De fleste mennesker har det bedst, når de føler sig anerkendt, elsket og accepteret af andre. Men kære blogmennesker – man kan ikke være elsket af alle !
Som offentlig person skal man af og til have brede skuldre, når andre føler behov for og have ret til at ytre skarpe meninger om dig. Jeg synes selv, det kan være svært at se sig selv skældt ud, svinet til eller mistolket, som det sker fra tid til anden – også her i vores eget lille forum. Men jeg ved, at det er en del af gamet.
Fornylig var der en kvinde, der havde fundet anledning til at skrive en småperfid kommentar her på FB, midt imellem de seriøse og hudløse fortællinger om inkontinens. Jeg valgte at slette den og skrev istedet til hende direkte, at jeg ikke ønskede den slags på min væg, og hun måtte sprede dårlig karma andre steder. Vi var ikke FB- venner, så hvorfor hun var på min side står hen i det uvisse.
Kvinden skrev en endnu mere perfid besked tilbage og kaldte mig forskellige upassende ting, og endte med: “Og nej jeg kan ikke foredrage dig, din linselus. Og jeg forstår godt, hvorfor du blev fyret”.
Personligt forstår jeg ikke, at mennesker får optur over at opføre sig sådan overfor andre, de reelt ikke kender. Jeg kan heldigvis holde til det – også selv det nogle gange rammer lidt dybere end som så. Men jeg tænker på de mange unge, der i SoMe fora må lægge ansigt og navn til grimme og intimiderende kommentarer.
Hvordan lærer man at børste det af sig. Og undgå at blive påvirket af det? Og kan man overhovedet?
Det nemmeste er at acceptere, at man ikke kan være elsket af og venner med alle, sådan som en kendt norsk TV-vært engang udtalte i et interview. Livet byder på modstand – også mod dig som person. Sådan er det.
Det næst nemmeste er at lukke af… Lad være at læse eller lytte. Slet det. Det, du ikke ser eller ved, gør ikke ondt.
Og som den tredje ting: Børst skylden af skulderen, se dig selv i spejlet og sig : Jeg er ok – det er den anden der er forkert.
Min erfaring viser også, at hvis vi har overskuddet til at rumme den andens vrede og sure opstød – og måske skrive tilbage i en venlig tone, så bliver foruretteren ofte flov og stopper. Og man føler selv, man er i overskud trods alt.
Fokuser istedet på dem du elsker/holder af/respekterer … Og glem alle de andre.
4 kommentarer
Henrik V Blunck
11/12/2017 at 12:19Du har så evig ret. Det er en sørgelig ting ved vores SoMe-tidsalder, at folk føler de har ret til at gøre præcis som det passer dem – helt uden at respektere andre. Nogle gange er vi bare nødt til at blokere den slags, for man kan ikke opnå nogen form for fælles grund med mennesker som med djævlens vold og magt VIL have ret, uanset hvad.
Livet er for kort til hatere, og du gør i forvejen alle en stor tjeneste ved både at nedbryde tabuer og komme med tankevækkende artikler om mange ting, såvel store som små. Vi værdsætter din stil, og at nogle har så ondt i deres selvtillid, at de absolut skal nedgøre andre vil ramme dem selv som en boomerang.
Uanset om man tror på Law of Attraction eller karmaloven, så er én ting sikkert: man opnår ikke positive forandringer ved at opføre sig grimt over for andre. Tværtimod høster folk netop det, de sår, og så skal de ikke bagefter pive over det gik galt.
Fortsat god vind med bloggen, og tak fordi du er præcis som du er. Ærligheden og autenticiteten er præcis det, dine læsere er vilde med. 🙂
G.
10/11/2017 at 00:25Kære Line
Virkelig godt – du tager det emne op – og kommer ud med det…Det at du kommer af med den negative oplevelse – det at du får fortalt så mange om den – det letter også i sindet.
