Det nye årti er allerede i sin 2.uge. Det er kommet fint fra start, hvis vi ser bort fra krisen mellem Iran og USA og et frygteligt flystyrt. Jeg plejer ikke at være bange for ret meget – heller ikke for fremtiden. Men realistisk set venter der et voldsomt årti, hvor frygt for klima, pension og død er fremtiden Her er de 5 ting jeg frygter mest!

Stor pension eller på røven

Når jeg skuer ud over fremtiden, ser jeg f.eks. pensionsalderen rykke tættere på. Jeg glæder mig til at blive pensionist, som jeg skrev om her fornylig, men jeg er som mange andre urolig for, om der er penge til de mange pensionister, der bliver udklækket til den tid. Vi lever længere og længere, der bliver flere og flere ældre – og færre og færre til at finansiere de store offentlige udgifter. Derfor frygter jeg, om jeg har råd til at bo, hvor jeg bor, og opretholde det liv, jeg ønsker med rejser og økonomisk råderum.

Børnene flytter hjemmefra

Min tre guldklumper for nogle år siden

Jeg ser også, at min yngste snart slutter i gymnasiet, og lige om lidt er han også flyttet hjemmefra – ligesom sin storebror. Min ældste kiggede mig dybt i øjnene forleden og sagde:

’Mor er du klar over, hvor alene du bliver, når Rasmus flytter hjemmefra, og hvis jeg skal til Århus’? Og hvad når Gumle (vores hund) dør?’ fortsatte han!

Og han har jo ret. Det bliver tomt, når den sidste fugl flyver fra reden. Der bliver stiller, når ens unger ikke ’render’ en på dørene hver eller hver anden dag. Og jeg vil savne det BIG TIME. Og den dag vores lille Gumle ikke kan mere, så bliver det for alvor tomt.

Død på lur

Jeg tænker også på mine dejlige mødre. Mine tætteste livsvidner som jeg har kendt altid. Nytårsdag sagde en af mine mødre: ’Når vi går ind i det næste årti, så er jeg her nok ikke mere’. Og DEN ramte virkelig hårdt. For netop tanken om, at mine mødre en dag ikke er, SKRÆMMER for alvor.

Selvom vi i perioder bander dem langt væk og synes de er urimelige eller krævende – så elsker vi dem jo. Og de elsker OS ubetinget på samme måde, som vi selv vores egne børn ubetinget. Og ubetinget kærlighed kommer ikke i metermål. Det kommer vel kun i relationen mellem forældre og børn. Når de ikke er her mere, så er jeg den næste i række. Døden står på lur – det er ikke rart.

Hvad med vores klima om 10 år?

Miljøsvineri i det fattige Sierra Leone fra vores rejse dertil i 2018 Foto: Emil Baun Bartram

Jeg gruer også for, hvordan verden ser ud i næste årti. Hvad med klimaet om 10 år? Har vi fået bremset det enorme forbrug af fossile brændstoffer og svineriet, som bedrives verden over?

Og hvad bliver det for en klode, som vores børnebørn, skal overtage og leve i? Vil der være mad nok, arbejde og plads?

Det er skræmmende, at det har taget menneskeheden under 130 år at skabe så meget ubalance.

Vi kan alle blive syge

Og ja, så bliver jeg også skræmt ved tanken om sygdom. Vi kan alle blive syge, og jeg bliver skræmt, når jeg i min morgenavis læser om en af landets dygtigste advokater, som pludselig får vendt op og ned på sit liv på grund af en hjernesvulst. At demens rammer flere og flere. Eller som når en gammel kollegas datter på alder med min ældste, bliver ramt af kræft. Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen. Det ved vi.

Tænk positivt

Men kære følgere, jeg og I kan jo ikke leve de næste 10 år med angsten som en destruktiv følgesvend. Livet er barskt og der er en ende på alt. Det ved vi. Det er, som det er. Derfor må vi slippe det og tænke positivt og fremad.

Så når min søn minder mig om, at det bliver tomt, så har han ret. Men når det sker, skriver jeg min historie om. En ny historie, hvor jeg får og har et andet liv. Et nyt liv med mere tid til mig selv. Tid til at rejse mere, læse, træne, gå på museum, i teater eller bio. Opleve, se og nyde. ’Du får den følelse, du dyrker’ – står der her på min hus tavle. Det må være min pligt at tænke positivt.

Hvad frygter du?