Det er er hyppigt tilbagevendende emne, når jeg møder min veninder: Størrelsen på vores maver. De fleste af os er langt over den fødedygtige alder, men man skulle ikke tro det. Ligner du også en, der er gravid i 8. måned? Så velkommen i klubben.
Det vil sige – jeg har født. Eller sagt på en anden måde: Jeg har fundet en løsning på problemet. For det er virkelig et problem, når man render rundt og føler sig så oppustet, at man kunne lette.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er typisk kvindefænomen, selvom jeg også ser mange mænd med store maver. Men nogle af os oplever det i forbindelse med vores cyklus/menstruation (ja ja kære mandlige følgere nu kan I nok ikke være med længere). Andre oplever det, når vi kommer i overgangsalderen. Jeg ved bare, at jeg har haft det sådan on and off i årevis.
Det kulminerede i december sidste år. Jeg kunne nærmest ikke lyne lynlåsen op i mine bukser endsige trække i en snæver kjole, uden at skulle trække maven voldsomt ind. Det er ikke fedt – for det betyder samtidig, at man ikke trækker vejret ordentligt og bliver utilpas. I starten af januar hoppede jeg på vægten (jeg ejer ellers ingen vægt og vejer mig stort set aldrig) – og jeg fik lidt af en overraskelse. Jeg vejede 4 kg mere end normalt. Først tænkte jeg: Det må være julesul og marcipan. Men faktisk havde jeg haft ballonfølelsen siden starten af december.
Jeg har i en stykke tid gået hos en osteopat. Det er slags udvidet fysioterapeut, som kan alt om organerne og deres indflydelse på resten af kroppen. Jeg gik hos ham med min skulder, men min store mave blev hyppigere og hyppigere et tema, når jeg var der. Til sidst henviste han mig til sin kollega Emil, som har speciale i diæt og fordøjelse, så jeg kunne få nogle råd til at slippe af med kæmpemaven og de eksplosive gasser.
Emil lagde en plan for mig: En måned uden mælk, brød og kornprodukter. Og så skulle jeg tage en test, der ville give svar på, om jeg havde nok mavesyre i maven.
Jeg troede ikke en pind på det og tænkte: Det er sgu lidt for hokus pokus. Så jeg gik i stedet til min læge for at få en ’second oppinion’. Jeg blev testet for tarmkræft, glutenallergi og en masse andet. Og jeg fik ordineret HUSK piller, der skulle afhjælpe oppustetheden – men de gjorde ikke andet end at give mig yderligere forstoppelse. Jeg købte sågar en graviditetstest – bare for at være sikker.
Efter 2 uger besluttede jeg at tage den test, som osteopaten havde anbefalet: NATRON-testen. Den går i alt korthed ud på at finde ud af, om man har for lidt eller for meget mavesyre. Man opløser en teske fuld natron i et glas vand og drikker det som det første, når man vågner. Bøvser man efter ca 2 minutter, er alt formentlig, som det skal være. Bøvser du før, har du muligvis for meget mavesyre. Går der over 2 minutter har du et problem. Jeg bøvsede slet ikke – og jeg tog testen 2 dage i træk for at være sikker. Det virker måske ikke særligt videnskabeligt – men testen ligger tilgængelig mange steder på nettet. Og jeg tror på den.
Osteopaten havde forklaret, at mangel på mavesyre er et kæmpe problem for mange og en hyppig årsag til oppustet mave, træthed og ubehag, især når man har spist. Hvis maden ikke bliver opløst af mavesyre i mavesækken, så forsætter den nemlig mere eller mindre ufordøjet ned i tarmene. Her ligger den og gærer – og vigtige næringsstoffer bliver slet ikke optaget.. Og det hele er dybest set noget … ja LORT!
Jeg bestilte et kosttilskud, som styrker mavesyreproduktionen på osteopatens anbefaling. Og få dage efter havde jeg nærmest et nyt liv. Ingen mavekneb efter maden. Toiletbesøgene gik som smurt. Og bedst af alt: Den oppustede mave skrumpede stille og roligt. Efter en måned var jeg tilbage på min normalvægt. Min mave var flad og ingen luft i maven.
