• Home
  • /
  • Alder
  • /
  • Sådan vil jeg også se ud, når jeg er 64!
Sådan vi jeg også se ud, når jeg er 64!

Sådan vil jeg også se ud, når jeg er 64!

Jeg sad klistret til skærmen i går. For sådan er jeg. En sucker for live-TV, når der ryger lidt kongeligt røgelse over skærmen. Og det gjorde der i går på TV2 News, som fulgte mit yndlingspar Emanuel og hans 64-årige Brigitte Macron. Sådan vil jeg også se ud, når jeg er 64!

Sådan vil jeg også se ud, når jeg er 64!

Min morgenavis idag

Brigitte er gudesmuk, intelligent, moden, stilfuld og så er hun 24 år ældre end sin præsidentmand. Han er en politisk og oratorisk begavelse, der som 17-årig forelskede sig i sin gymnasielærer. I går så vi, hvad den modne kvinde så i ham og omvendt lige her på vores egne TV-skærme! Præsidenten talte sig helt ind i hjertekulen hos os, der fulgte taflet og talerne på Christiansborg i går. Han er derudover smilende, humoristisk og ja ret lækker. Det er de begge – et rigtig powerpar!

Jeg skrev om forholdet mellem de 2 og aldersforskellen i et blogindlæg kort efter, at Macron vandt det franske præsidentvalg sidste å. Dengang gik alverdens medier og moralister amok over deres umage kærlighed. Nogle kaldte det sågar PERVERST, BARNEROV, PÆDOFILT og hun kunne jo være hans MOR !

Og dengang skrev jeg: Stop forargelsen over ældre kvinde og yngre mænd. I dag vil jeg tilføje: Lad nu den alderforskel ligge. GLEM den og kig på det her fantastiske par,

De lignede to superstjerner, da de trådte ind på Christiansborg – han i nobelt jakkesæt med tilhørende ordner, hun i en total cool og enkel hvid kjole. Uden ordner – formentlig fordi det ikke pyntede på den smukke kjole. Ulla Terkelsen fik lige omtalt fru Macron, som kvinden med det store hår ! Så ligner de 2 jo hinanden – flot hår, flotte kvinder. Om eftermiddagen kunne man se hende sammen med vores kronprinsesse i knækort rød kjole og frakke, der afslørede et sæt umanerligt flotte par ben! Det er ikke til at se, at fru Macron er 64 år og bedstemor til 7, som jeg læste, hun er , i min avis her til morgen.

Sådan vil jeg også se ud, når jeg er 64!

Ladies in red – hvor blev smilet af?

Min avis spekulerede også i, hvordan fru Macron mon holdt sig så godt. Om hun levede af grøntssagssaft og gurkemeje-latte, efterfulgt af regelmæssige ’hydrofacials’ i sin suite i Paris, som der stod.

Og nu er det, jeg bliver lidt træt! For om fru Macron levede af broccoli og grøntssagssaft. Om hun fik fillers eller botox, så rager det jo ikke os. Og det piller i hvert fald ikke ved min holdning til fruen som et smukt og slankt forbillede. Hvorfor skal det overhovedet diskuteres eller hånes? Hvorfor kan vi ikke bare beundre og nyde, at her er en moden kvinde, der udover at være et politisk aktiv med kløgt og indsigt gør en indsats for at være en værdig og seværdig repræsentant for den franske republik! Som er slank og velplejet og et bevis på at et smukt ydre ikke betyder, at man er en bimbo?

Jeg kan godt forstå, hvis hun bliver lidt træt i betrækket ind imellem. Og mine eneste anke i går var, at vi aldrig så præsidentfruens blændende smil på TV. Måske følte hun sig ukomfortabel, selvom Kronprinsen konverserede lystigt med hende, da kongefamilien og præsidentparret stod på linje og hilste på det store taffelselskab. Måske savnede hun sine børnebørn. Eller måske bekymrede hun sig om, hvad medierne nu ville skrive om hende dagen derpå. Hun er jo vant til at få med grovfilen på grund af sin alder og sit ægteskab.

Tak for besøget Brigitte og Emanuel… Og tak fordi I tør gå forrest som et smukt par, der skider på aldersforskellen.

