Min store drøm er blevet virkelig!

Min store drøm er blevet virkelig!

Drømme holder mennesker i live. Drømme giver mennesker en kurs i livet – og i bedste fald sætter vi kompasset derefter. Det kan tage mange år at nå dertil. Fordi det ofte kræver mod og penge. Min store drøm er blevet virkelig!

Min store drøm blev virkelig!

På vej til et nyt kapitel

Mandag den 18.juli er en dag, jeg aldrig glemmer. Den dag satte jeg min underskrift på en lille bitte lejlighed i Paris.

 

En teenagedrøm gik i opfyldelse, og jeg skrev disse linjer forleden fra mit åbne vindue i Paris’ Latinerkvarter med en ung Lines bankende hjerte og forestillinger om en ukendt fremtid. For jeg har kastet mig ud i et livskapitel, som rummer så meget nyt og ukendt i en alder af 60 år.

 

Der er aldrig et rigtigt tidspunkt

 

Livet har lært mig, at der aldrig er et rigtigt tidspunkt. Hverken når man er 25, 35, 45, 55 eller som jeg 60! Mange leder efter undskyldninger for ikke at turde – i stedet for bare at gøre. Jeg blev selv skrækslagen for at springe ud i mit Parisereventyr, da krigen i Ukraine brød ud, inflationen, og priserne på flybilletterne gik amok.

 

Min store drøm blev virkelig!Men min skønne, danske advokat satte mig i den grad på plads og sagde: ‘Line, der er sgu altid en krig eller en krise. Enten vil du, eller også vil du ikke’!!Det blev afgørende… For jeg VILLE jo! Og jeg KUNNE og havde muligheden. Og nu ejer så en lille ‘pied a terre’, som de kalder det i Frankrig – et hjem væk hjemmefra – hvor jeg  stornyder mit liv og min beslutning. ‘

 

For det er meget mere end blot en drøm: Det er en ny start, det er også nye livslæringer. Jeg har tilmed fundet ud af, at jeg hverken har brug for mange kvadratmeter, alverdens gods eller tøj og sko for at være glad! 

 

27 perfekte m2

 

Det er præcis, hvad min lille Pariser lejlighed rummer. 4 sovepladser (hvis man kan lide at ligge tæt) et lille fint køkken med kogeplader, ovn, køleskab, service og køkkengrej – og et lille badeværelse med de håndklæder, og ting, der matcher behovet. 

 

Min store drøm blev virkelig!Min store drøm blev virkelig!Min store drøm blev virkelig!

Minstore drøm blev virkelig!Min store drøm blev virkelig!

Jeg overtog lejligheden med stort set alle møbler, sådan gør man ofte i Frankrig. Og hvorfor smide ud og købe nyt, hvis det man har dur eller kan fikses ?  Resten af inventaret havde jeg med hjemmefra, sammen med en kammerat pakkede vi hans 4-hjulstrækker med al det habengut, jeg gerne ville have med hjemmefra. Kaffemaskine, sengetøj, lamper, lysestager oma. 

 

Og så har min yngste og jeg ellers fornøjet os med at finde fine ting til lejligheden i skønne lokale butikker og loppemarkeder, så den er blevet et rigtigt ’hjem’.

 

Den ultimative frihed

Jeg har dog ikke bare fået mig en lejlighed og en ny start. Jeg har fået en ny frihed, som jeg kysser velkommen. I Paris aner INGEN, hvem jeg er. I Paris kan jeg gøre og klæde mig, som jeg vil. Ingen ser skævt til en voksen kvinde med hat eller lårkort. Tværtimod – du må gøre som du vil. Jeg har selv siddet på bænke i byens parker og ved Seinen og nydt mangfoldigheden, forfængeligheden og fantasifuldheden i parisernes dresscode.

Min store drøm blev virkelig!Og jeg har oplevet en nydelig ældre herre i hørjakke og stråhat, der forsigtigt kom hen til min bænk i parken og spurgte om han måtte sætte sig, selvom der var utallige ledige bænke. Han ville snakke – og jeg blev så overrasket, at jeg sagde nej! Det gør jeg ikke en anden gang. Tænk hvad jeg måske er gået glip af.

Jeg har også været alene på bar og mødte kun imødekommenhed og smil – næste gang skal jeg ud med en fransk arkitekt og en dansk præst. Begge kvinder!

Jeg glæder mig til at komme ‘hjem’ til mit nye hjem i byernes by.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

32 kommentarer

  • Debra Quincy

    31/08/2022 at 17:01

    Wauuuuuw!!! Fantastisk! Kan ikke undgå at være en anelse misundelig 🙂 Paris er det vildeste! Og så er det bare en vildt flot lejlighed du har fået indrettet. Totalt hyggelig 🙂
    Tillykke med det! Du har sku fortjent det!

    Svar
  • Gitte

    11/08/2022 at 16:13

    Tillykke Line!
    Hvor er det en god beslutning. Og tak for inspirationen – man skal sgu bare spring ud i det. Jeg vil købe en lejlighed i Italien – snart! 😊🇮🇹🍕🍷

    Svar
  • Nor Sisden

    11/08/2022 at 11:52

    Kære Line
    Tillykke med alt det nye — forstår dig fulgt ud. Du indleder din skriv med “at det aldrig er det rette tidspunkt”. Er der ikke lige omvendt “at det altid er det rette tidspunkt”. Det er jo ikke tidspunktet, men os selv der bremser vores udvikling … eller?
    Kh Nor

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      11/08/2022 at 12:45

      Kære Nor.