Jeg begyndte igen at spise lidt brød, korn og mælk. Men selvom lægens test viste, at jeg ikke led af gluten intolerans, så har jeg det ikke let med brød og kornprodukter og prøver nu at undgå dem. Mælken er erstattet af mandelmælk og morgenskyren af chiagrød, som jeg ikke har problemer med.
I dag spiser jeg 3-4 mavesyretabletter lige før et måltid, og det hjælper. Om en måned skal jeg trappe ud af tabletterne igen – forhåbentlig kan maven så selv producere den nødvendige mavesyre igen.
Tilbage er så spørgsmålet, hvorfor den blev væk – mavesyren. Ifølge osteopaten formentlig pga. stress og de mange infektioner, som jeg led af , før jeg gik ned med flaget. Det er heldigvis slut nu.
Aldrig mere gravid i 8.måned – når jeg nu ikke er det.
50 kommentarer
Ursula
11/08/2021 at 05:33Hey. Jeg har taget mavesyrepiller i årevis…de sidste år Panteprazol…Har prøvet din natrontest de sidste to morgener på tom mave….har ikke bøvset nogen af gangene….stopper uret når det kommer til de 10-15 min….Vil være helt 100 inden jeg sætter gang i opbygning. Har droppet Panteprazol men vil lige høre om du har flere tests til samme? Ikke den med rødbeder…d har jeg ikke lige😁…M h.Urs
Line Baun Danielsen
12/08/2021 at 08:35Hej Ursula..
Tak for din besked…. Jeg har kun denne test – men husk jeg er ikke læge, og jeg synes, du skal konsultere en sagkyndig, inden du dropper noget medicin, du har recept på.
KH
Line
Henny Elisabeth Jensen
25/01/2021 at 16:13Kære Line.
Din historik med den voldsomt oppustede mave,ligner totalt min! Nu er jeg bare nysgerrig omkring HVILKE mavesyrestyrkende tabletter du fik ordineret hos din læge?
Jeg har forsøgt flere gange med Natrontesten,men min læge vil ikke “købe” den som seriøs test. Jeg fik ordineret HUSK og tager det i perioder,men den store oppustede mave forsvinder ikke,desværre,så min teori er at min mave puster sig op med gasser,fordi mit madindtag ikke bliver forbrændt… Har levet 6 mdr. på den såkaldte “ Antiinflamatorisk kost”, men jeg fik intet ud af det. Tabte mig f eks kun 200 g.
Så nu er jeg igen blevet SÅ træt af at lige en “Michellin-mand”, at jeg måtte ind og kigge på Nettet efter en mulig forklaring på mit problem,som kun bliver værre og værre med årene…
Ja,du siger det så frisk og frejdigt: Gravid i 8. Måned…det er INGEN overdrivelse hos mig😏
Håber du kan give mig navnet på præparatet?
Mange hilsner
Henny 🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷
Bornholm.
Tina
13/10/2020 at 08:08Hej Line
Jeg har lige taget din test med natron og vand og efter 7 minutter har jeg stadig ikke bøvse. Jeg ligner også en gravid i 7-8 måned. Jeg prøver igen i morgen.
Nu spiser du ikke gluten, men du spiser rugbrød er det ok for din mave?
Vh Tina
Line Baun Danielsen
13/10/2020 at 08:23Hej Tina.
Jeg spiser neget sjældent rugbrød – selvom jeg elsker det. Jeg køber glutenfrit knækbrød – eller bager det selv. Riskiks er også ok.
Kh Line
Debbie
15/09/2020 at 13:50Kære Line. Jeg kan bestille betaine tabletterne på Amazon 🥴 der er vel ikke et sted i Danmark man kan købe dem. På forhånd mange tak
Line Baun Danielsen
15/09/2020 at 14:00Hej Debbie.
Nej, ikke så vidt jeg ved. Nu har jeg ikke brugt dem et stykke tid, da min mave er nogenlunde ok.
Kh Line
Liselotte Hansen
02/06/2020 at 15:25Hvad har du spist som kost til daglig og hvad vil du fraråde man spiser?
Line Baun Danielsen
02/06/2020 at 21:58Kære Liselotte.
Jeg gik til en osteopat som lavede en kostplan og en række andre ting.
Jeg kan ikke agere ekspert på noget, jeg ikke er. Så jeg vil anbefale dig, at opsøge en sådan.
