Det gode liv

Hvad er det gode liv egentlig?

Det er søndag og en af de dage, hvor der er lidt mere tid til eftertanke. Og jeg har tænkt meget, siden vi kom hjem fra vores dejlige familierejse til Marrokko. Tanker om familie. Tanker om hvad jeg bruger min tid på. Tanker om livet. For hvad er det gode liv egentlig?

En familierejse for livetJeg er selv midt i det og i fuld gang med min 3.karriere. Min drenge er lige begyndt på voksenlivet   – verden ligger for deres fødder, nu skal de bare vælge de veje og drømme, de ønsker at forfølge. Min mor er 80 og min skønne papmor er også på vej derop af. De er begge midt i deres 3.alder med alt, hvad det indebærer af muligheder og fysiske eller økonomiske begrænsninger. De klager aldrig og hviler på forunderlig vis i deres tilværelse.

Vi mangler ingenting. Vi har tag over hovedet, mad i køleskabet, rindende vand (både koldt og varmt), veludrustede køkkener, nydelige badeværelser, tv, computer, mobiltelefoner…. Og penge på kontoen. Måske ikke så mange som vi drømmer om, men alligevel. Min mor drømmer i hvert fald om hver måned om, at netop HUN vinder millionen i Klasselotteriet. Jeg drømmer også om millionen – men mest fordi jeg også drømmer om at kunne stå af ræset en dag – indenfor en overskuelig fremtid.

Det gode liv

Salt produktion nær landsbyen

Og nu tænker i nok: Ja, Line  vi er priviligerede. Vi lever jo i et civiliseret samfund og betaler skat og alt muligt. Så hvad vil du med det?

På vores rejse til Marokko slog det mig, hvor meget mennesker kan smile og se glade ud, selvom de ikke har ret meget. Det var særlig tydeligt, da vi tog på tur til Ourikadalen i udkanten af Atlasbjergene. Mine drenge og jeg var på  vandretur i det smukke landskab 12 kilometer gennem enebærlunde, over store sletter, stejle stier og forbi små primitive berberlandsbyer med røde flag, skoler, en lokal bage-kone og produktion af salt.

Vi spiste frokost hos en berberfamilie i en lille landsby tæt på vores ’hotel’. Her hos Ibrahim, Aisha og deres voksne datter mødte vi en helt utrolig gæstfrihed.

Det gode liv

Den fine opholdsstue hos Aisha og Ibrahim

Efter 3 timers vandring førte vores guide Hassen os hen til deres rød-brune hus med en fin blå dør. Vi gik ind og hilste først på datteren, der sad og bagte brød i en primitiv ovn på gulvet. Der duftede herligt af friskbagt brød og kylling.

Det første, jeg lagde mærke til. var, at de havde toilet og håndvask lige indenfor døren. Nydeligt og fint malet blåt med et lille spejl over vasken. Huset var bygget rundt om en lille firkantet gårdhave med blomster og en frodig bourgonvilla, der voksede midt i det hele. Den ene af husets længer fungerede som stald, der gik et par høns frit rundt, og i et hjørne af det mørke staldrum lå en kalv og muhede. Dens ’mor’ var på bjerget med husets frue, så kalven lå og kaldte.

Det gode liv

Den fine gårdhave set fra tagterassen

 

Vi fik lov at tage et kig i køkkenet. Et dunkelt rum med lergulv uden køleskab og med 2 primitive blus, der stod direkte på gulvet. Det ene til brænde, det andet til gas. Der var ingen vand eller noget andet udstyr. Kun en tønde på væggen, som blev brugt til at lave smør. Jeg spurgte Hassan, om ikke der var lys i køkkenet. Og stolt tændte han den interimistiske pære, der hang fra loftet.

Huset var i 3 etager, vi gik ovenpå forbi husets opholdsrum, hvor vi egentlig skulle spise frokost. Et farverigt og fint rum med plads til mange spisende gæster. Ibrahim spurgte om vi foretak at spise inde eller ude – vi ville gerne spise ude på husets tagterasse under pergolaen.

Her med udsigt til Atlasbjergenes hvide toppe og landsbyens liv med børn, kvinder, mænd og æsler blev vi på den ene side mindet om vores egen materielle velstand – og på den anden om det enkel livs skønhed. Frisk luft, ingen larm, ingen behov for statussymboler og show of. Bare livet i al sin enkelhed.

