• Home
  • /
  • Samfund
  • /
  • Rygtet om min død er stærkt overdrevet!
Rygtet om min død er stærkt overdrevet!

Rygtet om min død er stærkt overdrevet!

I går stod jeg op til en besked fra en veninde. Hun sendte mig en kopi af en TikTok video, postet af en ung kvinde, som i videoen fortæller sin mor, at ‘Line Baun Danielsen 61 er død i julen’. Den tilsyneladende intetanende mor reagerer overrasket og spørger bl.a. ‘står det, hvad hun er død af?’. Datteren svarer: ‘Der står bare – pludseligt.’ Lad mig sige med det samme: Rygtet om min død er stærkt overdrevet!

Ny syg TikTok trend

 

Jeg vil hverken dele videoen, eller afsløre kvindens navn. Den er for længst anmeldt og fjernet. Kvinden havde dog prydet sin TiKTok video med versalerne RIP LBD. Min veninde, som sendte den til mig, kendte og fulgte ikke kvinden, der havde postet videoen. Videoen var blot dukket op i hendes TiKTok feed. 

Rygtet om min død er stærkt overdrevet!Jeg blev noget overrasket over at være løjet død. Min yngste kunne dog berette, at det var en ny (syg og morbid) TikTok trend, som storhitter i USA, hvor teenagere filmer deres forældre, mens de fortæller, at deres idol er død. Den har ovenikøbet sit eget hashtag #celebritydeathprank som dog manglede på denne video. Så vidste man ikke bedre – så var jeg var altså død som i død.

Problemet her var dog, udover det dybt usmagelige eller klamme (som min ældste søn kaldte det),  at der ikke var tale om et post lavet af en naiv teenager. Det var lavet af en ung kvinde, som ifølge hendes FaceBook profil er uddannet fra Journalisthøjskolen for et par år siden og har arbejdet for flere danske TV produktionsselskaber. 

Alt for et like

 

Jeg kontaktede kvinden på Messenger, som ikke fandt den såkaldte prank sygelig men sjov – hun erkendte dog, at det jo ikke var sjovt, hvis den man lavede sjov med ikke brød sig om det. Og det gjorde jeg på INGEN måde!

Al min snak om en syg og morbid trend prellede af på kvinden, ligesom min bekymring om hendes manglende journalistiske moral og etik ikke blev besvaret. Kvinden endte dog med at undskylde mange gange at hun havde overskredet mine grænser, og at det ikke havde været hendes hensigt. Jeg fik dog aldrig et entydigt svar på, hvad hensigten så var med at dele den morbide video. 

Tal med din teenager og boykot TikTok 

 

Hvorfor skriver jeg så dette opslag, når jeg har fået en undskyldning og videoen er væk?  Er jeg ikke bare blevet lidt for fintfølende og mangler humor? Det vil nogen måske mene. Jeg skriver dette opslag, fordi jeg synes, der er tale om en syg og farlig trend, der ikke hører nogen steder hjemme, og som skal stoppes. 

Rygtet om min død er stærkt overdrevet!

Jeg har ikke tænkt mig at dratte ned af pinden foreløbigt!

Det er ydermere helt skævt, at et internationalt socialt medie som TikTok tillader og opfordrer til spredning af falske rygter om menneskers død. 

I en tid, hvor krænkelsesparatheden betyder, at vi knap nok må kommentere på andres udseende, kan det synes underligt, at vi tilsyneladende må lyve andre mennesker døde. 

Så kære følgere – tal med dine børn eller børnebørn om det her, og boykot TikTok. Jeg synes grænsen er nået.

Døden spøger man ikke med!  Hvad synes I?

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

13 kommentarer

  • Ramon Strbk

    01/01/2023 at 22:44

    Den gode nyhed er, at du lever i bedste velgående.
    Og det vil du gøre i rigtig mange år endnu.

    Hilsen
    Ramon

    Svar
  • jane baun

    30/12/2022 at 16:07

    som83-årig mor til linekunnedette ‘chokerendestunt’ jo have udløst endnu en 9.hjerneblødning for mig,som kuha’taget livet af mig

    Svar
  • mette

    29/12/2022 at 22:59

    Slap dog lidt af. Det ville faktisk være fint, hvis man kunne gøre lidt grin med døden. Mange er berøringsangste overfor døden som er en naturlig afslutning på livet.

    Svar
  • Michael Peter Jørgensen

    29/12/2022 at 13:15

    Kære Line,
    Godt at “nyheden” var en løgn. Det er ikke humor, som skal have sin gang her på jorden. Godt at vi har dig endnu.

    Godt nytår til dig og dine

    Svar
  • Lone

    28/12/2022 at 14:29

    Det er simpelthen for meget …. en meget syg form for humor. Og hvis vedkommende ikke selv kan se det ja, så kan man godt tvivle på hendes journalistiske evner og hendes dømmekraft.
    Det er en syg og morbid form for humor der bare skal stoppes.
    Godt nytår.

    Svar
    • Thomas Nørregaard Hansen

      28/12/2022 at 16:37

      Ja tydeligere kan det vist ikke beskrives Lone. Jeg er helt enig. Det er nærmest ligeså rystende at hun ikke selv kan se det.
      Godt nytår og godt helbred til alle 😊
      Kh Thomas

      Svar
  • Mormor

    28/12/2022 at 13:13

    Kære Line – dette er dog for meget! Jeg mener, ordet svineri er passende her. Godt, at du informerer om det.
    Rigtig godt nytår.

    Svar
  • Helle Boyle

    28/12/2022 at 11:36

    Kære Line.
    Jeg er dybt forarget over en sådan “spøg”. Tænk hvis familie, venner eller bekendte troede på det😮 tænk på konsekvenserne. Det er da virkelig en syg form for humor. Jeg ville aldrig ansætte sådan en journalist med en så tydelig mangel på etik, empati og situationsfornemmelse.
    Godt vi har dig endnu, Line. Tak for dig.
    Kh Helle

    Svar
  • Anette Ladefoged

    28/12/2022 at 10:53

    Jeg kan kun tilskrive mig din holdning til at denne form for “humor” er helt ude i hampen. Hvis man mener at dette er humor, der ovenikøbet er udtalt af en journalist, har man ikke forstået en skid (undskyld mit sprog) af hvad journalistik er, og hvor grænsen går ifh. til etik og moral. Tænk at man synes det er ok at overskride andres grænser på den måde. Jeg er rystet. Det er så smagløst og uden indhold af nogen former for fornuft.
    En ting er indholdet der først og fremmest er en stor LØGN (og det er egentlig tilladt). Næst er at det kommer fra en journalist som bude vide bedre!!
    FØJ er min reaktion.

    Svar

Skriv et svar