Jeg begik i søndags en klumme i BT, som mange har skrevet til mig om, og som er blevet delt forskellige steder. Nu deler jeg den med Jer, der følger mig, og som også ved, at jeg lige nu er på rejse til LofotenJ. Jeg vil så gerne bruge mit liv på andet end at arbejde og maximere det, der står i banken. Jeg vil gerne leve og nyde. Det store spørgsmål er: Kan vi skrue ned uden at blive hægtet af?
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mennesker som os over 50 bliver aldersdiskrimineret. Både af systemet og på arbejdsmarkedet. Bliver man arbejdsløs som 50- årig kan det være lidt af en kamp at finde sig et nyt job, selvom vi konstant hører regeringen, virksomheder og arbejdsmarkeds parter klage deres nød over mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Jeg kender rigtig mange velkvalificerede mennesker, der aldrig når længere end til mailboksen og første afslag. Job annoncerne henvender sig for det meste til mennesker i en særlig aldersgruppe, og hvis din fødselsdato overskrider jobannoncens ”sidste salgsdato”, så bliver du sorteret fra. Bum – færdig! Retfærdigt og ok ? Nej, ikke en skid !
Jeg vil vanvittig gerne skrue ned for tempoet – ja faktisk har jeg været nødt til det efter min stresssygemelding for halvandet år siden. Stressens grimme ansigt dukker med jævne melllemrum op, når jeg presser citronen og dermed mig selv lidt for hårdt. Så det er et livsvilkår for mig at skue ned. Koste hvad det koste vil. Men for langt de fleste er det ikke en mulighed. Mange frygter nemlig konsekvensen af at vise ’svaghed’ – for risikerer jeg at blive degraderet eller fyret ?
Der står så mange i køen til de attraktive jobs. Og når det primært er erfaringen og årstallet, der skiller os ældre fra de unge, så kommer vi til kort. For selvom, VI synes, erfaring er væsentlig, så sidder der en masse unge HR-folk ude i virksomhederne, som hylder ungdommeliglighed, og som efterspørger den omstillingsparathed og det drive, som de kun mener, at unge medarbejdere besidder.
Det er helt skævt. Så – hvad gør vi?
Det vigtigste er at råbe op og stille spørgsmålstegn ved det. Jeg bliver så rasende over, at vi i Danmark har skabt og tillader denne aldersdiskrimination. I andre dele af verden er alder og erfaring et aktiv. Så hvordan skruer man ned, og forbliver et aktiv på arbejdsmarkedet ?
Ja, jeg er startet for mig selv. Men det er ikke alle, der kan og orker det. Jeg synes, at HR-afdelingerne og dem, der ansætter folk, skulle kaste et blik på algoritmerne, der sorterer dem, der er 50+ fra. Og så skulle de overveje FORDELENE ved at ansætte 50+’ere, der ikke har børns første sygedag… Som ikke behøver at holde ferie lige præcis i uge 7 eller 30-33, og som udover fleksibilitet har ÅRTIERS erfaring med sig fra arbejdsmarkedet.
Hvornår har det skadet nogen ?
18 kommentarer
Bjarne Sloth Jacobsen
09/03/2018 at 07:50Kære Line, og alle blog læser.
Jeg kan kun være enig i dine betragtninger og har selv skrevet flere indlæg, senest et som jeg har lagt ud på LinkedIn. Et indlæg som jeg tænker jeg vil følge op på, og hvis det er ok med dig, – vil jeg kopiere din blog (som et web link) ind i mit indlæg.
Jeg er selv 58 og er netop blevet jobsøgende. Jeg oplever i stor grad at min alder spiller en væsentlig rolle i jobsøgningsprocessen, selvom jeg har meget erfaring at byde ind med og ikke mindre end 2 erhvervsfaglige uddannelser, samt 2 universitetsuddannelser. Den seneste fra 2016.
Jeg trak lidt på smilebåndet da jeg læste din betragtning om “de unge HR Partner” og deres ungdomshellighed. Det må være erfaringen som skal hjælpe vores næste generation til at LÆRE at tage stilling til konsekvenser. Det kan man ikke læse/lære på universiteterne og gymnasierne.
Jeg kunne blive ved med at skrive her. Jeg vil i stedet gerne invitere alle til at følge mine artikler på LinkedIn: linkedin.com/in/bjarnesjacobsen
Hav en god dag – Bjarne
Line Baun Danielsen
09/03/2018 at 10:14Kære Bjarne.
Du er så velkommen til at kopiere mit blog indlæg.
Det er en vigtig sag.
Og ja, vi må “hjælpe” næste generation ved at italesætte og synliggøre os selv.
KH
Line
Henrik Juul
19/02/2018 at 12:13Kære Line
Fint indlæg, synes jeg. Giver dig så meget ret.
At skrue ned, koste hvad det vil.
Hvis ikke, koster det!
Det mest dyrebare.
Jeg lægger et link til dit indlæg over i FB-gruppen Seniorer uden alder
Henrik
Line Baun Danielsen
19/02/2018 at 13:39Hej Henrik
Tusind tak🙏🏻
Kh Line
Henning ibsen
18/02/2018 at 14:43Hej Line
Hvor er det rigtigt, det du skriver !
I den ‘ideelle’ verden ville det være klart det bedste, hvis man kunne skrue 40 års erhvervserfaring og stabilitet ned i en krop på max 30 år .. men det kan jo , sjovt nok, ikke lade dig gøre ……
det er der bare lige nogle HR folk, der lige skal indse…
Elisabeth Andersen
18/02/2018 at 14:43Vi skal nu ikke diskrimmere, vi har jo også været der med børn, feber, skoleferie, og er da noget de fleste skal være en del af i livet, det hedder jo ikke børn og ingen arbejde, der er jo da også mange, når de bliver bedsteforældre og tager en fridag, for at hjælpe.
Der skal være plads til os alle, hver ting til sin tid. Men vi skal ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken. Vidensdeling og sparring, omkring den erfaring der er samlet, og med input, fra de som kommer med nye input til videre i livet, giver et samarbejde og udvikling, som kan styrke de fleste virksomheder og arbejdslivets opgaver.
Hvis alle kun køre den vej GPS’s viser, og måske ikke lige lytter og afprøver andre veje, sker der heller ingen udvikling(autopilot)
Anne Tilling
17/02/2018 at 20:37Kære Line,
Tak for dit oplæg, som jeg synes er relevant. Der er en detalje, som er svær at se bort fra. Det er det økonomiske aspekt, der gør en moden medarbejder mere løntung end en ung og nyuddannet. Der er forskel i virksomhedens regnskab, og det får nogen til at vælge yngre kolleger. Unge vælger unge, og modne vælger (nogen gange) modne. I virksomhederne skal prioriteres, at man kigger efter kompetencer først! Og det skal ikke være praktikanten, der laver første screening. Så kommer vi i start-50erne ikke med.
Line Baun Danielsen
17/02/2018 at 20:53Kære Anne.
Jeg anerkender det økonomiske aspekt – men en virksomhed får jo også større erfaring og ofte større fleksibilitet med en ældre medarbejder. Det tror jeg man glemmer, når der går ‘bundlinje’ i ansættelses proceduren.
Kh Line
Jette Agerbo
16/02/2018 at 19:43Kære Line,
Tak for endnu et af dine super betragtninger!. Jeg ser hvad der sker på min arbejdsplads og her er det desværre også de lidt ældre, der bliver valgt fra, når der skal skæres i medarbejderstaben. Men som mine dejlige sønner siger: ” Mor – det må være en fordel at være 1.58 høj ligesom dig og stadig kan købe jeans i Only butikken – vi tror du lige holder dig under “raderen”. Så jeg tænker, jeg vil ta´ det dejlige input med mig fra mine dejlige unger til fremtiden. Bedste hilsner Jette – 52 år og 27 års erfaring som Ingeniør :-).
Line Baun Danielsen
17/02/2018 at 00:47Jette – lyt til dine unger. Det gør jeg. Det holder mig ‘ung’ i sjælen og i troen på, at vi dur.
