Zoofest

Jeg – en party girl på 56!

Det er søndag – jeg kommer mig stadig efter fredagens eskapader på en cocktail bar i København. Her holdt jeg en forsinket fødselsdagsfest for 10 af mine veninder. Og det gik ikke kedeligt for sig. Puha : Jeg – en party girl på 56!

Zoofest

Der mixes med Oliver fra the Zoo

Egentlig var det min halvrunde 55-års fødselsdag, vi skulle fejre sådan cirka et år og en måned forsinket. Men hvis I spørger mig, er det aldrig for sent at fejre sig selv. Jeg er normalt ikke den store gå i byen haj. Men lige præcis the Zoo i Sværtegade i København, hvor min ældste arbejder en gang imellem, er ret sjovt. Unge og ældre. Højt til loftet. Lækre cocktails og kanonstemning. Og ingen ser skævt til, om man er 30 eller 50.

Jeg har været der et par gange – og det har været en fest hver gang. Så da min søns chef forslog, at jeg  kunne holde mit lille fødselsdagsgilde der, så slog jeg til. Aftalen blev, at Oliver ville lave et lille, intimt cocktailkursus for os og bestille lækker italiensk antipasti udefra. Og jeg var – som de unge siger – game !

Vi mødtes og lagde planer 2 uger forinden. Oliver ville lære os 4 klassiske cocktail – sådan nogle kvinde drinks. Så aftalen blev : En Daiquiri, Mosquito, Cosmopolitan (lidt Sex and the city skulle der jo være over det ) – og min yndlings en Espresso Martini.

Zoofest

Nogle af veninderne i mit liv

Fredagen kom – og kl 18.00 stod 10 tøser klar til at shake i bare på the Zoo. For vi skulle nemlig SELV lave de enkelte drinks under kyndig vejledning. Vi fik historien om de forskellige drinks. Hvor de kom fra. Hvordan de oprindelige var lavet – og hvordan vi her i Europa har smagstilpasset mange af de caraibiske drinks, der findes på vores cocktailskort. Den bedste historie var den om daiquirien, der er opkaldt efter en strand på Cuba og vistnok opfundet af en englænder, der var ingeniør på Cuba. Den blev oprindelige blev lavet på gin. Men da man på en bar i Havana var løbet tør for gin, og vodkaen også var sluppet op, så prøvede man i stedet med ”de lokales” drink. Nemlig rom !

Vores barchef Oliver fortalte i øvrigt også, at der i København er en fælles konsensus om, hvordan de etablerede cocktail barer laver de enkelte drinks, så vi som kunder får nogenlunde samme smagsoplevelse, når vi går på bar. Vi blev enige om, at der måtte være tale om et uautoriseret drinksministerium.

Og så shakes der !

Jeg siger jer bare: Der er mere end bare ”lir” over en rigtig cocktail, og den bartender, der laver den. Det er smagskunst, hvor surt, sødt, bittert og stærkt skal gå hånd i hånd. Og efter et helt særligt  forholdet 2-1-1… Altså 2 dele spiritus, 1 del sødt og en del bittert. 

 

Efter halvandens times kursus overlod vi bardisken til 3 unge kokke fra Københavner Køkkenet, som havde kreeret de lækreste antipasti lige til 10 sultne kvinder.

Der var ceviche, insalata caprese, friterede risottokugler med svampecreme, crudites i trøffelmayo, parmaskinke med melon, aubergine ruller,  minipizzaer og panacotta med friske bør til dessert. Og meget andet. Det var så lækkert ! Præsenteret på dansk med italiensk accent. It was heaven.

Kl 22 begyndte folk lige så stille komme udefra. Men vi havde vore eget lille hjørne hele aftenen – og med min ældste som vores faste bartender. Det blev vådt. Det blev sent. Det blev festligt, og vi dansede så mine fødder stadig gør ondt.

Zoofest

Drengene fra Københavner Køkkenet

Sig ikke at de ”gamle” ikke kan feste. Vi var den halve aften omringet at feststemte unge mennesker, der på skift bød op til dans. Et par af mine veninders børn og mand dukkede også op – det var, som alle var enige om: Et genialt koncept. Og nu har vi alle lært at lave 4 klassiske cocktails. Det bliver bare ikke lige foreløbig, der skal spiritus på bordet herhjemme.

Tak for festen tøser, Oliver og drengene fra Københavner Køkkenet. Det var en oplevelse af de store. Der ligger endnu flere billeder på min Instagram, hvis du vil have mere fest !

 

Zoofest

Ceviche og crudites

Zoofest

Panacotta

Zoofest

Minipizzaer og rejer på gorgonzola

Zoofest

Det bedste – mine 2 drenge

Zoofest

Espresso Martini – min yndlings

Zoofest

Skål!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • Tove Møller

    22/01/2018 at 10:58

    Dejligt at du syntes om københavner køkkenet , den ene kok er jo også fra vores lille vestjysk by Snejbjerg 5 km uden for Herning 👍
    Ha en god mandag 😀
    Mvh
    Tove Møller

    Svar
  • Rike Jørgensen

    22/01/2018 at 11:21

    Hej Line! Hold da op en fest I har haft😊 jeg skal love for du må ha” valgt dine drenge far med omhu😉 flot mix og flotte fyre😊 kh Rikke J

    Svar
  • Edwin Chammon

    22/01/2018 at 13:34

    Jeg er lige overrasket hver gang du skriver og lægger billeder op.
    Vidunderligt at du havde så fantastisk dejlig en forsinket fødselsdag. Du er bare så fantastisk smuk 😍, der er ingen som dig, du har en fantastisk udstråling og varme, det lyser ud af dig, hvor fantastisk et menneske du er.
    Tak for dig 😍🌹🌹🌹🌹🌹

    Svar
  • Ilse Drost Hansen

    22/01/2018 at 18:12

    Stort tillykke med fødselsdagen,ser ud til at I har hygget jer👡🍸 man bliver aldrig for gammel til lidt sjov og ballade. 😉

    Svar
  • jakob christiansen

    08/04/2018 at 20:46

    Sikke nogle gode billeder. Tre af dine venninder, ser da rigtig søde ud. Mon nogle af dem, er singler 🙂

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her