Det er nu lidt over 3 måneder siden, at jeg sagde mit dejlige job op som nyhedsvært på TV2 Lorry. Om lidt er det slut med den sidste lønudbetaling – det er nu, det gælder. Det var en beslutning, som tog både tid og en masse overvejelser. Turde jeg ? Hvad med økonomien ? Hvad kan jeg, og hvem er jeg, når jeg ikke er hende fra TV.
Jeg lover Jer, at tankerne og bekymringerne stod i kø. Men jeg var samtidig nået til et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg vidste, at jeg ikke kunne holde til de lange sene vagter. Og hvis jeg nogensinde skulle prøve noget andet, så var det nu. Sidste udkald for sceneskift.
Jeg gik i banken for at få et overblik over min økonomi. Og jeg fik lukket den bekymringsdør. De sidste par år har jeg bevidst eller ubevidst ”skrumpet” min økonomi. Den dyre Volvo er solgt (og jo jeg savner den ret tit). Hver gang et stykke nyt tøj rammer klædeskabet, bliver et ældre stykke tøj SOLGT for at få råd til nyt. Men måske allervigtigst fik jeg afstemt forventningerne med mine nærmeste.
Min mor, der i årevis har prædiket – du må aldrig sige op, tænk hvis du ikke finder noget nyt – hun skiftede pludselig mening. -Gør det, sagde hun en dag i august, jeg bakker dig op. Og mine 2 sønner måtte jeg selvfølgelig også have med på råd. Deres liv bliver jo også påvirket af mors ”usikre” fremtid. Jeg glemmer ikke, da min yngste sagde: ”Mor, hvis det er det rigtige for dig, så er det også det rigtige for os.
Der er tidspunkter i livet, hvor man er nødt til at bare at springe ud i det. Og håbe det bedste. Og det mest fantastiske er, at mange ting ligesom sker af sig selv. I går var jeg ude og holde foredrag for 30 skønne kvinder i Asnæs – om hvad udstråling og udseende betyder i mødet med andre. Ideen var min brilledames – nu har vi 10 arrangementer i kalenderen over hele landet. Mine første mediekurser for politikere er også på plads. Og bloggen her kører derud af – takket være Jer.
Havde jeg ikke lukket de gamle døre, var der her aldrig sket. Så lad det være en weekend opfordring til alle Jer, der går og tøver.
Do it !
16 kommentarer
Rikke Jørgensen
03/07/2017 at 16:39Hej søde seje Line! Jeg er ny på din blog, og sapper lidt rundt i tidligere indlæg😊 har lige læst dette indlæg, som jeg lige vil reflekterer på! Jeg har selv været selvstændig i 35 år, og jeg elskede det hele😊 lige til den dag at jeg mistede mig selv! Det var ikke sjovt mere, ryggen sagde fra, og jeg fik brystkræft ( 58 år) og jeg stod af fra den ene dag til den anden, havde altid været glad det var jeg ikke rigtig mereikke pga af kræften! To år lå jeg i fosterstillin,, orkede ikke at gå bad, vaske, eller ganske almindelig daglige ting! Jeg blev enke da jeg var 62, efter 56 år ægteskab! For første gang var jeg helt alene, og jeg dulmede mig med piller(sove) og vin ! For 3 år siden lagde jeg det hele, samlede mig selv op igen, flyttede i en dejlig lejlighed midt i byen med liv omkring mig! I dag har jeg det dejligt! Men det sidder som et ar, der kan åbne sig igen! Men jeg kommer aldrig derud igen! Jeg syntes du er modig, og det glæder mig virkeligt at du trives med dit (nye) liv😊 men husk du er sårbar når du først har været derude! I øvrigt er jeg glad for din blog, den er så livsbekræftende og jeg bliver glad når du kommer med nye indlæg, som jeg af ældre dato også og får noget ud af! Så stort ros til dig ☺ mange kærlige tanker til dig Line fra Rikke Julie
Line Baun Danielsen
03/07/2017 at 23:16Kære Rikke Julie.
Tak for din ærlige hilsen og dine 🌹🌹🌹🌹roser. Dem tager heg til mug og gemmer til dårlige dage.
Alle harzen historie – det hår med og mere op for mig. Historier som vi hver især kan lære af. Pas på dig selv – det rocken mig også umage med. Men jeg ved godt at sårbarheden lurer.
