• Home
  • /
  • Livsstil
  • /
  • Op på hesten og bliv klogere på dig selv!
Op på hesten og bliv klogere på dig selv!

Op på hesten og bliv klogere på dig selv!

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ingen stor rytterske, og det kan tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har besteget en hest. Faktisk er jeg lidt bange for heste og finder dem lidt småneurotiske og utilregnelige (undskyld hestemennesker). Men nu har jeg været til en gang Rid’n Talk med en erhvervscoach. Op på hesten og bliv klogere på dig selv!

Fra kontorstol til hesteryg

Op på hesten og bliv klogere på dig selv!

Torben Haugaard er erhvervscoach, parterarapeut og hesteelsker

Konceptet er kommet til verden under corona-krisen, og det er en af mine FB følgere, der til daglig arbejder som coach, der har fået ideen. Kontorstol og computer er skiftet ud med hesteryg og frisk luft – og man bliver coachet på hesteryg og får samtidig en lektion i non-verbal kommunikation, intuition og kropssprog med hesten! For hvor god er man til at mærke og lede den! Ikke ret god i mit tilfælde.

Vi red et par timer i en skov ved Helsinge nord for København! Faktisk lige rundt om hjørnet fra landsbyen Høbjerg, hvor min familie på min mors side kommer fra. Så det var næsten helt nostalgisk at tænke på, at min mormor måske engang har løbet og leget her.

Torben Haugaard – som både er terapeut og coach – stod klar med hest og saddel. Og inden jeg hoppede op på ryggen af Mjølner skridtede afsted ind i skoven, skulle vi lige lære hinanden at kende. Mjølner, som islænderen hedder, (opkaldt efter den nordiske mytologi) skulle strigles og gøres klar. Det var faktisk ret hyggeligt. Jeg forstår godt dem, der nyder det.

Ride’n talk kan noget

Op på hesten og bliv klogere på dig selv!

Så smukt og beroligende

Mjølner var en meget tålmodig og rolig herre. Jeg tror, han ret hurtigt fornemmede, at jeg ikke havde helt styr på tøjlerne, så han gjorde mere eller mindre, som han ville. Og i virkeligheden er det en af Torbens pointer:

Hvis du vil lede andre (om det er på jobbet eller derhjemme) skal du vise dine lederevner tydeligt. Være tilstede og være autentisk. Du skal kunne mærke og have en god fornemmelse for de mennesker (og her hesten), du leder. Og du skal være tydelig i din kommunikation – ord og kropssprog.

Vi talte om alt fra corona krise til aldersdiskrimination,  singleliv, skilsmisse og feminisme. Og tiden fløj afsted. Og selvom Mjølner og jeg ikke var helt i synk, så var det både afstressende og rart at ride og snakke. Stemningen inviterer på en eller anden måde til, at man lukker op for posen!

Torben fortalte selv, hvordan han ofte rider med sin datter, og hvordan det netop er på rideturene, at de kommer tæt på hinanden og får talt om ting, der ellers aldrig var kommet på disken derhjemme.

Nu sidder jeg så og skriver om det på en stor blød pude. For to timer på hesteryg giver verdens ømmeste r.. !

Men det var en skøn oplevelse og en oplagt ide til en hyggetur med en veninde eller sine unger. Så op på hesten og bliv klogere på dig selv!

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • pernille knuth

    12/06/2020 at 08:02

    Hej Line
    Jeg vil gerne have givet kaffe 🙂 mit hus ligger på den mark der er udstykket på- overfor Torbens gård.
    God weekend
    Pernille

    Svar
  • Sara Franck

    11/06/2020 at 11:51

    Hej Line
    Synes det er vildt sejt af dig – og en fantastisk ide! Med masser af reflektioner over egne evner. Jeg kommer helt til at savne min gamle hest – og alle de fantastiske oplevelser vi har haft sammen. Hesteryg og natur og godt selvskab er guf til nersystemet, som du skriver – meget afstressende.

    Svar

Skriv et svar