Jeg sad i foråret dybt chockeret foran tv-skærmen og så, hvordan små børn behandles og opfører sig i TV2 dokumentaren ”Daginstitutioner bag facaden”. Nu har børnepasning igen været på programmet denne gang på i dokumentaren: ’Eksperimentet med vores børn’. Og man får lyst til at råbe: Hvad sker der! Og jeg tænker: Til kamp for en værdig børnepasning!

6-17 minutters voksenkontakt

Jeg så desværre ikke ‘Eksperimentet med vores børn’. Men jeg har efterfølgende læst, hvor chokerende lidt voksenkontakt et barn har i dag i landets børnehaver: Mellem 6-17 minutters voksenkontakt dagligt – det er hvad ungerne bliver spist af med. Vi taler altså om små børn fra 2-5 år. Det kunne være min lille nevø, dine børnebørn eller andres. Og billedet er ens over hele Danmark.

Tjek på ‘Hvor er der en voksen’s hjemmeside

Programmet følger en børnehave i Viborg i 2 uger, og i uge 2 laver man et eksperiment, hvor man sætter flere voksne ind i børnehaven, det antal det svarer den anbefalede normering, for at se om, det reelt gør en forskel. Eksperimentet viste, at det gjorde en kæmpe forskel. Børnene blomstrede op. Deres stressniveau faldt med et gennemsnit på 15-25%. Konflikterne faldt til nul.

Situationen er nu så kritisk, at fremtrædende danske forskere er stået offentligt frem og udtalt sig om, hvor skadeligt det er for vores børns udvikling, at normeringen af voksne er så dårlig.

Kom til kamp for børnene

Fredag den 22/11 går Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen”, som består af helt almindelige forældre, bedsteforældre, pædagoger og andre fagforældre i protestmarch over hele landet. Du kan læse, hvor det foregår, der hvor du bor her. I København er der afgang fra Københavns Rådhusplads kl. 14:30 til Christiansborg Slotsplads for at råbe politikerne op.

Det er, som ”HvorERDerEnVoksen’ siger, en vigtig samfunds kamp, som vi alle skal kæmpe for. Vi må gøre noget, mens tid er. For sådan her var det ikke før. Jeg husker i hvert fald ikke, at jeg på noget tidspunkt i mine drenges eller mit eget institutionsliv har oplevet SÅ lidt personale og voksenkontakt (og nogle steder endda u-udannet personale). Jeg husker travlhed – men ikke ligegyldighed, stressede børn og mangel på basal omsorg, som voksenkontakt er. Jeg bliver som menneske forvirret og bekymret på et højt plan, for noget er jo gået helt galt.

Det var bedre i gamle dage

Jeg takker alle dem, der gjorde mine børns hverdag god

Og ’husmoren’ i mig kigger ned i pengepungen og tænker: Det er jo ikke, fordi vi, der kan, ikke betaler vores skat, eller ligger og danderer den i hængekøjen. Så hvor forsvinder skattepengene hen, når de øjensynligt ikke går til en værdig børnepasning (og for den sags skyld ældrepleje)?

Og jeg sidder her og tænker på de mange pædagoger og unge mennesker, der med engagement og kærlig omsorg tog sig af mine børn. Mange har vi stadig kontakt med – fordi de husker og elsker de børn, de har arbejdet med. Tak Tina, Heidi, Anette, Christiane, Lene, mor-Karen og alle jer andre, som skabte en tryg ramme om os – børn som forældre.

Så tag med til protestmach på fredag – det gælder ALLE danske småbørns ve og vel.

Her kan du læse indlægget: Måske var alt bedre i gamle dage