• Home
  • /
  • Karriere
  • /
  • Røverhistorier og Danmark rundt på 2 dage!
Røverhistorier og Danmark rundt på 2 dage!

Røverhistorier og Danmark rundt på 2 dage!

Jeg er på Danmarks turné for tiden med min brillepusher Lisbeth. Hele marts og april besøger vi brillebutikker landet over. Hun med briller jeg med foredraget Skab Dig – bevidst. Denne uge var vi næsten Danmark rundt på 2 dage! Røverhistoreir og Danmark rundt på 2 dage!

Turen gik for min del fra Gentofte til Hjørring med pitstop i Vejle. Fra Hjørring til Århus og Århus til Haderslev. I Århus sov jeg hos min skønne og sjove kusine. Det vender jeg tilbage til.

Jeg elsker at køre gennem Danmark og klukker lidt af, hvor få biler der er på de jyske motorveje, når man kommer nord for Vejle og Århus. Og jeg tænker, ja der skød de sgu motorvejsgiraffen !  Og jeg forundres over, hvordan vejret kan svinge fra den ene af landet til den anden på kun 400 km. Ligesom jeg forundres over, hvor forskellige vi egentlig er som mennesker i dette lille land. På den gode måde. Forleden aften i Hjørring var både Linse og jeg på besøg i byen samtidig ! Altså ikke sammen eller samme sted. Men Brygge-tøsen var på sin talkshow turne nået til Nordjylland og havde shows 2 dage i træk. Der var meldt totalt udsolgt – og dem der ikke kunne komme til Linse kom til brille-show med mig og Lisbeth. Jeg kan nu tillade mig at kalde mig selv Linse-Light!Røverhistorier og Danmark rundt på 2 dage!

Mit foredrag handler om, hvad udseende og fremtoning betyder i vores møde med andre mennesker, og det er krydret med historier fra mit liv på TV og ret sjove og  til tider grove mails, jeg har fået fra seerne gennem tiderne. De kærlige nordjyder i Hjørring var så fortørnede over tonen i nogle af mailsene og spurgte lettere bekymret: Kommer den slags breve også fra jyder ? Det kunne kun være københavnere, der havde brug for at lukke den slags ud. I Jylland holder man det for sig selv. Om det er rigtigt, har jeg ingen empiri for at kunne dokumentere.

Turen gik fra Hjørring til Århus, hvor jeg sov hos min kusine og hendes mand. De bor ude på Lars tyndskids marker, og jeg fik blæst hjernen igennem over markene i perfekt lånt udstyr og med en hund, der ikke gad gå med. Jeg måtte trække den ned af vejen, indtil min kusines hus var ude af syne. Min kusine er en meget frivol type. Vi nåede lige at vende hele verden fra mænd til botox…. Og alt det, der kan trænge til en opstrammer, når man som os har nået de 50.  Røverhistorier og Danmark Rundt på 2 dage!

Jeg får jo de sjoveste og mest interessante henvendelser fra firmaer, der netop kan fixe alt, der er aldersrelateret og kommer til at hænge med tiden. Det skriver jeg om en anden dag.

Herefter gik turen videre sydpå. Min GPS førte mig lidt for tidligt af motorvejen  mod Haderslev. Og det gjorde ikke så meget, jeg trængte til en tissepause, og kørte ned af en Margurite rute til Bjerninge Kirke… Forenden af vejen stødte jeg ind i disse 2 skilte og tænkte : Hvilken vej vælger man så her ? Røvstrup (som vist egentlig var Rovstruv, der var blevet til Røv på grund af drengestreger) eller Kokær ? Jeg lettede min nødtørft og trillede videre mod Stadion i Haderslev.Røverhistorier og Danmark rundt på 2 dage!

Og her ventede 200 veloplagte sønderjyder, der både havde fået vin, mad og modeshow, inden jeg fik lov at gå på.

Det gode ved at holde foredrag er, at man får feedback på stedet. Med TV ved man bare, at der sidder nogen derude bag skærmen – i virkelighedens verden er kontant afregning på stedet. På vej ud af døren kom en sød dame hen mig og sagde: ”Hvor er du vaks !” Jeg havde helt glemt det lille skønne ord, men som hun sagde: Det siger vi jo her i Sønderjylland. Og dermed gjorde hun mig jo vældig glad.

Og sådan endte ugens roadshow. Turen gik 265 km hjem til Gentofte så hurtigt Up’en kunne klare det og indenfor fartgrænserne.

Jeg elsker Danmark ! Rigtig god weekend.

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Eydrit R. Mikkelsen

    02/04/2017 at 11:53

    Kære Line, tusind tak for dine fantastiske indlæg, du skriver så godt, jeg kan se og mærke de ting og emner du berører, jeg er vild med din blog.
    Dine briller klæder dig så godt, kunne tænke mig at prøve sådan et par. Kan du fortælle mig hvilket mærke de er?
    På forhånd tak og rigtig dejlig søndag
    Kh Eydrit

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      02/04/2017 at 12:22

      Hej Eydrit.
      Tak 🙏🏻Det er jeg glad for. Brillerne er fra Nine Eyewear 🤓

      Kh Line

      Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her