Jeg er sgu ikke den store festival haj. Det indrømmer jeg blankt. Men jeg elsker en fest – så jeg har været i Roskilde tur retur på 1.klasse. Stort set uden at høre nogen som helst musik – pinligt men sandt.

Line og Hanne på tur

Det er blevet en tradition, at min veninde og jeg indtager festivalen sammen med Røde Kors Klub 100. Det er en klub, hvor 10 kendte danskere hvert år skal få penge til at yngle for sagen.  I år indsamlede de 4 millioner kroner. Sejt ! Jeg var med det første kuld for snart mange år siden, jeg husker ikke, hvad vi samlede ind. Men vi dukker troligt op til festen hvert år, fordi det er en konge fest, og en ret hyggelig måde at netværke på i gummistøvler og regntøj! Og så bliver man også lettere starstruck med alle de kendisser, man løber på sådan en dag.

Men jeg bliver aldrig skarp på mudder, regn og fælles tisning på klamme toiletter. Og jeg indrømmer blankt, at jeg er en luksus festivaltøs, der hellere bliver i VIP området, hvor drikkevarerne er lige ved hånden, og toiletterne knap så klamme (men stadig sådan at min veninde er ved at brække sig og bliver helt grå i hovedet).

Hanne Schultz, Henning Kern, Gitte Dyrberg, mig selv, Laura og Michele Hviid

Jeg havde knap sat mig bag rattet på vej mod Roskilde, før der tikkede en SMS ind fra min veninde: ”Jeg har tøjkrise” skrev hun (oplæst af Siri). Det havde jeg også haft – men jeg trak i jeans, nyindkøbte gummistøvler, 2 x undertrøjer, skjorte, jakke og regnjakke model 1985, som jeg lånte af min mor. Man skal jo ikke gå ned på udstyr vel ! Og selvom min mor er 78 er hun jo stadig en bekymret curlingmor, når barnet skal på festival.

Min egen ældste havde været på Roskilde hele ugen. Han var lige hjemme og vende for at arbejde, og jeg kørte ham tilbage torsdag – bare for at han kom festival-mæt hjem igen om aftenen og blev hjemme. Han havde ligget i camp med sine kammerater og kæreste med hjemmebygget musikanlæg og øl nok til en hel landsby. For det er jo sådan Roskilde er, når man er ung.

Og joooo… Christopher!

Men det er jeg jo ikke mere på den måde. Jeg er blevet en komfortabel dame, der foretrækker vin frem for øl. Dyne frem for sovepose. Og stille musik frem for larm. Lidt lige som mange af de andre kendisser, jeg løb på i VIP-området. Ikke at de og jeg kommer for at blive set… Men for at SE og indsnuse lidt af festivalstemningen, når man nu er for meget kylling til at overnatte.

Og det er sgu en vild stemning. En blanding af Tivoli, torvehaller,  barer, scener, musik – og så tusindvis af telte i camps, der mest af alt ligner flygtningelejre, som en kommenterede under middagen. Men det er jo MUSIKKEN, der ligesom er kernen i Roskilde. Og det er der, min veninde og jeg er gået galt i byen. For ærligt: Vi kendte faktisk ikke et eneste af de navne, der spillede fredag aften. Vi listede os dog udenfor VIP-byens ordnede rammer ud i det summende, vilde kebab og øl-cirkus omkring Orange scene.

Og der stod vi så i 10 minutter under vores lille paraply og var ung med de unge og lyttede til Foofighters – et rockband, vi aldrig havde hørt om før. Lige indtil min veninde sagde: Har vi ikke set nok nu ? Nu kan vi da sige, at vi har hørt musik.

Og så vandrede vi storgrinende tilbage til VIP-byen og drak kaffe og øl til midt om natten, hvor vi blev hentet af hendes søde mand.

Man er vel et stort curlingbarn!

Midt om natten !

Dina Al-Erhayem

Nicolaj Bille Krog, Go Dream manden