 

En familierejse for livet

Frokost med vores søde guide Hassan

Aisha dukkede smilende op, mens vi sad ved det veldækkede og bugnende bord. Hun talte en smule fransk, som de fleste i landsbyen: ’Hvorfor spiser I ikke noget mere’ lo hun hjerteligt? Men der var så meget mad, at vi ikke kunne. Aisha havde været på bjerget for at græsse familiens ko. Hun havde efterladt den deroppe med hoved og klov bundet sammen, så den ikke kunne stikke af. Senere på dagen skulle hun hente den igen. Vi roste hende for den lækre mad, den smukke udsigt og deres efter forholdene fine hus. Hun lo hjerteligt men fik et træt drag om munden og svarede: ’Ja, her er smukt – men det er et hårdt liv her. Du ville ikke ønske at bo her.’

Og det er lige præcis den sætning, jeg har gået og tænkt over lige siden. For har jeg ret til at ’brokke’ mig over mit liv og synes, det er hårdt, sammenlignet med der i berberlandsbyen? Og hvad giver mest værdi? At vågne op i en fattig men smuk kulisse, hvor det primært handler om dagen og vejen? Eller her i mit velordnede hjem, hvor hver dag flyver afsted med sine deadlines, og penge der skal tjenes, for at regningerne kan betales? Hvem af os er i grunde mest fattig eller rig?

Besøget hos Aisha og Ibrahim med det flotte gebis gav stof til eftertanke. Jeg vil gerne skrue lidt ned for tempoet – så livet ikke bare flyver forbi. Jeg vil forsøge at skære ned på mit forbrug – for det er jo der, jagten på penge starter.

Det store spørgsmål er jo: Hvor lidt kan vi nøjes med, for at være lykkelige.

Hvad tænker du?

Det gode liv

Den store middag

 

 

Det gode liv

Det lille køkken

Det gode liv

Vue ud over landsbyen – den blå bygning er skolen

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

11 kommentarer

  • Randi

    23/02/2019 at 13:22

    Ja, det er spørgsmålet: “hvem er mest lykkelig”.

    Jeg traver ufattelig mange walk & talk med veninder og Søster.
    Hver gang vi kommer ud i de fattige/sparsommelige landsbyer (bla i Spanien) snakker vi HVER gang om HVEM der mon er de mest lykkelig,,,,
    de lokale beboere eller os skandinavere.

    Vi bliver som regel enige om, at vi mangler e’n eller anden form for “måle apparat” for at få det opklaret. Men vældig interessant og tankevækkende emne Line,,,,
    vi danskere bør se meget mere af den slags, , , det sætter tankerne igang.
    Go weekend. Randi

    Svar
  • teleselskaber

    24/02/2019 at 11:26

    Hvor HAR du bare ret Line, jeg er een af dem så er træt af ræset, jeg troede den dyre bil og pengene ville gøre mig lykkelig, men det er blot blevet en besættelse der skal lystes og styres, det hele handler om produktion produktion og atter produktion, så snart jeg KAN så hopper jeg sgu af det race, spiser mere havregryn og mindre fine bøffer på de lækre restauranter, HVIS det betyder jeg kan gå ned i tid og gøre hvad JEG for en gangs skyld har lyst til. Alle kradser jo af idag før de blir pensioneret, de er simpelthen slidt op, er det virkelig det man vil? Nej tak herfra 🙂

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      24/02/2019 at 11:45

      Jeg tror vi er mange, der har det sådan og det interessante er, at vi jo ofte blir fanget i vores egne behov og drømme. Når først huset og bilen er købt skal regningerne betales.

      Måske vi skal lære vores børn meget mere om nøjsomhed.

      God søndag

      Svar
  • Kristina

    24/02/2019 at 11:34

    Sikke et fint skriv 🙂 Jeg har altid støttet indsamlinger mm. Det svært at sammenligne hvad et godt liv er, når kontrasten er så stor, og jeg tænker, at man som dansker skal være glad for den levestandard, vi er under! Men spørger du fattige i Marokko, kunne de da helt sikkert godt bruge mere, men de klarer sig jo? Jeg havde et VIRKELIG godt liv med drøn på karriere, familieliv osv. Den er desværre erstattet af ensomhed, frygt, sorg og mangel på samme. Jeg er 31 år og blev ikke behandlet med antibiotika for et insektbid og dernæst ikke troet på, hvilket har resulteret i et liv med diagnosen ME. Er gået fra at have en sund økonomi til ingenting. Når man har ME er man levende død og skal lide til man dør og det fantastiske system vi kender, er pludselig ikke så fantastisk! Så ja, danskere som er sunde og raske, skal være taknemmelige. Mit liv er ødelagt og jeg har ingen livskvalitet og er mere end fattig nu. Min mand og jeg ender nok med at gå fra hinanden, fordi vi simpelthen ikke har økonomi til, at han skal forsørge mig og børnene. Udover det er systemet heller ikke rustet til, at håndterer mennesker med ME. Buttede gerne med at være fattig og RASK i den tredje verden, hvor man ikke er Antibiotika sky og der ikke er så mange sindssyge regler der er til skade for befolkningen.
    Så hvad er et godt liv: et langt og lykkeligt liv, hvor man ikke bliver mistænkeliggjort på ens virken offentlig, hvor man er sund og rask! For jo, der findes fattige mennesker i Danmark – jeg blev en af dem. Gik fra en årsindkomst på 500.000 til nu 130.000 og når min FP kommer igennem, får jeg så intet pga. gensidig forsørgerpligt. Så her er livet ikke lykken, nærmest en dødsdom!