PS: Så er den skønne Brigitte faktisk fyldt 65 i april og ikke 64, som jeg lige fik skrevet (og ikke kan rette uden der går ged i det)

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

13 kommentarer

  • Jørgen R. Jespersen

    30/12/2018 at 19:52

    Hej Line.
    Skal da lige love for, at du har sat en debat igang…
    Allerførst…du er en smuk kvinde…men glem lige alt det der med alder…hver sin alder sin charme. Har selv en dejlig kone…63 år som jeg selv…Hun har en krop som en 35 årig, ingen kan se, at hun har født 4 børn….ingen appelsinhud, strækmærker eller noget der fortæller, at hun har den alder hun nu har, bortset fra et par ansigtsrynker…Vi skal bare være os selv bekendt, og som du jo selv har sagt….lidt selvros gør slet ingen skade…
    Kærlig hilsen
    Jørgen

    Svar
  • sussi bylow jedal

    30/08/2018 at 15:45

    Elsker dit svar omkring Macron og frue. jeg er selv 69 og min kæreste/elsker er 39. Og det er helt klart den bedste elsker jeg nogen sinde har haft. Der er selvfølgelig 30 år mellem os – og det vækker da mange nysgerrige blikke på gaden. Men jeg er ligeglad. tror bare de andre er misundelige. Skal lige sige at jeg bor i Caleta de velez i Spanien og min kæreste/elsker er Marokaner. Men pyt jeg har det godt og han har det godt. Vi bor ikke sammen – men han har sin lejlighed lige overfor mig. Mange venlige hilsner Sussi

    Svar
  • Henrik Strøm

    30/08/2018 at 14:32

    Godt indspark Line. Du ligner i øvrigt selv en million, upåagtet din alder.
    Jeg kan undre mig kraftigt over, hvordan det var, hvis rollerne var byttet om. Og her kan man lige hive Hr. og Fru Trump ind, hvor forskellen er cirka den samme aldersmæssigt. Som bonus er det kendt Donald Trump har været utro med utallige. Hvor mange gange har man rynket på næsen over den forskel offentligt?

    Ved Hr. og Fru Macron, har jeg indtryk af de betyder meget for hinanden. Og her er det vammelt? Hvad er forskellen? …udover Macron familien tilsyneladende respekterer hinanden.

    Svar
  • Helle Skovgaard

    29/08/2018 at 17:18

    Hej Line,

    Først vil jeg sige dig mange tak fordi, du tager emner op, som kan være kontroversielle. Dejligt med en livlig diskussion eller noget at tænke over.
    Og i forhold til det absolut nydelige præsidentpar, så tænker jeg at en del kommentarer skyldes, at ‘rønnebærene er sure…’ = lidt misundelse!
    Jeg er 49 og har en dejlig kæreste på 27. Han er heldigvis komplet ligeglad med hvad omverdenen tænker. Og mine nærmeste veninder giver ‘High 5’ på stribe. Og kærlighed har jo ingen alder. Hjertets veje er uransagelige.

    Svar
  • Dorte

    29/08/2018 at 12:31

    Pæne ben???? Jep, damen er flot. Og hun må spise al den botox, hun vil. Men hun har altså et par forfærdelige storkeben.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/08/2018 at 12:33

      Hej Dorte.

      Jeg synes hun har flotte lige ben ! Dem ville jeg ikke ha’ noget imod at eje! Men smag er jo forskellig.

      Rigtig god dag. Med eller uden stænger.

      KH
      Line

      Svar
  • Tina Jakobsen

    29/08/2018 at 11:45

    Kære Line,
    Ja, Brigitte er en smuk smuk smuk moden kvinde, og sådan vil jeg også gerne se ud til den tid !
    Også dejligt der er kvinder som ind imellem tør skille sig ud – søg lige under Iris Apfel…..wauw
    Vil lige på falderebet sige, at du ser også helt fantastisk ud !
    Hilsen Tina

    Svar
  • Hendrine P. Lund

    29/08/2018 at 11:23

    Jeg blev paf da jeg så hun var 65 år, for hold nu op hun holder sig godt, fantastisk , smuk og stilfuld på sin helt egen måde og helt ærligt, kærlighed har ingen alder , og så rigtigt at sige ” hvad rager det andre”

    Svar
  • Leise Hestbæk

    29/08/2018 at 11:13

    Kære Line
    Jeg er også fuldstændig blæst bagover. Det er så flot et par, og selvfølgelig skal hun have lov til at vise sine flotte ben.
    Er du interesseret i at høre om en prisvindende hudpleje serie, 100% ren natur og økologisk. Jeg har fået den vildeste lækre og glatte hud?

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/08/2018 at 11:17

      Hej Leise….

      Det er jeg altid – nysgerrig. Og det er jeg sikker på, at der er andre følgere der også er.

      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar