Jeg har brugt weekenden på at komme mig over dommen, der faldt i Byretten i fredags i min og en række andre kendtes erstatningssag mod Se & Hør. Og jeg vil gerne takke ALLE jer, der har skrevet til mig her, på FB og på Instagram og bakket op mentalt, endda tilbudt økonomisk støtte – og delt jeres undren over, dommens udtryk for manglende retssikkerhed. Men som en af Jer så klogt skrev: Man kan godt ha’ ret uden at få det!

Systematisk udnyttet? 

Sagen handler om, hvorvidt vi, der blev udsat for ulovlig overvågning af vores kreditkort, har krav på erstatning – det man kalder tort og svie for tab af ’selv- og æresfølelse’.

Under retssagen dokumenterede vores advokat, hvordan vi i årevis (fra 2008-12) fik overvåget vores kredit kort af den hemmelige Nets kilde, som sendte oplysningerne til Se & Hør. Ugebladet kunne bruge oplysningerne til at finde ud af, hvad vi brugte vores penge til, og hvor vi befandt os, så de kunne rykke ud med skjulte kameraer og skrive historier om de kendte, som ellers aldrig var kommet i nærheden af.

Ikke alle kortoplysninger blev til historier i bladet, men under retssagen kunne vi se, hvordan journalister og chefer på bladet i lange sms- og e-mail korrespondancer på plat og nedværdigende vis underholdt sig med os, som var vi ligegyldige personer. ’Vi skal lige holde øje med Line Bauns mave – er hun mon gravid?’ Lød det i en af de pænere, da de havde fået oplysning om, at jeg har brugt for 1000 kr på et privathospital. De havde tjekket prislisten, man kunne åbenbart få en graviditetstest for beløbet! Andre mails var så langt under bæltestedet, at jeg ikke vil referere dem her.

Se & Hør fik i mit tilfælde adgang til mindst 35 korttransaktioner. Dommeren mente ikke, at dét var udtryk for en systematisk overvågning – selvom det foregik over 3 år. Og trods det faktum, at kortoplysningerne førte til flere kompromitterende og i min verden stærkt krænkende historier for mig og min familie. Samtidig betød de, at jeg begyndte at føle mig småparanoid – for hvem sladrede til Se & Hør? Venner, familie, kollegaer? Dommeren mente kun var ‘få’ historier. Jeg tænker. det må handle om HVILKE historier og ikke kun antallet.

Som at blive beluret  

Nogle har skrevet til mig: Hvorfor skal I overhovedet have erstatning? De er jo blevet straffet? Og det svar er enkelt:

Citat fra Byrettens domskonklusionen

Jeg føler, at nogen beluret mig og gramset på mine mest private ting. Se og Hør har misbrugt ulovligt indhentede oplysning, alene med det formål at tjene penge på det. Mine børn er ufrivilligt blev udsat for ubehagelige og urigtige historier om deres mor.

Jeg har mistænkt mine nærmeste. Kigget mig konstant over skulderen. Og jeg har ikke mindst tænkt: Hvad har Se & Hør mere liggende af personlige oplysninger på mig, som de kan bruge en dag? Følelsen af både overvågning og skam sidder så dybt i en.

Og kigger man på dommen, så virker det helt absurd, den siger nemlig:

”Uanset at sagsøgerne har været udsat for grove retsstridige krænkelser, finder retten efter en samlet vurdering, at krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke er egnet til at påvirke deres selv- og æresfølelse’.

Så de krænkelser, vi har været udsat for, er på den ene side grove og retsstridige. Endda så grove, at det har kostet både fængselsstraf og en bøde på 10 millioner’! Men vi, det gik udover, er bare ikke krænket NOK ! Som min advokat spurgte: Hvornår er man så krænket nok?

Jeg kan se mig selv i spejlet

Så hvad fik jeg og de andre ud af denne sag, som har kørt siden 2016? Ja, vi får en kæmpe regning i sagsomkostninger, som vi skal betale til en håndfuld kriminelle, der har har dom for at have krænket os og vores privatliv. Det i sig selv er SÅ himmelråbende mærkeligt. Og så kan det godt være, at det er retspraksis, at taberen af en sag betaler sagsomkostningerne, men denne sag er så ulig noget andet.

Min retsbevidsthed og tro på retssystemet har lidt et knæk. Og jeg har mistet min tro på retfærdighed. Men, jeg står tilbage med min integritet, for jeg kæmpede hele vejen for min ære, min sag og mine drenge. Jeg kan se mig selv i spejlet . Og man kan godt ha’ ret uden at få det!

Andre indlæg om Se & Hør sagen:

Idag venter jeg på retfærdighed

Vil jeg ha’ ret eller ro?