordi der ikke er nogen der vil ha’ mig – bu hu flæbe tude) 😉
Min eks er “kommet videre”, fundet en ny rar mand, er endda blevet gift med ham også, og vores fælles børn er glade for ham. Ja, jeg er egentlig også. 🙂
Alt sammen super dejligt – tilføjet at min eks og jeg har et totalt ukompliceret, nærmest venskabeligt, forhold til hinanden, og samarbejdet om vores fælles børn. Ikke en gang har vi skændtes om ungerne.
Jeg under min eks al den lykke hun kan få i et nyt forhold – men jeg vil bare gerne være fri. Altså ikke fri for hende – det lød forkert – men et nyt forhold. 🙂
Jeg synes også selv at jeg er “kommet videre”, selv om det har taget en anden drejning, end min eks’ liv. Og set med mine øjne, så lever jeg et lige så godt liv, i min selvvalgte “ensomhed”. For jeg er bestemt ikke ensom. Alene, ja. Men ikke ensom.
En regnvåd efterårssøndag, kan det da godt dukke op, at det kunne være rart at have en sød veninde at se gode film med, tale om bøger med, gå en tur i skoven sammen med, tæve en parkeringsvagt sammen med… alle de hyggelige ting man nu laver sammen. 😉
Men jeg har det egentligt ret godt i mit eget selskab. Vil gå så langt som at sige, at jeg trives. Jeg har mine børn hver anden uge – og jeg elsker den uge vi har sammen.
Men den anden uge, hvor jeg er alene, har tid til mine fritidsinteresser, kan fordybe mig i noget på mit arbejde – eller bare fede den på sofaen, uden at skulle have dårlig samvittighed over det – den holder jeg også rigtig meget af.
Jeg har, kort sagt, ikke lyst til at få en ny kvinde ind i mit liv. Eller plads – for alle mine fritidsinteresser, bruger godt af min sparsomme fritid.
Ja, jeg kan faktisk ikke være bekendt at bede en kvinde indenfor, når jeg ved, at hun vil komme til at få en statistrolle.
Efterhånden som tiden går, synes jeg at kunne fornemme, at det er selvforstærkende. Jo mere jeg er sammen med mig selv, desto mindre får jeg lyst til det der “forhold”.
Det er altså hverken kravene eller forventningerne til en ny kæreste – eller modsat: Hendes krav til mig – der afholder mig fra at gå på jagt på diverse datingsites – men den manglende lyst.
For jeg mangler jo egentlig ikke noget.
Jeg har det fantastisk som jeg har det. Alene.
Faren er naturligvis, at man går hen og bliver en gammel muggen eneboer, en lille ego med hovedet så langt oppe i sin egen r.., at man ikke kan se andet end egne behov.
Men så har jeg heldigvis mine dejlige unger, min familie og mine venner.
Og dem har jeg ikke det fjerneste imod, at have et godt forhold til.
Og de har ikke de fjerneste imod at hive mig ud af min “ensomhed”. (Nej, jeg ER ikke ensom!)
Kort sagt, så er jeg lykkelig single.
Og det har jeg intet imod at blive ved med at være. 🙂
Bedste hilsner
Jan
Line Baun Danielsen
16/08/2017 at 17:53Kære Jan og Bryan.
Tak for Jeres skønne skriv, der jo inviterer os kvinder ind i Jeres univers og tankegang. Det er jo for mig ret tankevækkende , hvormange mænd der følger med her på bloggen. Alle er velkomne – min målgruppe har dog fra dag 1 været kvinder, fordi jeg selv er kvinde og ser verden fra en kvindes synspunkt.
Så tak for I tør byde ind. På den måde “drukner” vi ikke vores egne tanker og meninger – men får mændenes perspektiv med.
Kh Line
Bryan Lindenskjold
16/08/2017 at 17:37Kære Line
Fra dag i tv har du været dybt respekteret for dit arbejde, fra min side.
Når jeg læse at mænd “reklamerer” med mini me overfor dig skal du huske på, det er ikke dig som menneske de prøver at reklamerer overfor, du er kun en erstatning for deres mor kompleks, mor som da de var små sagde “nøøøj hvor er den fin” så de søger reelt ikke din bekræftelse, men deres mors!