Bedste hilsner
Line
Jeanette
07/12/2020 at 06:29Hej
Jeg gik i seng hade ondt i maven putte meget min maven var ved at spring hel uge ud om dagen ja hele tid folk tro jeg er gravid men nej 54 år uden mand så hvad skal jeg gøre den er hård gør ondt
Lene
25/03/2019 at 09:26Hej Line
Jeg så din artikel ”ligner du også en der er gravid i 8 måned” det gør jeg desværre og har nu taget natrontesten 2 gange og den viser også jeg har brug for higher nature betaine hc, jeg har søgt på nette efter dette produkt, kan du anbefale et godt sted at købe det. Og jeg vil også gerne sige tak til dig, fordi du har taget overgangsalderen op offentligt, det mangler vi, jeg har selv prøvet at spise mig ud af den.
VH Lene
Helle Josefsen
24/08/2018 at 14:21Opdatering:
Nu er det snart 5 måneder siden, at jeg tog natrontesten og stoppede helt med at spise Pantoprazol. Min mave har det rigtigt godt – ingen gigantiske, ildelugtende bøvser – ingen diarreer – neglene er begyndt at blive pæne igen – synes også at hårtabet er blevet mindre.
Alt i alt skønt 🙂 Tusind tak for oplysende blog-indlæg.
Mange hilsener fra Helle
Lotte
04/08/2018 at 12:05Hej Line
Jeg så via instragram omkring din kostændring og oppustet mave.
Jeg har igennem det sidste 1/2 år “pludselig” taget 4 kg på og jeg ligner en gravid.
Jeg tror lige skal jeg prøve pillerne i den blå bøtte.
Tager du dem hver dag?
Skøn sommer til dig☀️
Lotte
Line Baun Danielsen
05/08/2018 at 09:52Hej Lotte.
ja, jeg har taget dem hver dag før de 3 hovedmåltider. Men du skal ikke gå i gang, før du har testet, om du har brug for dem. Gå ind og læs indlægget, der hedder : Ligner du også en der er gravis i 8.måned. Tal evt. med en osteopat, som jeg gjorde. Natrontesten fortæller dig om det er nødvendigt. Jeg har forsøgt at trappe ud af piller – men det kan jeg ikke endnu. Så jeg er stadig på pillerne.
God sommer til dig også.
KH
Line
Conni Therkelsen
02/05/2018 at 10:40Hej Line
Kan man få at vide hvor de kan købes da dem jeg købte ved ikke sælger mere?
På forhånd tak.
Mvh Conni
Line Baun Danielsen
02/05/2018 at 10:56Hej Conni.
Jeg køber dem på nettet via denne adresse:
https://nordicvms.com/
Held og lykke.
KH
Line
Majken
30/04/2018 at 10:47Hej Line,
Jeg har allerede nu haft stor succes med dette produkt som jeg har taget i ca. 3 uger. Hvor køber du det henne? Den hjemmeside jeg købte på, forhandler det pludselig ikke længere og kan ikke umiddelbart finde et andet sted 🙁
Håber virkelig du kan hjælpe mig, for kan ikke overskue at det “skal blive som før” igen….
Kh. Majken
Line Baun Danielsen
01/05/2018 at 15:17Hej Majken.
Jeg svarede dig direkte på mail forleden og sendte dig et link til der, hvor jeg selv køber det. Fik du mon linket til at virke ?
Bedste hilsner
Line
Inge-Lina Hunderup
03/04/2018 at 12:09Hej Line
Tak for mange interessante emner du tager op.
Da jeg læste dit blogindlæg, var det identisk med mit eget forløb.
Startede også efter en julemåned og resulterede i besøg hos lægen med undersøgelser for gluten og tarmsygdom mm, dog uden resultat.
En artikel på nettet om æblecidereddike, hvor mavesyretesten blev nævnt ændrede det.
Æblecidereddike har gjort en kæmpe forskel for mig. Det er et billigt alternativ til tabletter, 1tsk i et glas vand 15 min før hvert måltid genopretter mavesyren.
Måske en god “drink” når du trapper ud af pillerne.
Kh den 50årige sønderjyde
PS Har det dog lidt problematisk med alm brød, men gulerodsboller fra Foodsome er der ingen gener med.