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      24/02/2019 at 11:43

      Kære Kristina.

      Det var dog en frygtelig historie/skæbne. Er der ikke en forsikring, som dækker? Havde du ikke pensionsordning i dit job inden du blev syg?

      Og hvad er ME?

      Jeg ønsker dug virkelig al mulig lykke og held – dwt har du brug for

      Kh Line

      Svar
  • Erik Balk-Møller

    24/02/2019 at 19:57

    Kære Line
    Endnu et fint indlæg, der sætter nogle tanker i gang.
    I min verden bliver jeg mere og mere overbevist om, at det gode liv ikke drejer sig om, at eje og erhverve sig så meget som muligt. Hellere lidt men godt eller sagt på en anden måde “less is more”. Jo mere du har, jo mere skal du forholde dig til, ordne og arrangere. Èn af mine venner arvede på et tidspunkt et rigtigt dejligt sommerhus oppe i Nordsjælland tæt på vandet. Jeg sagde til ham for nylig, at det da var alle tiders sted og slappe af og hygge sig. Han kiggede lidt på mig, og sagde, at det sommerhuset aller mest mindede ham om, det var arbejde og ærlig talt ikke særlig meget andet. Det jeg mener er, at hvis du har mange ting, opstår der en tendens til, at tingene begynder at “eje” dig og begrænse din frihed. Jeg synes, jeg har set det mange gange efterhånden.
    Næh, jeg siger lige som min kære mor: “Give me a simple life..”
    Fortsat god søndag.

    Svar
  • Lone Sørensen

    25/02/2019 at 22:22

    Kære Line
    Det var pudsigt, at du skriver dette, for det har vi også snakket om, efter vi kom hjem fra vores ferie.
    Vi har lige været i Gambia i 14 dage. Vi vidste godt de var fattige dér, men vi havde ikke regnet med, at de var SÅ fattige. Vi var med vores guide hjemme og besøge hans familie, hvor kun hans far arbejdede. De boede op til 30 sammen på et lille sølle område, faderens brødre var alle døde, så han havde “arvet” alle deres koner, og skulle nu brødføde dem. Vores guide boede ikke sammen med dem, han boede sammen med sin kone og deres barn, og hver gang han kom forbi, hvor familien boede, købte han 100 kg ris, og tog med til dem. Vi købte 25 liter olie til dem til deres madlavning, han mente, ville være en god gave at give dem.
    Men vi har også snakket om, hvor beskidt der var. Mange steder lå der affald og plastik, vi kan ikke forstå, hvorfor de ikke er mere interesserede i at holde deres land rent i stedet for bare at sidde og ved vejen og fordrive tiden, men vi håber og tror, det langsomt bliver bedre, da deres regent gør meget mere for landet, end den tidligere regent gjorde.
    I en kommentar skriver du, at vi måske bør lære vore børn meget mere om nøjsomhed. Da vore børn var små, har vi ofte være på ferie på de mere primitive steder som f.eks. Polen og Ungarn, og de altid syntes, at det var sundt at prøve, for så lærer de at sætte mere pris på det de har herhjemme.
    Mvh Lone 😊

    Svar
  • Margit Mølgaard Kristensen

    26/02/2019 at 13:22

    Ja, du har helt ret. Dog giver internettet mange berbere i Marokko adgang til at se hvordan vi lever her i norden. Kender en ung mand der bor i Meknes der har en drøm om at rejse til norden for at få et bedre liv. I øjeblikket arbejder han i en boghandel i Meknes. Han arbejder fra kl. 9:00 morgen til kl. 21:00 aften 7 dage om ugen til en løn på i danske kroner 1.500,00. han bor hos sin familie. Han er enlig i en alder af 39 år årsag mig ukendt.

    Svar
  • Annemarie

    27/02/2019 at 12:27

    Hej Line
    Et skønt skriv om refleksion og om at stoppe op og tænke over, om vi er det sted i livet, vi gerne vil være. Og hvor lidt kan vi nøjes med, for at være lykkelige? Til eftertanke!
    Men jo ikke lige dét, der er emnet i morgen, hvor der er luksus-badeværelser på programmet! Men jeg glæder mig meget til at høre dit indlæg. Vi ses.

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her