Hvorfor så single?
Vel Line, tror du det er nemt at findes dit hjertes parkeringsplads? Jeg var gift 21 år, skilt 2000 og først i 2005 via websidens “Soulmate” fandt jeg mit hjertes nye parkeringsplads ved et tilfælde. Du er single fordi skæbnes “rødetråd” endnu ikke vil belønne din tålmodighed med dit hjertes næste sted, men uanset du finder det, vil “mænd” (arghhh jeg er mand) altid begære det de ALDRIG vil kunne få i virkeligheden. IAS (Internet Access Syndrom) er internettets svøbe for mænd, deres fantasier om kvinder på nettet løber løbsk og konen vil aldrig kunne leve op til mandens fantasier via hans PC. Du er blot er “tilfældigt” offer for mænd indenfor kontrol – næsten som når jeg danser 80’er disko – rigtig kærlighed er ikke sådan som de opfører sig. Jeg ved efter +31 år som gift, det kræver investering i tid, rummelighed for forskelligheden mellem kønnen og ikke mindst evnen til ikke at være jaloux! Det er giften som man skal undgå.
Læste om kvinder i UDA som sendte fotoet af mandens mini me til personens mor og ærligt – alle mænd ville frygte de kom der, så måske hvis du ønsker fred på den front, så finder du en du kan sporer, skriver til mandens mor, publicer resultatet og Wupti FRED 👍🏾
Ved ikke om du kan følge mig, men kors jeg griner røven i laser over mænd der tror “den” repræsentere deres bedste side.
Tak for dine indsigtsfulde blogs Line og en god aften til dig.
Hilsen Bryan
Christian
16/08/2017 at 14:11Hej Line – godt blog indlæg.
Tillad mig at skrive at du er en rigtig smuk og attraktiv kvinde som må være enhver mands drøm. Hvis det ikke lige var fordi jeg er lykkelig gift på 30’år med den anden drømme kvinde som der lever i dette univers, så ville jeg opsnuse din adresse og lægge en lang rød rose foran din hoveddør lige indtil du fangede mit blik.
Jeg tror vi er kommet over den alder hvor man bare sende et tilfældigt foto og håber det bedste .. Glæder mig til at læse dit næste blog indlæg .. og det næste og det næste..
Line Baun Danielsen
16/08/2017 at 16:27Kære Christian, Ole, Henrik, Rike og Randi.
HVor er det nogle interessante og dejlig svar og kommentarer, I kommer med. Ole, noget tyder på, at du og din nye kone har knækket kode til, hvordan man kan redefinere parforholdet. Meget inspirerende. Dejligt at du Christian er gift på 30. år… Hvad er JERES opskrift mon ? Og Henrik, Rike og Randi, jeg tror jeres skriv inspirerer dem, der gerne vil være singler, men får tudet ørene fulde af, at det er forkert.
Hurra for ordet og livet. Og tak fordi I deler Jeres tanker.
KH
Line
Ole Hejl
16/08/2017 at 12:45Der er stor forskel på om man er single på grund af ” brændt barn skyer ilden” ellet om det er ens eget valg. Jeg har været single, men da jeg et et særdeles socialt menneske , fandt jeg ikke single livet attraktivt. Til gengæld lever jeg nu i et ægteskab , hvor vi er hinandens sparring partnere, soulmates, kærester, elskere, initiativrige, kan bruge rigtig mange timer hver for sig, ikke er afhængige af hinanden,
Spiser ikke nødvendigvis den samme aftensmad, retter ikke ind, bliver ikke ens, enstænkende , og mange andre positive handlemåder der hører singlelivet til. Vil min kone på tur alene eller sammen med veninder gør hun det , eller tager jeg til Leman og F1 race , Jammen så rager jeg da afsted. Vi laver mad sammen og hver for sig. Er der fest står jeg i køkkenet med glæde ( jeg er kok) og imens kan hun sagtens svinge en støvsuger,. Hun kan lige så meget som jeg med hammer og sav mm, og gør det. Vi er sådan set singler i et ægteskab på en meget positiv måde. Og så har vi jo den store fornøjelse at kunne holde hånd, kysse, knuse , omfavne , elske, være, være sammen, dele, dele ud, tage, få, give, diskutere, når vi har lyst – til det, og ikke mindst vågne op sammen hver morgen. Vi er nøjagtig lige så forelskede i hinanden som vi blev da vi mødtes første gang for Ti år siden. Til trods for stor selvvalgt frihed i vores liv. Alt samliv kræver arbejde, med sig selv og hinanden , det er som singlelivet heller ikke omkostningsfrit. Og når du stillet spørgsmålet Line…… er det så om muligt fordi du , trods alt savner er ikkesingle liv
Hilsen Ole
Randi Eller
16/08/2017 at 12:22Dejligt indlæg, Line. Og jeg er helt enig med Henrik – jeg vil heller ikke nøjes.
