Seoghørsagen

Ik’ mere Se og Hør tak

Så er det i dag, at solen går ned over Se og Hør sagen, og dommen over de mange tiltalte bliver afsagt.

Jeg er blevet kontaktet af stort set alle medier, der gerne vil have interviews med et af ofrene”. Dem hører jeg iblandt.

Mindst 35 gange over en årrække har Se og Hør fulgt med i mine private pengetransaktioner på mine kreditkort via den velbetalte hemmelige tys-tys kilde i Nets. Det var, hvad anklageren fremlagde af dokumentation i retten, da jeg vidnede i  starten af oktober.

Oplysninger, der blev til i hvert fald to forsidehistorier, som jeg aldrig sagde ja til at eller ønskede at medvirke i. Men som jeg heller ikke stævnede bladet for – fordi jeg ikke orkede at køre flere sager mod dem.

Er det slemt, det Se og Hør  har gjort ? Det har i hvert fald ikke været rart.

Hvorfor vil jeg så ikke kommentere på dommen, når den kommer i dag ?

Blandt andet fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Er jeg bitter, tilfreds, utilfreds, hvordan var det , bør jeg som kendt ikke bare finde mig i det? Det er de samme spørgsmål, jeg vil få for Gud ved hvilken gang. Og siger jeg noget, vil nogen  kalde mig tudefjæs. Holder jeg mund er jeg en krukke. Jeg ved ikke, hvad der er bedst eller værst. Derfor holder jeg bare mund.

Jeg lader dommerne tale og håber blot, at ingen efter i dag er i tvivl om, hvorvidt det er ulovligt at overvåge menneskers kreditkort – om de er kendte eller ej.

Og så har jeg bedt min advokat om at arbejde videre på et erstatningskrav mod Aller. For det var jo dem, alle de tiltalte arbejdede for. Og hvis Aller skal betale 10 millioner til statskassen, så er det vel rimeligt nok, at de mennesker det gik ud over også får noget.

Og så ikke et ord mere om det fra mig. Jeg vil så gerne videre.

  

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

2 kommentarer

  • Kristina Sindberg

    25/11/2016 at 13:53

    Kære Line.
    Jeg synes det er så fantastisk godt et valg, du har taget. Tavshed er (nogle gange) guld, og her synes jeg, du går med guldet. Godt gået 👌🏻🌟
    Jeg nyder du er begyndt at blogge. Følte mig en anelse “alene”, som en +40 kvinde i denne “bloggerverden”, da jeg startede i foråret. Men så mange kvinder jeg hører vil læse om alt det, som nu er nye muligheder, dilemmaer, sjov og ballade på vores alder. Så tak fordi du skiver så skønt med dit twist på dette, det nyder jeg.
    Kærligst Kristina

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her