Line Baun Danielsen
06/04/2018 at 17:05Hej Inge-Lina.
Tak for dit råd.. Det ligger nu her til andre, der vil prøve det.
God weekend.
KH
Line
Helle Josefsen
02/04/2018 at 10:49Hej Line
Så lige artiklen i EB online her til morgen og klikkede – heldigvis 🙂 – videre til din blog. Hmmmm, meget af det kunne jeg relatere til, så ud i køkkenet og finde natron. Nu er det nok mindst 30 minutter siden, at det kom ned – og ikke én eneste bøvs! Der er vist noget, jeg skal arbejde videre med 🙂
Tak!
Hanne Rask
01/04/2018 at 22:59Interessant læsning Line. Tak for den. Jeg tager lige min (din) nye viden med til min biopat:-).
Tonny
01/04/2018 at 17:41Line får penge for at anbefale de her produkter. Ja det minder om prostitution….sørgeligt!
Line Baun Danielsen
01/04/2018 at 19:41Kære Tonni.
Nej, det gør jeg bestemt ikke.og jeg anbefaler det da heller ikke. Jeg fortæller blot om et problem, detcer stort for rigtig mange. Jeg betaler gladeligt for at være sluppet af med et problem mange kvinder døjer med.
Mvh Line
Edwin Chammon
30/03/2018 at 07:23Nej du ligner ikke en gravid!!! Du ligner dig selv og du ligner en million, at en oppustet mave er stress relateret er en selvfølgelighed, nu lever du et helt andet liv i harmoni med dig selv og dine kære nærmeste. Derfor er du den perfekte og smukkeste sommerfugl, der forsøder alle vi andres liv ved at vi har den glæde at måtte følge dig. Tak for dig 😍❤️👍
Marianne Vibe
29/03/2018 at 22:53Hej Line.
Har du prøvet eller hørt om Kombucha drik.? Det er virkelig virkelig godt for maven og tarmens trivsel og funktion 😀
Kh. Marianne.
Line Baun Danielsen
30/03/2018 at 12:57Hej Marianne.
Nej det kender jeg ikke.
Kh Line
Christina
29/03/2018 at 20:57Hej Line,
Hvad hedder din osteopat og hvor går du henne?
/Christina
Line Baun Danielsen
30/03/2018 at 12:58Hej Christina.
Det er hos The Rehab, som ligger i Kødbyen. Jeg har været hos 2 samme sted. Andre og Emil. Emil er hsn, der ved noget om maveproblematikker.
Henrik V Blunck
29/03/2018 at 14:20Jeg var en af de mandlige følgere, som læste med hele vejen – og mit gæt var også, lige før jeg læste, at osteopaten havde sagt det samme, at det kunne relatere til stressen. Det er en livslang proces at komme helt på plads. Spændende emne da vi alle kan hente gode råd om hvordan vi holder længere, på hver vores måde.
God påske herfra.
Tina Stubberup
29/03/2018 at 14:12Hej Line
Tak for dit indlæg – spiser du 3 piller før hvert måltid ?
Og hvor længe har du spist dem ?
God Påske fra Tina
Line Baun Danielsen
29/03/2018 at 17:18Hej Tina.
Jeg tager 4 tabletter før morgen- og aftensmad… Og 2-3 til frokost afhængig af hvor meget jeg spiser.
Men der er en anvisning på pilleglasset. Det kan du følge, hvis ikke du har talt med en osteopat først.
KH
Line
Pia
30/03/2018 at 12:10Skal det være dette mærke ??
Skal man blive ved med at tage dem resten af livet ?
Line Baun Danielsen
30/03/2018 at 12:56Hej Pia.
Det kan jeg ikke svare dig på… Jeh har selv konsulteret en osteopat,son hR anbefalet dem. Men målet er at trappe ud efter 3 måneder og se om maven selv kan klare det😊
Rikke Danielsen
29/03/2018 at 09:30Kære Line,
Er det en kimono i mange flotte farver, du har på, på det store billede, hvor er kimono/skjorten fra? Så smuk til dig
Mange hilsner og god Påske
Rikke D. 🙂
Line Baun Danielsen
29/03/2018 at 17:16Hej Rikke.
Nej det er en bindebluse. Den er fra firmaet Summum. Du kan kontakte Hanne Schultz der forhandler mærker på mobil: 20355718
God påske til dig også !