Vil skal lave en bevægelse – en 50+ bevægelse.
Kh Line
Susan Eklund
16/02/2018 at 16:43Tak Line, ja samfundet har jo brug for 50+medarbejdere, der ved, hvad der engagerer og motiverer dem både i og udenfor arbejdslivet.
Niels Ulsø Kristensen
16/02/2018 at 11:14Det er jo et rigtig godt spørgsmål..Men, hvis vi er nok der skruer ned er der ingen der bliver hægtet af, så vil der være brug for os alle.
IIH Nordic har valgt at gå ned i tid : https://tinyurl.com/ya5lrvpg De bliver vist ikke hægtet af 🙂
Selv har jeg valgt at gå selvstændig med forebyggelse mod mobning, chikane og stress med mit symbol : Mental Indicator ® som skaber fokus på det mentale miljø vi er i.
Lis Johansen
15/02/2018 at 16:14Da jeg blev fyret havde jeg valget mellem at gå på forhøjet efterløn (62 år) eller søge jobs. Jeg sendte fra jeg blev fyret 28. februaer 2016 og til november 800 uopfordrede ansøgninger som kontorassistent og 50 ordinære jobs. (jeg fik netop lov at blive så længe for at jeg havde muligheden for efterløn). Jeg blev ikke kaldt til een eneste samtale selvom nogle jeg søgte var tidsbegrænsede jobs. Jeg pointerede netop at jeg ikke havde børns første sygedag, masser af positiv energi og erfaring mm. Men selvom der snakkes op og ned af stolper om at det grå guld også er noget værd praktiseres det ikke ude i det almindelige liv så jeg valgte at gå på efterløn for jeg gider ikke bruge mere energi på at søge job og sidde og vente på om de overhovedet gider svare.
Marianne
15/02/2018 at 15:58Hej Line,
Tak for denne fine beskrivelse, som rammer plet både hos mig selv og jævnaldrende i min omgangskreds. Valgte at skrue MEGET ned i 2013. Gik nogle år med lidt vikarjob hist og pist osv., men pludselig faldt jeg over en spændende annonce (helt uden for min tidligere løbebane). Fik jobbet som 51-årig og blev valgt netop pga. mine mange års erfaring med kunder og mine sprogkundskaber, selvom jeg absolut INGEN erfaring havde indenfor branchen. Der findes heldigvis firmaer, der kan se værdien i en 50+ medarbejder :D. Nu arbejder jeg på nedsat tid og tjener ikke ret meget, men jeg har et godt job og super søde kolleger.
No name
15/02/2018 at 14:55Kære Line
Jeg er så enig. I mine år i HR slog jeg ofte et slag for plus 50 ansøgerne, fordi jeg oplevede de tilbød kunderne ro og overblik … foruden det med deres børn er store og de ikke skal på barsel. Men det kan vi ikke sige højt for så diskriminerer vi. Så jeg må hellere skrive det anonymt 😉
Finn Haargaard
15/02/2018 at 11:40Hej Line,
Rigtig godt indlæg, som det er værd og sætte fokus på.
Jeg har haft den fornøjelse, at være leder i mange år og har altid målrettet gået efter, at gi’ de unge mennesker en chance så tidligt som muligt i deres karriere. Det har været en fornøjelse at se som de efterfølgende har udviklet sig – hurtigt og effektivt og er vokset med ansvar og format.
Det har dog aldrig kunnet lade sig praktisere uden, at der omkring de unge mennesker har siddet en kollega eller flere med erfaring, rutine og indsigt som har kunnet rådgive dem.
Livets gang, erfaring og rutine kan man nu engang ikke læse sig til……
Så helt enig – virksomhederne skal i langt større udstrækning påskønne de “lidt ældre kollegaer” og den værdi de har for virksomhedens udvikling.
Hanne Bruun
16/02/2018 at 21:09Kunne ikke være mere enig 😃
Edwin Chammon
15/02/2018 at 11:23Min kære Line,
Tak for et dejligt blogindlæg, og hvor er det rigtigt det du skriver, tak for det og tak for dig.
Kh Edwin.