      Jo, det kan du faktisk have ret i…. Men der er jo også nogle gange ydre omstændigheder, der bremser.

      Kh Line

      Svar
  • Ole Solskin

    10/08/2022 at 21:32

    Ud af det blå så jeg dit skriv om dit nye spring.
    Med det sammen forstod jeg den latinske betydning af “PARIS”
    – Jævnaldrene !
    med andre ord i er lige præcis modne for hinanden .
    Tillykke til dig – OG TIL PARIS 😉
    Solskin

    Svar
  • Catarina

    09/08/2022 at 16:13

    Hvor er det en dejlig beslutning og ja, drømme skal forfølges og bliver aldrig for gamle. Hvor er et også en lækker lille og super hyggelig lejlighed med en sublim beliggenhed. Stort tillykke med beslutningen og ikke mindst at alt er faldet på plads 😀

    Svar
  • Lone

    09/08/2022 at 08:44

    Respekt! Du er SÅ sej. Ville ønske, jeg havde dit mod, men jeg vil helt sikkert lade mig inspirere. Kh fra Lone

    Svar
    • Gitte

      11/08/2022 at 16:12

      Tillykke Line!
      Hvor er det en god beslutning. Og tak for inspirationen – man skal sgu bare spring ud i det. Jeg vil købe en lejlighed i Italien – snart! 😊🇮🇹🍕🍷

      Svar
  • Bjørn Husted

    09/08/2022 at 08:43

    Hej Line, og tak for det fede indlæg. For 10 år siden sagde vi vores job op i DK (jeg havde kedet mig 25 år i diverse banker) og flyttede til Berlin med 2 små børn – virkelig fedt – vi kommer aldrig tilbage. Min hustru har lige linket mig med din historie, og jeg tror dermed at du har skubbet til os, så vi får taget os sammen og købt den lejlighed på Solkysten os, så vi kan få det af bucket-listen. Hvor er det rart at du bare gør det. Nike: Just do it!

    Alt godt i Paris og forsæt med at være Line.

    Svar
    • Flemming Juliussen

      09/08/2022 at 11:48

      🙂 Fedt at se at du igen bliver “skubbet” Bjørn 🙂 afsted afsted til solkysten

      Svar
  • Lene Schødt

    08/08/2022 at 15:01

    FEDT! Ser fandme hyggeligt ud! Og selvfølgelig skal vi gå i lårkort og bikini, hvis det er det, vi har lyst til. De der har et problem med det skal bare passe deres egen tallerken 🙂 Men ja, syd for Danmark går kvinder klædt i forhold til vejret – ikke i forhold til andre mennesker 🙂

    Svar
  • Ulrik

    08/08/2022 at 12:10

    Tillykke – dejligt og livsbekræftende ❤️. Som jeg altid siger, det er ikke mig der bliver ældre, bare ungerne der bliver større .-)
    De bedste hilsner
    Ulrik

    Svar
  • Ulrik Kirchheiner

    08/08/2022 at 11:57

    Hej Line

    Så fedt at læse din erobring af Paris som boligejer💪
    Dagens bedste vitaminpille😁🙋‍♂️

    Svar
  • Ole

    08/08/2022 at 11:52

    Félicitation.
    Tillykke med din pariserlejlighed! Den bliver du helt sikkert glad for. Paris er for mig “ probably the best big city in the world.”

    Svar
  • Dorte

    07/08/2022 at 13:56

    Søde Line
    Hvor er det en fantastisk fin lille perle, du har købt. Respekt for du følger dit hjerte og udlever dine drømme. Hvem der bare havde dit mod ❤️

    Svar
  • Anette Wahlandt

    07/08/2022 at 13:09

    Hej Line,
    Äntligen! Stort grattis till en mysig lägenhet precis där du vill bo 😀.
    Hälsningar Anette

    Svar
  • Joan

    07/08/2022 at 12:22

    Hej Line
    Det gamle mundheld småt men godt passer jo perfekt til din pariserhybel
    ser hyggeligt ud men når det kun er et sted man er i ny og næ klarer man
    sig jo ofte med kun det nødvendige og finder ud af at det ikke er noget man
    savner,hellere have råd til at gå ud at spise osv fremfor at jagte de materielle
    goder som man jo i bund og grund måske ikke har brug for,jeg har aldrig selv
    været mere glad og tilfreds efter jeg skippede mit job 4 år før pensionsalderen
    ja økonomien er blevet mindre men friheden til selv at bestemme er det man får istedet.
    God søndag🌞

    Svar
    • Tina Jakobsen

      07/08/2022 at 13:17

      Tillykke tillykke tillykke, hvor ER det en hyggelig lejlighed, og jeg er kun “lidt” misundelig – på den gode måde 😉
      Hurra for din søde advokat, hvor har han ret.
      Nyd Paris, og at være dig i lårkort, ankellang eller hvad du har lyst til.

      Mange hilsner
      Tina

      Svar
  • Lisbeth Houmann

    07/08/2022 at 11:21

    Kære Line
    Hvor er det dog en fantastisk og vidunderlig beslutning👍❤️Og hvor er lejligheden smuk og charmerende. Et kæmpe tillykke med din rigtige beslutning. Jeg ønsker dig den bedste tid med de dejligste oplevelser i den smukke by. Livet skal leves, nydes og fejres❤️🙏
    Kærligst Lisbeth

    Svar

Skriv et svar