Det har så taget mig knapt 5 år at komme dertil – år fyldt med single-fester, dating-sites, running-dinner m.m. Jeg orker ikke flere delebørn end dem jeg allerede har, vil ikke diskutere med nogen hvilket nyt spisestel, der skal investeres i eller om der partout skal nye hjul i carporten og hvilke.
Jeg må indrømme, at jeg netop i år savnede en partner. Jeg fyldte 50 og ville i først omgang gerne holde en stor sommerfest med band “und alles”, men undlod fordi alle veninderne er i forhold – og jeg ikke orkede at stå som eneste single i flokken. Så den manglende fejrering, blev ubevist min accept af min samlivsstatus som single – og jeg nyder det BIG TIME nu 😉
Henrik V Blunck
16/08/2017 at 11:28Mon ikke vi er singler fordi vi bare ikke gider nøjes?
Alt det alle prædiker om, at det er så hyggeligt og så sjovt når man kan gøre ting sammen harmonerer bare ikke med den virkelighed som viser sig når den indledende forelskelse er overstået…
Når vi møder hinanden er der ingen grænser for hvad man vil gøre for hinanden, men når man så har kendt hinanden et stykke tid, dukker alle de små skjulte ting frem. Som at skulle rengøre havebordet under stellet (som ingen ser) og de små stikpiller, som måske er sjove første gang de fyres af, men som til sidst minder én om, at hvis dét havde været et problem for personen, skulle man aldrig have sagt hverken A eller B til at begynde med.
Brændt barn skyer ilden! Det er så sandt som det er sagt.
Hvorfor nogensinde gå på kompromis med sig selv bare for at dyrke den tosomhed alle påstår er så lykkebringende, når man kan se, at ens venner/veninder må gå netop på kompromis med ting for husfredens skyld?
Vi andre kan tage en afbudsrejse i overmorgen, hvis vi får lyst – og skal ikke spørge nogen om lov før vi tager afsted, andet end måske chefen, men han/hun ved jo nok i forvejen hvor stort arbejde vi lægger for dagen, så mon ikke en friuge er helt ok, hvis man til gengæld giver sig 100% når man er der? Jo, jo, verden er åben for dem som gider – og derfor er det da også topmålet af livskvalitet, at man kan gøre præcis det man selv vil, og ikke hvad en eller anden grumpy kæreste måske ikke gider på samme tid.
Singler overalt, forén jer, og vær glade! Det kan godt være omgivelserne gerne vil have jer ind i den uniforme og jævne fællesmængde, men gu’ vil vi ej!
God dag til alle. 🙂
Rike Jørgensen
16/08/2017 at 10:46Hej Line! Ja og jeg stortrives med singlelivet! Jeg er enke efter et godt ægteskab på 50 år, og selvfølgelig savner jeg,at glæde mig med over vores dejlige barnebarn, som han ikke nåede at opleve! Og at vende store og små begivenheder med! Men det kan jeg jo så gøre med min datter, søster og veninder! Tilbud? Tja men ikke særlig interessante? Der er mange søde mænd derude, men jeg leder ikke og udstråler det nok heller ikke! Veninderne har vist også opgivet mig på det punkt😊 ha’ en dejlig dag Line og alle jer andre derude! Kh Rikke