Kh Line
Nanna Agerlin
28/11/2016 at 21:46Jeg sagde selv mit gode job som produktchef op for fem år siden. Jeg fulgte mit hjerte og lever idag af at rådgive andre til en meningsfuld karriere. Min erfaring er at det er aldrig for sent. Jeg har klienter som er omkring 60 år og alligevel vælger at skifte karrierespor. Det er aldrig for sent og det er det hele værd. Så tillykke med din beslutning 🙂
Erik Kristensen
23/11/2016 at 13:52Kære Line, jeg har netop truffet akkurat samme valg som dig. Nogen ryster sikkert stadigvæk på hovedet over ham den 48 årige, der gik fra et sikkert og “trygt” job herefter ud i ingenting, i en ledighedskø, uden sikkerhed og faldskærm. Tjah, det handler om at træffe et personligt valg, hvor ser man sig selv nu, om et år, om lang tid. Vi har kun eet liv, derfor vælger jeg at leve det forlæns, uagtet der selvfølgelig sniger sig momentane bekymringer ind. I mit tilfælde handlede det dog om flere tilvalg end fravalg, min identitet ligger ikke udelukkende i en jobfunktion og en titel. Jeg ville aldrig tøve så længe, hvis situationen indfandt sig igen. Stor respekt for dig og dit valg! Mvh Erik
Peter Laigaard Jensen
20/11/2016 at 16:36LBD, Du er bare en super frisk og naturlig pige. Godt gået og friske beslutninger men vigtigst af alt at følge sit hjerte. Xx Peter
Ole Nielsen
12/11/2016 at 12:08Det kræver mod at skifte spor, kender det godt , og godt gået 🙂
Eva
12/11/2016 at 07:15Lækkert med en blog for min aldersgeuppe – tak for den! 🙂
Hvor er det fedt at læse om andre, der også har taget det store skridt. Og du er hurtigt på vej mod noget nyt, kan jeg se. Respekt! Du har jo en masse erfaring fra din tv-karriere som du kan trække på. Flot!
Jeg tog et kæmpe spring uden faldskærm tilbage i januar, efter mange år i samme job. Jeg var så økonomisk priviligeret, at jeg kunne trække stikket i 6 uger. Jeg brugte tiden på at få den gamle arbejdsplads ud af kroppen, og forholde mig så lidt som muligt til noget som helst. Det var den fedeste fornemmelse at kunne gøre præcis, hvad jeg havde lyst til – og det var meget lidt. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har haft en så udtalt fornemmelse af RO, som jeg havde i de 6 uger.
Midt i marts gik jeg i gang med at studere kortet over arbejdslandskabet. Om jeg lander der, hvor jeg tror, ved jeg ikke, men jeg er ikke parat til at opgive endnu. Heller ikke selvom jeg ikke har følt ro siden jeg gik i gang. Jeg skal liiige prøve lidt længere.
Line Baun Danielsen
13/11/2016 at 22:06Hej Eva… Og alle Jer der har kommenteret…
Tak for alle de gode ord.. Og vil bare sige : Så meget held og lykke til Jer, der har gjort eller overvejer at gøre noget lignende.
God søndag
Lone Nielsen
11/11/2016 at 21:32Kære Line. 1000 tak for dit inspirerende foredrag i Asnæs igår. Jeg er ansat i Bjørns Briller hvor vi havde den store ære af dit besøg 😊 Du var med til at give os og vores kunder, en inspirerende og hyggelig aften. Line….der er så meget andet i dig end TV. Og havde du ikke “Lukket de gamle døre” , havde vi nok ikke haft æren af dit besøg igår 😊 Så tak for det……og fantastisk weekend til dig 😘
Eva
11/11/2016 at 15:59Super. Ja man skal turde slippe kysten for at opdage nyt land . 😀😀😀❤️
Louise
11/11/2016 at 11:50Tak for dit skønne indlæg, Line – om at invitere nye ting ind i dit liv. Og dejligt at læse, at det, der er viser sig gennem de nye døre, er lige præcis alt det gode, som du havde håbet på.
Jeg har selv i en alder af 44 år netop opsagt mit gode, faste job gennem 8 år op. Uden noget andet i sigte. Hoppet af livets karrusel for en stund, og har nu budt stilhed og reflektion indenfor. Og nu glæder mig jeg vildt til at se, hvad fremtiden bringer – jeg ved, at jeg ved at følge min krop og mit hjerte kommer lige præcis dertil, hvor der er bedst for mig at være.
– – – I did it! – – –
Line Baun Danielsen
11/11/2016 at 11:58Hej Louise.
Mega respekt – hvor lyder det godt og modigt. Jeg tror det med at følge både krop og hjerte betyder mere, end vi aner.
KH
Line
Line Baun Danielsen
28/11/2016 at 23:29Hvor er det fantastisk Louise … er spændt på at høre, hvor beslutningen bringer dig hen.
Kh Line
Linda
29/07/2018 at 23:52Hej Louise… blev nysgerrig på dit indlæg selvom det er af ældre dato .. Hvor mon du er nu ?? 😊😊 Vh Linda
Line Baun Danielsen
30/07/2018 at 10:21Hej Linda
Som du måskekan se i mange af de andre indlæg – og i det om at elske livet. SÅ er jeg jo langt videre i dag. Jeg har skabt mig et nyt arbejdsliv, har stadig stress som en følgesvend, men jeg lever med det og passer det ind, så stressen ikke tager overhånd. Jeg tænker egentlig ikke så meget over det mere, men har blot lært at mærke efter og justere løbende i mit liv.
KH
Line
Line Baun Danielsen
30/07/2018 at 10:21Åh ser nu det ikke var til mig – men til Louise !