Desværre er der så mange negative mennesker – der ude… at det gør ondt – det må jo skyldes- disse mennesker er psykisk ude af balance med dem selv- og lider af dårlig misundelse – ondskabsfulde – når der brugers negative snavset/beskidte/truende ord – at de ikke har respekt over for deres medmennesker. Det er nu nærmest voksen mobning – det kan gå over i psykisk vold.
Selvfølgelig kan der være emner – vi mennesker ikke er enige om- og vi hver især- har vores egen ego eller stædige meninger – det skal der også være plads til i diskutioner og dialoger – men der er en grænse for ens sprog brug. Ordforrådet kan bruges på mange måder – så andre kan forstå ens budskab – men det skal ikke ende i mobning og psykiskvold – det må være grænsen. Mennesker misforstår også tit hinanden – det kan skyldes en stavefejl eller måden der formuleres – der misforståes – eller der læses overfladisk – så heller læse emnet 2 gange – så man forstår det og ikke misforstår det.
Det er ikke kun kendte der udsættes for disse kedelige oplevelser – det forgår også på rigtig mange arbejdspladser i det private også i det offentlige – men dem der står mest for skud er desværre politikerne – de bliver jo nærmest truet på livet – og må have hjælp fra bodyguards og livvagter.
Du skriver hvordan lærer man at børste det af sig og undgå at blive påvirket af det? og kan man over hovede?. Når jeg har oplevet noget negativt – bruger jeg meditation og afslapnings øvelser – tager åndedrats øvelser. Snakker med mine tætteste venner om oplevelsen – så jeg får det ud…mine tætteste venner bruger også mig – når de får en negativ oplevelse – det hjælper på ens sind – at få det ud…og få talt om det. Skriver den negative oplevelse ned på papir – læs det nogle dage efter – bearbejdes den dårlige oplevelse – riv papiret i stykker – smid det ud – sig kærligt til dig selv – jeg elsker mig selv – jeg er stærk og tænker positivt – alt den negative oplevelse bliver nu smidt i skralde spanden – der hvor den negative oplevelse høre til- i det dårlige affald og det bliver smidt ud af mit sind og hjem – farvel.
Tak Line for dine mange gode råd og din spændende insperende blog.
Vinter hilsen G.
mormormedstiletter
08/11/2017 at 19:15Supergodt skrevet, Line!
Vi ved jo godt, at når vi vælger at offentliggøre vores liv, uanset i hvor store mængder, så kan der forekomme hadefulde kommentarer og det nytter ikke noget at blive ked af det.
Ret ryggen, som du skriver og vær stolt af hvem vi er og hvad vi laver, for vi gør det rigtigt – for os:-)
Tine
08/11/2017 at 12:01Kaere Line!
Hvor har du ret. Og hvor er det indimellem svaert at acceptere, i hvert fald for nogle mennesker (laes : mig!). Jeg har ufattelig svaert ved at leve med, at man ikke kan vaere elsket af alle, selvom det vel i og for sig er ret indlysende. Hele mit liv har jeg forsoegt at indordne mig, og undgaa at “clashe” med folk omkring mig – og nogle gange (ofte) er jeg gaaet paa kompromis med dét, jeg egentlig mente og taenkte; blot for at personen overfor mig skulle synes at jeg var soed/sjov/intelligent/den bedste ven i verden… det er meget, meget besvaerligt og energikraevende. Jeg er efterhaanden ved at laere det – nu hvor jeg naermer mig de 50! Det maa vel siges at vaere paa tide… og det er inspirerende og bekraeftende at laese her paa din blog, at det er det rigtige at goere. Du er god til at slaa hovedet paa soemmet – bliv ved med det! Og ja – der er folk, der kun har det godt naar de kan angribe andre og saare dem saa meget som muligt. Jeg vil tro, at det bedste man kan goere ved den slags negative personer er at ignorere dem. Saa bliv ogsaa ved med det 🙂 Med venlig efteraarshilsen her fra Sydfrankrig… hvor det (endelig!) regner… Tine