Mette
28/03/2018 at 23:57Jeg kan varmt anbefale Mælkebøttesaft….samt lave juicer med rødbeder. Jeg døjede i 9 uger med kraftig halsbrand og blev behandlet for “for meget” mavesyre….men det viste sig at være “for lidt” mavesyre. Efter 4 dage med mælkebøttesaft, var min mavesyre så godt som stabiliseret, efter mere end 2 måneders pinsler.
Tak for en god BLOG.
Mvh
Mette
G.
28/03/2018 at 23:42Hej Line
Ja – det er rigtig…
Når kvinder kommer i overgangs alderen – sker der mange “sjove” ting med kroppen – såsom mavesyren – hvor mange kvinders kroppe producere mindre mavesyre i overgangs aldren og senere.
Yngre kvinder har tit for meget mavesyre – hvor de kan få halsbrænde.
Kolde “vinter” forårs hilsen
G.
Bente Andersen
28/03/2018 at 22:50Hvad hedder de piller.
G.
28/03/2018 at 23:28Hej Bente
Blå dåse
higher nature
(BETAINE HGI.)
For maven
Kan nok købes i Helse butik
“Vinter” påske hilsen G.
Line Baun Danielsen
29/03/2018 at 17:19Hej Bente.
De hedder, som Gitte skriver : Betaine HCL
De kan bestilles på nettet.
KH
Line
Bettina Nissen
28/03/2018 at 09:03Hej Line, super lækker hjemmeside du har.
Hvad hedder de piller mod mavesyre????
Med venlig hilsen
Bettina Nissen
Line Baun Danielsen
28/03/2018 at 09:22Hej Betina.
Det er dem, der er på billeder i blogindlægget. Den blå dåse…
Det er ikke mod mavesyre – men for at booste mavesyreproduktioneb.
Kh Line
Helle
28/03/2018 at 12:42Hej Line
Kender det alt for godt. Jeg må prøve natrontesten. Jeg holder mig fra mel, stivelse og mælk. Alligevel kan jeg godt have oppustet mave.
Skal til sommerbryllup i år og dress kode er festkjole gerne lang. Så gider jeg ikke have sådan en bule på maven. Må hellere lave testen nu.
Hvor er dine totalt fede sorte sandaler fra BTW?
Line Baun Danielsen
28/03/2018 at 13:03Hej Helle.
Ja, prøv det. Det skader ikke !
Både kjole og sko er fra Michael Kors – skoene er et par år gamle.
Kh Line
Karin Djurhuus
28/03/2018 at 14:42Hej Line
Hvor har du købt “den blå dåse henne”?
Vh Karin
Line Baun Danielsen
29/03/2018 at 17:20Hej Karin.
Jeg har købt dem gennem min osteopat, men jeg ser, at man kan købe dem på nettet. Der er flere slags, mine hedder BEAINE HCL og kommer Higher Nature.
KH
Line
Dorte Heidi
15/07/2021 at 16:11Hej Line hvad er det for nogle mikralle piller du tager det kunne jeg tænke mig at vide og hvem ville ligne en der er gravid når man ik er det.
Line Baun Danielsen
12/08/2021 at 08:37Hej Dorteh.
Jeg ved ikke om det ligefrem er mirakelpiller – og jeg tager dem ikke lige nu, da jeg har fået nogenlunde styr på min mave. Men de virkede dengang, jeg ikke havde det. De kan købes på nettet, og jeg fik dem anbefalet af min osteopat.
KH
Line
Naja Martner
17/12/2022 at 18:11Hej Line jeg har lavet både rødbede testen og natron testen, og de viser at jeg har for lidt mavesyre. Jeg har prøvet med citron saft i et glas vand i et par dag lige før jeg noget, men det hjalp ikke på min halsbrand og luft i maven, der kommer ca. en halv time efter at jeg har spist. Jeg har lige købt nogle betaine hcl og har kun taget dem i halvanden dag, en pr. måltid, men døjer med halsbrand når jeg har spist. Men måske skal jeg bare tage nogle flere kapsler og så håbe det hjælper og prøve at holde ud, for i dag måtte jeg tage en alminox for at holde det ud. Godt at du har fået styr på dit mave besvær. Vh Naja