Jeg nærmer mig den dato, hvor min status som fast lønmodtager sluttede. Det var den 1.november 2016 efter næsten 28 år med fast løn, pension, betalt ferie og sygdom. I dag har jeg selv skabt mig et arbejdsliv, hvor alle mine passioner og behov har fået plads. Jeg kniber mig i armen hver dag!

Lykkefølelse er mange ting. For mig kan det være det lille sug, der går gennem maven eller smilet, der helt uventet rammer øjet. Eller øjeblikket hvor man pludselige får lyst til at råbe ’YES’ højt af glæde. Sådan har jeg det rigtig tit.

Mit sidste hold i år i Marbella

For nylig stod jeg midt i en trænings time med 20 kvinder en varm formiddag i Marbella. Alle svedte og kæmpede, men der var latter og glade ansigter. Jeg stod i bagerste række, stoppede op – smilede til mig selv og tænkte: F…  – det har du været med til at skabe! Helt ærligt – jeg følte mig så lykkelig!

Jeg føler mig i det hele taget utrolig privilegeret og stolt over, at mit projekt lykkedes.

Projektet, der handlede om at skabe et nyt arbejdsliv, jeg kunne holde til, og som jeg samtidig brændte for.  Et arbejdsliv der gør, at jeg kan rejse, møde mennesker, være fysisk aktiv, skrive, passe på mig selv og arbejde, når jeg vil og kan. Og at jeg ovenikøbet kan LEVE af det er et ’add on’, som kun gør mig endnu mere stolt.

Jeg tænker af og til, hvad der mon var sket, hvis jeg ikke var gået ned med stress dengang i 2016. Ville jeg så have sagt op og ændret mit liv så radikalt? Måske. Måske ikke. Jeg ser i dag med stor taknemmelighed på de omstændigheder, der sendte mig ud på denne rejse. En rejse, som jeg endnu ikke kender den endelige destination på.

‘Det er , som det er’ – kloge Maria Steffensen som jeg arbejder sammen med i Spanien

Lige nu pusler jeg med tanken om at uddanne mig til personlig træner. Så jeg kan arbejde professionelt med nogle af de mange kvinder, jeg møder på min 45+ fitness camps i Spanien. Jeg får så meget tilbage, når jeg er afsted på mine camps. Energi, overskud, input og nye relationer.

Livet kan tage mange pludselige drejninger. Om der er en mening med det, ved jeg ikke. Men vi skal møde de udfordringer, livet giver os og få det bedste ud af det.

Som en klog kvinde, jeg kender, siger: Det er, som det er!

(Tak Maria Steffensen)

Jeg kniber mig i armen hver dag. Jeg nyder hverdagen, livet – MIT liv som jeg selv har afstukket rammen for.

TAK!